Iltsvind: Kamp mellem faglighed eller at råbe højest

For fjorten dage siden offentliggjorde Miljøstyrelsen den seneste iltsvindsrapport. Den viser den næsthøjeste udbredelse af iltsvind i danske farvande nogensinde målt. Den nyhed har, sammen med en stor artikelserie i Berlingske Tidende, om de indre farvandes tilstand, sat iltsvind på dagsorden.

Der er særdeles gode årsager til, at fortællingen om iltsvind og landbrug bør være nuanceret.

Men indrømmet: Har man set tv-nyheder eller åbnet sin avis eller Facebook- eller X-profil de seneste uger, så kan man nemt blive en smule forstemt.

Kritikken er voldsom og meget unuanceret. På de sociale medier er det dog alt overvejende landbrugets sædvanlige kritikere, der har skruet retorikken endnu en tand op.

I medierne har der været rigtig mange historier om iltsvind. Nogle lødige og god journalistik. Andre på kanten af det useriøse. Vi gør dig klogere på nogle af udfordringerne i sideartiklen.

Jeg selv og flere andre fra L&F har bruget meget tid på at kommentere iltsvindet i medierne. Det kommer vi formentlig til at fortsætte med nogen tid endnu.

Vores faglige pointer

Og hvad er så vores faglige pointer?

Ifølge forskerne bag analysen er de primære årsager til iltsvind først og fremmest for høj udledning af kvælstof fra land, og dernæst klimaforandringer og fiskeri.

Varmere vejr og havtemperaturer som følge af klimaforandringer betyder øget algevækst og dermed risiko for iltsvind. Det kan måske forklare, hvorfor der synes at være en stigning i iltsvind over de sidste 10 år, selvom kvælstofudledningen altså ikke er steget i perioden.

Ifølge myndighederne vurderes cirka 70 procent af kvælstofudledningen fra dansk jord at komme fra landbrug, 10 procent fra punktkilder, primært spildevand og 20 procent fra baggrundsbelastning, der primært er den udledning, der kommer fra naturen, når døde planter og dyr nedbrydes.

Bag de rå tal, som nogle medier har lænet sig op ad i dækningen, gemmer der sig dog centrale nuancer.

Der er for eksempel et mørketal i forhold til hvor meget urenset spildevand, der udledes fra rensningsanlæg, der ved spidsbelastninger tillader overløb.

Det blev helt aktuelt i denne uge, hvor statsrevisorerne kritiserede Miljøstyrelsens tilsyn med udledning af spildevand fra spildevandsselskaber og særligt forurenende virksomheder. I kritikken kaldes styrelsens tilsyn ”utilstrækkeligt”. I kritikken lægger Statsrevisorerne vægt på, at Miljøstyrelsen ikke har overblik over, hvor mange tilladelser kommunerne har givet til at udlede urenset spildevand.

Selvom andelen af spildevand generelt er væsentligt mindre end andelen fra landbrug, kan spildevand betyde forholdsvist mere i nogle fjorde, idet udledningen fra landbruget her hovedsageligt sker i vinterhalvåret og næsten ikke i sommerhalvåret, som er vækstsæson for algerne i fjordene.

Kvælstoftilførsel fra spildevandsudledning er derimod konstant året rundt, også i algernes vækstsæson, og kan derfor betyde mere end landbrugsudledningen for algevækst og iltsvind i nogle fjorde. Dette undersøges i et aktuelt projekt bestilt af Miljøministeriet hos Aarhus Universitet.

Udenlandsk påvirkning

Kvælstofindholdet i de danske fjorde og kystvande kommer ikke kun fra dansk land. Tværtimod er algevæksten i mange af de vandområder, der i dag oplever iltsvind primært drevet af næringsstoffer/kvælstof fra de øvrige lande omkring Østersøen. Det gælder blandt andet Lillebælt, det sydfynske øhav og farvandene syd for Lolland, Falster og Møn.

Landbrugsaftalen og de seneste vandplaner fra juni i år indeholder et mål om at reducere kvælstofudledningen med cirka 13.000 tons og beslutning om at iværksætte indsatser der vil reducere lidt over 10.000 tons. Beslutning om de sidste 3.000 tons er aftalt at skulle ske ved genbesøget af landbrugsaftalen i 2024, efter second opinion.

Målet om en reduktion på 13.000 tons kvælstof er fastsat efter rådgivning fra AU, som det Danmark skal reducere for at leve op til Vandrammedirektivets krav om god vandmiljøtilstand.

Landbruget leverer allerede i dag ca. 5.000 tons af de besluttede 10.000 tons gennem restriktioner på markerne i form af målrettede efterafgrøder og EU-krav om 4 procent uproduktive arealer. Yderligere ca 5.000 tons skal nås gennem kollektive virkemidler som udtagning af lavbundsjorde, anlæggelse af øvrige vådområder, minivådområder og skovrejsning.

Politiske udmeldinger med balance

Det er vigtigt at understrege, at der fra politisk hold er kommet mange gode meldinger.

Der er selvsagt en stor bekymring for vandmiljøet, den deler vi, men også en forståelse for at der skal sættes ind med intelligente virkemidler, og at landbruget er konstruktive medspillere i processen. Den linje kører eksempelvis fødevareminister Jacob Jensen.

Miljøminister Magnus Heunicke har meldt ud, at han vil indkalde organisationer og eksperter til møde på området.

Det hilser vi velkommen, og vil blandt andet spille ind med ønsket om at få sat turbo på udtagningen af lavbundsjord. Det er noget, alle kan være enige om bør ske, så prioriteres det politisk, kan vi rykke hurtigt.

Udtagning af lavbundsprojekter og vådområder er godt i gang, men går alt for langsomt. Landmændene vil gerne. Den største barriere er, at staten endnu ikke har lavet en aftale med kommunerne om udtagningsmål og økonomiske rammer for det. Der skal flere udtagningskonsulenter ud i landskabet. Dette er helt afgørende for at bringe processen videre.

Samtidigt skal vi altså sætte ind over for alle kvælstofkilder og andre presfaktorer – i mange af de iltsvindsramte områder er hovedkilder fra nabolande - og vi opfordrer regeringen til et forstærket samarbejde omkring Østersøen om fælles forpligtende mål.

Der er også brug for en forstærket indsats med restaureringstiltag som flere af vores foreninger er aktivt engagerede i sammen med kommuner og grønne organisationer.

Det snævre fokus på landbrugets kvælstof er ikke holdbart.

Den kamp kommer vi til at fortsætte.