Nyhed, 13.december 2023

Lokale naturprojekter får 15 mio af Den Danske Naturfond

Lodsejere, foreninger og landbrugsorganisationer kan inden den 1. februar 2024 søge midler til projekter til gavn for natur og biodiversitet på konkrete arealer

Ligesom tidligere år udlodder Den Dansk Naturfond igen i 2024 midler til lokale indsatser for natur og biodiversitet. Der er afsat 15 mio. kr. til lokalt forankrede projekter, som kan sikre og forbedre eksisterende naturområder, eller som kan skabe nye naturarealer og flere levesteder for dyr og planter. Projekterne skal være rettet mod konkrete indsatser og arealer, og størstedelen af støttebeløbet skal anvendes til egentlig naturgenopretning eller naturpleje på disse arealer med mulighed for konsulentbistand for styrket faglighed i projektet.

 

Projektmidlerne kan søges af alle private lodsejere, foreninger og organisationer, men projektet skal bygge på et samarbejde mellem flere aktører eller et partnerskab. De tidligere år har Naturfonden flere gange givet midler til projekter i regi af landbrugsorganisationer eller hvor en eller flere lodsejere har søgt om midler til at forbedre naturen på deres ejendomme.

 

Ansøgningsfristen er den 1. februar 2024.

 

Du kan læse mere om ansøgning og tidligere projekter på Naturfondens hjemmeside.