PFAS og pesticider – hvad er op og ned?
PFAS i miljøet: Ikke problematiske, men fremtidige udfordringer evalueres af myndigheder.
Ikke alle PFAS’er er problematiske
Torsdag den 9. februar var der store overskrifter i både Ekstrabladet og fagbladet Ingeniøren om, at landbruget har spredt PFAS på markerne, når der anvendes bestemte pesticider.
Ingeniøren havde lavet en mindre udregning på forbruget af to midler (diflufenican og fluopyram), som der siden starten af 00’erne er anvendt 500 ton af. Begge midler falder pga. deres kemiske struktur inden for kategorien PFAS-stoffer, som bl.a. drejer sig om, at der indgår fluor i den kemiske struktur.
Der er teknisk set tale om pesticider, som også er PFAS’er. Det er dog ikke ensbetydende med, at de er problematiske. Definitionen af PFAS-stoffer er meget bred, og det betyder, at mange forskellige stoffer med vidt forskellige egenskaber falder inden for PFAS kategorien.
De mest problematiske PFAS’er, som har været i myndighedernes søgelys ifm. miljøovervågning, er en mindre undergruppe af PFAS – såsom PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS. De er kendetegnet ved at være såkaldte langkædede PFAS og er svært nedbrydelige i miljøet. De pesticider, som også er PFAS’er, har slet ikke de egenskaber.
Meldingen fra Miljøstyrelsen, der regulerer området, er også meget klar.
”Vi foretager en samlet vurdering og godkender kun pesticidprodukter, hvor den konkrete anvendelse har vist sig at være sikker i forhold til sundhed og miljø, herunder grundvand. Vurderingen omfatter både aktivstoffer og nedbrydningsprodukter”, udtaler Miljøstyrelsen til Ingeniøren.
Det kommer altså ikke til at få nogen betydning for fortsat anvendelse af disse midler lige nu.
Nedbrydningsproduktet TFA undersøges
Samme midler, der kategoriseres som PFAS’er, kan nedbrydes til det såkaldte TFA. Det har tidligere ikke været i myndighedernes søgelys, og der foregår netop nu forskning for Miljøstyrelsen, der skal finde ud af omfanget.
Hvis de i et væsentligt omfang nedbrydes til TFA, kan det få betydning for godkendelsen af midlerne. Dansk lovgivning stiller forskellige krav til nedbrydningsprodukter fra pesticider. Kravene drejer sig blandt andet om grundvands- og miljøhensyn.
Lever midlerne ikke op til kravene i lovgivningen, kan det betyde, at de kan blive taget af det danske marked, eller at anvendelsen bliver indskrænket. Det forventes, at de samlede resultater at være færdige i sommeren 2024. Det drejer sig bl.a. om midler med aktivstofferne difluflenican, fluopyram, tau-fluvalinat, fluazinam, lambda-cyhalotrin og pyroxsulam.
Nyt notat slår status fast
Et nyt notat fra Miljøstyrelsen til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget slår status i sagen fast og fastslår, der ikke er nogen trussel.
Notatet konkluderer, at:
- Pesticider, der kan kategoriseres som PFAS, overholder miljøkrav og udgør ikke en trussel for grundvandet. Det bliver blandt andet bekræftet af massescreeningerne af grundvandet, hvor der ikke er nogen fund af disse pesticider.
- Der er ikke noget, der indikerer, at PFAS’er som tilsætningsstoffer til pesticider udgør et problem.
- Pesticider, der kategoriseres som PFAS, kan nedbrydes til TFA. Der er kendt, at der kan måles TFA i miljøet, og at det kan have forskellige kilder bl.a. klimaanlæg, varmepumper, køleanlæg, m.fl. