Kraftigste iltsvind i 21 år
Den seneste iltsvindsrapport, der dækker september måned i år, er netop udkommet og viser, at vi netop nu har det kraftigste iltsvind siden 2002.
Inderst i visse fjorde, blandt andet Mariager Fjord og Limfjorden, opstår der typisk iltsvind nærmest hvert år. Det særlige netop nu er, at også store områder i åbne farvande, Kattegat, Sydfynske Øhav, Femernbælt og farvandet omkring Bornholm, er ramt.
Årsager til iltsvind
Iltsvind skyldes, at døde alger falder til bunds og omsættes i en iltforbrugende proces. Jo flere alger, desto større iltforbrug og risiko for iltsvind. Dermed betyder store mængder næringsstoffer, som algerne vokser af, en højere risiko for iltsvind. Men dertil kommer indflydelsen fra vejr og vind. Kraftig blæst opblander vandsøjlen og sikrer dermed, at iltholdigt vand fra de øverste lag kommer ned til bunden. Fravær af blæst, som vi har set i september måned, betyder omvendt forværring af iltforholdene.
Hele 2023 har vandtemperaturen været over normalen. Varmere vand betyder hurtigere algevækst og hurtigere omsætning (dvs. større iltforbrug) på bunden, og varmere vand kan helt enkelt indeholde mindre ilt. Den ekstremt varme september har accelereret disse processer.
Forudsigeligt
Det kraftige iltsvind netop nu kommer ikke som en overraskelse. Vejrliget har været kendt, og næringstilførslen fra dansk land har været relativt konstant de seneste ti år. Dog har den ekstremt våde juli måned i år muligvis betydet udvaskning af næringsstoffer på et sårbart tidspunkt, hvor tabet fra marker normalt vil være minimalt.
Der er ikke offentliggjort tal på udenlandske næringstilførsler, men vi må formode, at de også er relativt uændrede.
Danske og udenlandske kilder
I de fleste inderfjorde er næringsstoffer udledt fra dansk land en hovedårsag til algevæksten og dermed iltsvindet. I åben farvande, viser en opgørelse fra DHI imidlertid, at danske tilførsler er årsag til mindre end 10 pct. af algerne. Det er derfor fuldstændig afgørende for sundheden i vores vandmiljø, at også de andre EU-lande kommer i gang med indsatser for at reducere udledningen af næringsstoffer. Danske indsatser kan ikke stå alene.