Her er de gode svar i debatten om second opinion og kvælstof

af Thor Gunnar Kofoed

Vi har samlet en række af de vigtigste pointer, der adresserer spørgsmål, du som landmand i den kommende tid kan risikere at blive konfronteret med omkring second opinion og kvælstof.

Det er ikke for meget sagt, at de seneste måneder har budt på en heftig, og desværre også ekstremt unuanceret, debat om iltsvind og landbrugets kvælstof. I sidste uge kom så den længe ventede ekspertevaluering kaldet second opinion.

Den giver på centrale punkter landbruget ret. Konkret konkluderer rapporten, at kvælstof fra udlandet spiller en væsentlig rolle i en del vandområder, og at de danske miljømål i disse områder ikke vil kunne nås uden en større indsats fra vores naboer. Og så bekræfter rapporten, vi skal rydde bøvl og bureaukrati af vejen og nå i mål med udtagning af lavbundsjord. Samtidig var der stor ros af den lokale involvering og effektiviteten i kystvandråd. Det er den vej, vi skal.

Der er i hele forløbet om iltsvind og second opinion rettet meget kritik mod landbruget. Vi har derfor samlet nogle af de vigtigste pointer, det kan være nyttigt at kende, hvis du til familiefesten eller julefrokosten bliver konfronteret med kritiske spørgsmål.

De internationale eksperter konkluderer, at modellerne bag vandplanerne er ”eksemplariske”, og der er ikke behov for yderligere forbedringer. Så er kritikken fra landbruget jo helt forfejlet?

- Nej. Panelet er ikke enige i alle vores faglige synspunkter Men på flere vigtige punkter giver panelet alligevel landbruget ret.

Panelet konkluderer, at målene for 17 områder er sat i strid med EU-besluttede mål. Det ser vi selvfølgelig frem til bliver rettet. Det nye efterafgrødekort, der varsler krav om over 40 procent målrettede efterafgrøder i 2024 mange steder i landet, mener vi derfor nu skal trækkes tilbage og på værksted.

Panelet siger også, at med de nuværende miljømål for landene omkring Østersøen vil danske kyster og fjorde, der modtager væsentlige mængder næringsstoffer fra Østersøen ikke kunne opnå god tilstand, uanset hvor meget vi reducerer i Danmark. På den baggrund opfordres der til initiativer, der får gang i indsatserne rundt om hele Østersøen, samtidigt med at panelet anbefaler brug af direktivets undtagelsesbestemmelser frem for at forsøge at kompensere for nabolandenes manglende indsatser. 

Anerkender du ikke landbrugets ansvar for miljøproblemerne i fjorde og de indre farvande?

- Jo, jeg anerkender landbrugets ansvar. Inde i mange af fjordene, særligt de mere lukkede, er kvælstofudledning fra dansk landbrug klart den dominerende presfaktor. Netop for at forbedre miljøet her er kvælstofudledningen blevet halveret siden 1990, især gennem brug af ny teknologi på markerne, og hele vejen rundt bedre dyrkningspraksis. Fremadrettet er det derfor ikke på marken, vi kan hente de store gevinster. Vi skal have blus på genopretning af våde enge, moser og søer, der fjerner kvælstof mellem marken og havet. Det har L&F, faktisk i samarbejde med DN, peget på længe, og den vej, baseret på frivillighed og fuld erstatning, vil vi fortsætte ad. 

I flere medier har videnskabsfolk fra forskellige universiteter og fagligheder afvist L&F’s faglige pointer. Hvorfor skal vi tro på jer nu?

- Vi forholder os til konklusionerne fra det internationale ekspertpanel. De er ganske klare og siger, at samtidig med, at vores nabolande skal komme ind i kampen, skal der også fart på indsatserne herhjemme. Det gør panelet klart, og det bakker L&F op om. Og det er i øvrigt fuldt i tråd med vores pointer gennem årene om, at indsatsen for et sundt vandmiljø kombineret med en stærk fødevareproduktion kræver, vi gør det fagligt fornuftigt.

I taler om betydningen af udledninger fra Sverige og Tyskland, som ikke når 2027-målene. Hvad er grunden til, at Sverige og Tyskland er så langt bagude? Og har der ingen politisk reaktion været på det i de lande?

- Ikke ét eneste EU-land er i nærheden af at nå 2027-målene. Det er trist, men realiteten. Danmark har enormt meget kystvand i forhold til vores størrelse, og derfor er vi meget opmærksomme på det. Tyskland og Sverige ser mere på deres floder og søer.

