Nyhed, 27.september 2023

Vær med til at hylde hverdagens helte i landbruget

Landbrugets Samfundspris hylder hverdagens helte i landbruget og sætter fokus på den store forskel, som mange af L&Fs dygtige medlemmer gør for lokalsamfundet.

At gøre en forskel for lokalsamfundet er del af hverdagen for mange af L&Fs medlemmer, og selvom det er en naturlig del af hverdagen, fortjener det alligevel et skulderklap. Derfor hylder L&F for 3. gang hverdagens helte i landbruget med Landbrugets Samfundspris, og nu er tiden inde til at indstille kandidater.

Hvem kan indstilles til prisen?

Du kan indstille kandidater, der har gjort en konkret indsats, som gør en positiv forskel i lokalområdet i forhold til udvikling, natur, kultur, livskvalitet, alternative jobmuligheder eller fællesskab. Og man kan gøre en forskel på mange måder. Der kan både være tale om at tage aktiv del i, understøtte eller hjælpe i forhold til lokalt foreningsarbejde eller engagere sig med klubber, skoler eller andre institutioner. Der kan også være tale om en indsats konkret knyttet til kandidatens landbrug, hvor man byder lokalområdet inden for, gør en ekstra indsats for dialog eller giver adgang til naturoplevelser.

Kender du en hverdagshelt, som trænger til et klap på skulderen? Så tøv ikke med at indstille vedkommende.

Vinderen af Landbruget Samfundspris 2023 bliver udnævnt på delegeretmøde.

Kontakt