Grøn trepart - sværeste og vigtigste opgave i mange år

Af Søren Søndergaard, formand for Landbrug og Fødevarer.

Den grønne trepart er nu officielt etableret. Vi har lige fået indkaldelse og opgavebeskrivelse fra Økonomiministeriet. I de kommende måneder skal treparten, der er inspireret af trepartstraditionen på arbejdsmarkedet, forsøge at nå til enighed om principper, anbefalinger og konkrete løsninger inden for både natur, biodiversitet, drikkevand, skov og klima, herunder en ekstra CO2-afgift på landbruget og dets biologiske processer. Arbejdet i treparten forventes afsluttet til sommer.

Det bliver virkelig svært. Hele vores organisation, jeg selv inklusive, bruger størstedelen af vores vågne minutter på den politiske interessevaretagelse relateret til de nævnte dagsordener. Det kommer vi til at fortsætte med, så længe det kræves.

Nedbryde bureaukrati 

Og dagsordenerne hænger unægteligt sammen. Regulering det ene sted påvirker det andet, og nogle løsninger er svaret på mere end én udfordring. Derfor er det også rigtigt set af regeringen at samarbejde på tværs af ministerielle områder i den grønne trepart. Det er der brug for, så vi kan finde holdbare løsninger, nedbryde bureaukrati og sikre implementering af de mange grønne tiltag, der er klar til gavn for klima og miljø.

Vores erhverv insisterer på at være en del af løsningen. Vi har brug for snarest at kende vores fremtidige rammevilkår og investeringsmuligheder. Vi innoverer, forbedrer og udvikler. Vi har grønne løsninger i kø, og samtidig skal vi i ny og næ præsenteres for myten om, at ”man venter på landbruget” – trods utallige beviser på det modsatte. Den daglige frustration kan vi måske, og kun måske, gøre bugt med, hvis ellers treparten løser sin opgave. 

De andre parter, foruden regeringen og Landbrug & Fødevarer, tæller Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri og Dansk Metal. Derudover indgår Concito som en særskilt videnspart. Fra regeringen deltager fast økonomiministeren, skatteministeren, miljøministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Regeringen har desuden udpeget Henrik Dam Kristensen som ekstern formand.

Jeg ser frem til samarbejdet trods opgavens sværhedsgrad. For på trods af vores vanlige dialog og tætte samarbejde med de fleste parter, så bliver det svært at nå til enighed. Til gengæld kan det meget vel være den vigtigste opgave i mange år. Derfor går jeg også positiv og konstruktivt til værks i jagten på løsninger. Det er lettere at lade være. Men det får vi med garanti ikke noget ud af. 

Advarer mod store eksperimenter 

Når det så er sagt, vil jeg også fremover gøre mit for at advare mod store eksperimenter. Vi skal ikke gamble med det, generationer har skabt. Her tænker jeg først og fremmest på, at treparten blandt andet har fået til opgave at arbejde videre med modeller for en afgift på landbrugets biologiske processer, som kommer oven i den CO2-afgift på fossile brændsler, som vi skal betale fra 2025 på lige fod med andre erhverv. At Michael Svarer-udvalget endnu en gang har udskudt sin fremlæggelse, viser med al tydelighed, hvor kompliceret og vanskeligt det er at afgiftspålægge noget, man vil have mere af – ikke mindst, når der er tale om biologi.

Jeg har takket Stephanie Lose for den nu formelle invitation til treparten, ligesom jeg har gentaget for hende, at vi bringer al vores faglighed med ind i lokalet, hvor hun kan regne med Landbrug & Fødevarers konstruktive deltagelse. Jeg håber, at alle parter går ind i rummet med samme løsningsorienterede tilgang. Og med regeringsgrundlaget og dagens meldinger fra Stephanie Lose og Henrik Dam Kristensen in mente har jeg tillid til, at udvikling, faglighed og investeringer er blandt nøgleordene i treparten.