Majsarealer får ikke problemer med nyt afgrøderotationskrav

Primo januar dukkede der et problem op i forbindelse med majsundtagelsen i det nye GLM-krav om afgrøderotation. Her meddelte Landbrugsstyrelsen, at en landmand, der har dyrket majs med græsudlæg i 2022 og dyrker majs med græsudlæg i 2023, ikke vil kunne tælle det som et afgrødeskifte, der kan tælle med i opfyldelsen af kravet om, at der skal dyrkes en ny afgrøde på 35 pct. af omdriftsarealet hvert år. 

Afklaringen skabte uro blandt mange kødkvægs- og mælkeproducenter samt deres rådgivere, da det betød, at det ville være nødvendigt at ændre alle de markplaner, som var blevet lavet indtil nu. Men nok så vigtigt betød det, at bedrifterne som følge af den ændrede fortolkning ville være nødt til at dyrke noget andet end majs – og dermed få ekstra omkostninger til indkøb af foder på i størrelsesordenen 9 mio. kr. (estimat fra SEGES Innovation).

Landbrug & Fødevarer rejste derfor straks problemstillingen overfor Landbrugsstyrelsen på flere forskellige niveauer, blandt andet i høringssvar og i et brev til Landbrugsstyrel-sens direktør.

Landbrugsstyrelsen tog på den baggrund sagen op, og det er lykkes dem at få en hurtig afklaring med Europa-Kommissionen, som betyder, at problemet er løst. 

Det betyder at: Hvis et areal har været tilsået med majs i 2022, så kan rotationen på arealet opfyldes i 2023 ved, at der etableres majs med græsudlæg.  

Landbrug & Fødevarer vil gerne anerkende Landbrugsstyrelsen for at handle hurtigt for at løse problemet efter Landbrug & Fødevarers henvendelse.

Kort baggrund om det nye rotationskrav (GLM 7)

I den CAP-reform, der lige er trådt i kraft, er der en række GLM-krav, som man skal leve op til for at få sin landbrugsstøtte. GLM 7-kravet er et krav om afgrøderotation. 

Konkret er kravet, at:

• Mindst 35 pct. af omdriftsarealet på en bedrift skal være udlagt til an anden afgrødekategori, end der blev dyrket på det pågældende areal i det foregående år.
• Ingen afgrødekategori må dyrkes på samme omdriftsareal i mere end tre år i træk.

Blandt andet på baggrund af input fra Landbrug & Fødevarer fik Fødevareministeriet i sommers forhandlet på plads med Europa-Kommissionen, at mælke- og kødkvægproducenter kan have majs på det samme areal i mere end 3 år i træk, hvis de hvert år har græsudlæg i majsen. 

Det skyldes, at græsudlægget anses som en ny afgrøde. Majs med græsudlæg, der efterfølges af majs med græsudlæg, kan dermed også indgå i de 35 pct. af arealet, hvor man som minimum skal have en ny afgrøde hvert år.

I januar har det vist sig, at der er et overgangsproblem. Det skyldes, at Landbrugsstyrelsen primo 2023 har oplyst, at en landmand, der har dyrket majs med græsudlæg i 2022 og dyrker majs med græsudlæg igen i 2023 på det samme areal, ikke vil kunne tælle det som en ny afgrøde, der kan tælle med i opfyldelsen af 35-procentskravet.

Efter hurtig reaktion fra Landbrug & Fødevarer og efterfølgende stor indsats fra Land-brugsstyrelsen er problemet nu blevet løst, så det er muligt at opfylde kravet om 35 pct. rotation i 2023 ved at etablere majs med græsudlæg – også selvom arealet har været tilsået med majs i 2022.