Det internationale panel bag second opinion siger, at der er spildt et årti. Hvorfor har landbruget ikke ageret?

- Vi er helt enig med panelet i, at indsatserne slet ikke har bevæget sig fremad, som de skulle det seneste årti. Vi skal huske, at kvælstofudledningen fra landbruget siden 1990 er halveret. Men nu er der ikke sket ændring i udledningen i 10 år, og der er fordi, man har valgt at fokusere på at begrænse udledningen fra dyrkningsfladen hvilket vi har sagt har meget ringe effekt. Det viser rapporten også. Vi har plukket de lavest hængende frugter – nu er der brug for et langt, sejt træk med de kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen for at nå i mål.

Havde vi gået i gang med de lokale indsatser for 10 år siden, havde vi været i mål, og måske endda kunne producere mere. 

Vi er klar til at indgå i udtagningsindsatser landet over, hvilket også afspejles i de 35.000 ha, der er i proces med at blive udtaget, helt frivilligt. Udfordringen ligger i, at kommunerne, og Naturstyrelsen, som står for udtagningsindsatsen, hverken har fået fastsat mål for eller er blevet tildelt midler til den store opgave. L&F har meget længe peget på, at der skal sættes fart på udtagningen. Ekspertgruppen for udtagning kom for ganske nylig med 12 anbefalinger til, hvordan det konkret kan gøres, og dem bakker vi op om.

En forsker fra Københavns Universitet har for ganske nyligt i en artikel i bladet Ingeniøren givet os ret i at den bureaukratiske kapacitet hos myndighederne er det største bump på vejen.

Vådområder, minivådområder, skovrejsning og kystvandråd er andre indsatser, som vi bakker op om – men tempoet hæmmes altså ofte af bureaukrati i det offentlige, ikke af landmændenes velvilje.

Hvorfor afsporer landbruget debatten ved at tale om spildevand?

- Mange steder renses spildevandet på rensningsanlæggene godt, men særligt hvor der udledes direkte til fjorde, kan der være potentiale for en højere rensningsgrad. Problemet ligger dog hovedsageligt i det spildevand, der ikke renses – altså overløbene. Det anerkender ekspertpanelet også, og de nævner netop overløb som et potentielt indsatsområde. Rigsrevisionen har for nylig kritiseret, at der mangler kontrol med, og dermed også reel overvågning af, over 80 pct. af overløbene.

For både renset og urenset spildevand gælder, at udledning til fjordene i algernes vækstsæson kan have en uforholdsvis stor miljøeffekt, sammenlignet med udledninger fra f.eks. landbrug i løbet af vinteren.

Men indsatser i forhold til spildevand skal selvfølgelig ske sideløbende med andre indsatser. Vi skal sætte ind mod alle relevante presfaktorer.

Ekspertpanelet afviser blankt, at reduktion af andre presfaktorer kan erstatte kvælstofindsatser. Så hvorfor overhovedet diskutere andre presfaktorer?

- Panelet bakker netop op om indsatser, der kan supplere kvælstofreduktionerne. Genetablering af de tabte stenrev, udplantning af ålegræs og muslingeopdræt er eksempler på virkemidler, der effektivt forbedrer det marine miljø. Dem skal vi selvfølgelig også satse på.

Panelet er imponeret over kystvandrådene, og det lokale engagement og vidensniveau. På den baggrund mener L&F, at der er al mulig grund til at de lokale kystvandråd udbredes til flere vandområder. På den måde sikres, at indsatser placeres og implementeres bedst muligt.

Ifølge Vandrammedirektivet skal vi nå god økologisk tilstand i 2027. Det kan vi ikke, siger ekspertpanelet. Hvad sker der så?

- Ekspertpanelet anbefaler en brug af direktivets undtagelsesbestemmelser til at sikre en god implementering. Den lidt længere tidshorisont giver os mulighed for at sætte de effektive, permanente virkemidler såsom vådområder og lavbundsprojekter i spil i stedet for dyre, kortsigtede løsninger på dyrkningsfladen. Samme tilgang, med en længere tidsfrist, bruges i vores nabolande.

Hvor lang er tidshorisonten så? Og hvorfor kan landbruget ikke bare komme i gang nu?

- Det tager 5-7 år at gennemføre et stort udtagningsprojekt. Så i princippet kan vi nå det til 2030. Men det kræver og er fuldstændig afgørende, at kommuner og Naturstyrelsen får både mål for og midler til indsatsen. Det er en statslig opgave og ansvar. Landbruget er klar.