Voldsomt skuffende: Nye krav i 3. generation vandplaner
De nye indsatskrav betyder, at der pludselig er voldsomme indsatser i områder, der før gik helt fri og ingen indsatser i områder, der før var hårdt ramt.
Landbrugsstyrelsen udkom 14. september med en nyhed om målrettet regulering i 2024, som vil følge indsatskravene i de nye vandplaner, VP3.
Der skal fortsat udlægges efterafgrøder svarende til 3.500 tons N-reduktion, så den samlede mængde er uændret. Men hvor der tidligere højest var krav om 31 pct. målrettet regulering, skal de hårdest ramte områder nu udlægge helt op til over 44 pct. Dertil kommer pligtige efterafgrøder og for mange også husdyrefterafgrøder. Kompensationssatsen for efterafgrøder ændrer sig fra fra 500 til 673 kroner per hektar efterafgrøder
Årsagen til den voldsomme ændring i fordelingen af målrettet regulering findes i vandplanerne. Reduktionskravene på kystvandsniveau har mange steder ændret sig voldsomt fra VP2 til VP3 – og ændringerne findes i begge retninger.
Der er, overordnet set ikke fysiske forhold, der har ændret sig i perioden i områder med store ændringer i indsatskrav. Udledningstal og biologiske forhold i kystvandene kan altså ikke forklare forskellen.
Stærkt forundrede
Fra L&F’s side er vi stærkt forundrede over, at man vælger at iværksætte så voldsom regulering, før den igangværende second opinion på det faglige grundlag bag vandplanerne er gennemført. L&F går i kritisk dialog med fødevareministeren om det skærpede efterafgrødekrav for mange med opfordring til at udskyde de højeste krav til efter 2. opinion og genbesøget af landbrugsaftalen.L&F fortsætter arbejdet i den faglige proces med second opinion og kystvandråd.
Kvælstofreduktionskravene kan, afhængig af resultatet fra second opinion, ændre sig både op- og nedad.
Tidsplanen over second opinion og genbesøg
- Oktober 2023: Internationalt ekspertpanels endelige rapport udkommer. Den er i høring hos interessenter ultimo september og ventes offentliggjort kort derefter.
- 31/12 2023: De fire kystvandråd (Vadehavet, Ringkøbing Fjord, del af Limfjorden samt Odense Fjord) skal aflevere lokale vandplaner med alternativ vej til målopfyldelse.
- Q1 2024: Genbesøg af vandplanerne. Anbefalinger fra det internationale ekspertpanel skal indarbejdes – og vi arbejder for både at de fire kystvandråds arbejde inddrages, og for at den lokale tilgang udbredes i langt flere kystvande i hele landet
Landbrugsaftalen og kvælstof
Landbrugsaftalen sætter rammerne for kvælstof-indsatskravene, som de udmønter sig frem til genbesøget næste år. Der er i aftalen besluttet indsatser for i alt 10.800 tons N, mens indsatser for 2.300 tons er udskudt til efter genbesøget i 2024, hvor der (gennem 2nd opinion) er en mulighed for, at de bortfalder – men også en risiko for, at de bliver til mere.
De besluttede indsatser:
- målrettet regulering på 3.500 tons N,
- kollektive virkemidler 4.500 tons,
- CAP, skovrejsning, lavbund og ekstensivering der til sammen giver 2.700 tons.
Hvis indsatser via de kollektive virkemidler ikke gennemføres, kan det føre til øget målrettet regulering.
Budskaber fra L&F
- Det er helt urimeligt, at myndighederne vil indføre de nye kort over indsatskrav i 3. generations vandplaner allerede fra august 2024. Uden at afvente second opinion og genbesøget af landbrugsaftalen.
- Grundlæggende betyder det, at myndighederne ikke respekterer processen med den politisk bestemte second opinion, som politikerne på vores opfordring har vedtaget i en meget bred aftale tilbage i 2021.
- De nye kort viser et billede, vi frygtede. Pludselig ingen indsatskrav, hvor de ellers har været tårnhøje. Voldsomme krav, hvor man ellers tidligere har vurderet, at der intet indsatsbehov er. Det gælder for eksempel Bornholm og Djursland. Enhver kan se, at det aldrig kan give faglig mening.
- Det er samlet set mindre areal, der skal levere den målrettede indsats, så trykket på de landmænd, der rammes hårdest af efterafgrødekrav, stiger til et endnu højere niveau. Det er voldsomt urimeligt. Alt sammen mens vi stadigt venter på udrulning af effektive virkemidler uden for dyrkningsfladen og marine virkemidler, som vi har foreslået i årevis.
- Af vandplanernes baggrundsrapporter fremgår, at indsatskravene i ca. 1/3 af danske kystvande, for eksempel i Vadehavet, baserer sig helt eller delvist på modelresultater, der er blevet omskrevet – fordi beregningerne viste, at kvælstofudledningen skulle være lavere end hvis der slet ikke var menneskelig aktivitet. Eller med andre ord: Modelberegningerne viser mange steder, at naturen skulle ødelægge miljøet. Det er naturligvis nonsens, og derfor kritiserer vi, at der ikke tages forbehold for beregningernes indlysende, enorme usikkerheder. Det er en absurd måde at regulere på.
- Denne måde at regulere på er helt uden for virkeligheden, fordi det arbejde, der er i gang rundt omkring i landet, viser jo klart at der er andre og nutidssvarende løsninger. Man kunne næsten få tanken, at myndighederne ønsker at nedlægge det meste af landbruget, så det ikke efterfølgende kan påvises, at reguleringen har været fuldstændigt fejlagtig gennem de sidste mange år. Træk de kort tilbage nu, og lad os i fællesskab lave de rigtige løsninger.
- Det er samlet set et mindre areal, der skal levere den målrettede indsats, så trykket på de landmænd, der rammes hårdest af efterafgrødekrav stiger til et endnu højere niveau. Fra omkring 30 procent til langt over 40. Det er voldsomt urimeligt. Alt sammen mens vi stadigt venter på udrulning af effektive virkemidler uden for dyrkningsfladen og marine virkemidler, som vi har foreslået i årevis.