
Concitos vej til klimaneutralitet er forkert
Danmark skal være klimaneutralt i 2040, hvis det står til Concito. Desværre skal det være gennem CO2e-afgifter og en halvering af den danske kvægbestand.
Concito har i sidste uge publiceret en analyse, hvori de fremlægger et scenarie for, hvordan Danmark kan blive klima-neutral i 2040. Altså 5 år før det pt. planlægges, efter den nye SVM-regering allerede har frem-rykket målet fra 2050 til 2045. Dette skal gøres ved at fokusere på reduktioner og optag af kulstof i hen-holdsvis industri-, transport-, energi- og landbrugssektoren.
For landbrugssektoren skal der i scenariet være en reduktion på udledning af drivhusgasser på 90 pct. i 2040. Dette skal ske gennem en halvering af bestanden af køer og omlægning til produktion af plantebase-rede fødevarer, en stor udrulning af kendte klimatiltag som udtagning af lavbundsjorde m.v. og indførsel af en CO2e-afgift.
I landbruget er og vil vi være en del af den grønne løsning. I Landbrug & Fødevarer er vi derfor enige med Concito i de af deres forslag som bl.a. handler om udvikling og støtte til nye teknologier, en særlig indsats for hurtigere godkendelse og effektvurdering af klimavirkemidler, samt at der skal ske en satsning på benyt-telse af moderne forædlingsmetoder i planteproduktionen og der skal støtte til udvikling af produktion af planteprotein. Men desværre kommer Concito også med en række forslag, som vil afvikle store dele af den danske fødevareproduktion.
L&F er stærkt uenige i Concitos præmis om, at landbrugets bidrag dels forudsætter, at der skal komme en høj CO2e-afgift på landbruget, dels at den danske kvægbestand skal halveres. Det vil koste tusindvis af arbejdspladser uden at vi gør det globale klima nogen tjeneste.
Vi skal huske, at klimaudfordringerne ikke stopper ved den danske grænse. Danmark er blandt de bedste i verden til at producere fødevarer med et lavt klimaaftryk – det gælder også for mejeriprodukter. Efter-spørgslen på alle slags fødevarer stiger globalt med en stigende verdensbefolkning. Vi bør derfor vise ve-jen for, hvordan vi kan skabe den mest klimaeffektive produktion frem for at afvikle produktionen.