Europæisk naturgenopretning er kommet et skridt tættere

Det lykkedes de tre parter at opnå et fælles kompromis, som dog stadig skal igennem yderligere afstemninger før forordningen er endeligt vedtaget. Selvom der er tale om forbedringer set med landbrugets øjne, giver forslaget fortsat anledning til bekymring.

Siden EU-kommissionen i sommeren 2022 fremsatte sit forslag til en ny forordning vedr. naturgenopretning, har reglerne være genstand for meget debat og ikke mindst et dramatisk forløb i både Miljøministerrådet og EU-parlamentet. Begge steder var forordningen tæt på at blive forkastet, og det var med et ganske snævert flertal, at kompromisforslag fra de to instanser blev sendt videre til trilogforhandlinger mellem EU-parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet.

En af årsagerne til den megen debat om forslaget var i høj grad usikkerheden om, hvilke konsekvenser de meget ambitiøse mål for naturgenopretningen vil kunne få for landbrugsproduktionen og fødevareforsyningen i EU. Disse bekymringer er til en vis grad blevet imødekommet i det kompromis, der nu foreligger, men der er fortsat lagt op til en række tiltag, som vil kunne få stor betydning også for danske landmænd.

Blandt de centrale bestemmelser i forordningsforslaget er, at der skal ske genopretning af en stor del af de Europæiske naturområder frem mod 2050. Samtidig er der fastsat et mål, om at medlemsstaterne skal igangsætte tiltag, der sikrer at natur, der har opnået en god tilstand som følge af genopretning ikke forringes yderligere.

I forbindelse med disse to mål er der i kompromisforslaget lagt op til, at genopretningsindsatsen frem mod 2030 skal prioriteres inden for Natura 2000 områderne. Dette er et af de positive resultater i kompromisforslaget, da dette vil understøtte målene i habitatdirektivet og sikre at der fokuseres på eksisterende værdifuld natur.

Krav om en række nye indsatser

Med forslaget lægges der også op til, at der skal ske en række forskellige indsatser, direkte målrettet biodiversiteten i landbrugslandet. Dette var oprindeligt taget ud af det forslag, som blev stemt igennem i EU-parlamentet, men er blevet reintroduceret i justeret form. Der lægges således op til, at det skal sikres, at der sker en fremgang for fugle og bestøvere tilknyttet landbrugslandet lige som medlemslandene også skal sikre en fremgang i omfanget af landskabselementer med høj diversitet. Der sættes også mål om udtagning af tørvejorder, men et af de positive resultater af forhandlingerne er, at der er fastsat mindre ambitiøse mål arealmæssigt samtidig med, at det slås fast at udtagningsindsatsen skal være frivillig for private lodsejere.

Et andet fokuspunkt i forbindelse med tiltag i landbrugslandet har været at sikre, at nye mål for organisk carbon i jorden ikke ville kunne spænde ben for kommende muligheder for carbon farming og salg af carbonkreditter. Dette er nu sikret, ved at det er op til medlemslandene selv at beslutte, om de vil medtage carbon i jorden som en af de indikatorer, der fastsættes mål for.

Herudover indeholder forslaget også bestemmelser om, at der ikke skal prioriteres midler fra den fælles landbrugspolitik til naturgenopretning frem til 2027, ligesom der også er indført en nødbremse, der betyder, at opstår der forhold af betydning for forsyningssikkerheden med fødevarer i EU, skal Kommissionen indføre tiltag i forhold til forordningen, der kan sikre fødevareproduktionen – herunder evt. suspendere kravene til landbrugsøkosystemer i en periode. 

En stor opgave for medlemsstaterne

På trods af de klare forbedringer i forhold til det oprindelige forslag, der helt klart kan ses som et resultat af blandt andet landbrugets politiske indsats, er der fortsat en række forhold, der vil kunne få stor betydning for landbrugserhvervet og som giver anledning til bekymring - ikke mindst fordi det forsat er uklart hvordan reglerne vil skulle implementeres nationalt.

Hvis det foreliggende kompromis ender med at blive endeligt vedtaget, vil der således ligge en stor opgave hos medlemsstaterne for at gennemføre en national implementering, som sikrer balancen mellem indsats for natur og biodiversitet og øvrige samfundsmæssige interesser, herunder en bæredygtig fødevareproduktion.

Med de foreslåede ændringer er en stor del af implementeringen lagt over til medlemsstaterne, der får mulighed for at vælge indikatorer og evt. aktivere undtagelsesbestemmelser. Det er således helt afgørende, at der fremadrettet etableres en tæt dialog med Miljøministeriet om de valg, der træffes nationalt og konsekvenserne heraf.