
Foto: LandbrugsMedierne
Hvem er fremtidens landmand?
For 6. år i træk kåres Fremtidens Landmand. Prisen drives af LandbrugsMedierne og er sponsoreret af Jyske Bank, SAGRO, Yara og L&F Sektor for Planter.
Vi søger 3 dygtige landmænd, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller indenfor en af tre kategorier: Bæredygtighed – Teknologi – Afsætning.
Vinderne får 25.000 kr. (før skat) og bliver portrætteret i artikler i LandbrugsAvisen i det efterfølgende år. Vinderne kåres til Plantekongressen 10. januar 2024.
Kender du én?
- Du kan indstille lige her eller sende linket til potentielle kandidater.
Sidste frist er 25. oktober 2023. Målet med kåringen er inspirere andre landmænd, der har innovative idéer og iværksætterlyst, til at få deres idé til at modne, vokse og udmønte sig i en forretning, der skaber vækst både for landmanden og erhvervet.
Sidste år vandt bl.a. Kasper og Peter Mejnertsen fordi ”de er innovative og har
fokus på kvalitet og afsætning. De søger hele tiden nye veje”.
De tre kategorier er:
Bæredygtighed:
Prisen gives til en landmand, der har udviklet og iværksat bæredygtige initiativer i virksomheden, der har været med til at styrke én eller flere af virksomhedens bundlinjer; den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bundlinje.
Teknologi:
Prisen gives til en landmand, der har udviklet sin virksomhed via et teknologisk eller digitalt spring, som dermed optimerer og udvikler landbrugsvirksomhedens grundlæggende forretningsmodel.
Afsætning:
Prisen gives til en landmand, der enten alene eller i samarbejde med andre har arbejdet med nye afsætningsmuligheder. Det kan både være et eksisterende eller nyt produkt, som afsættes via en eller flere nye salgskanaler.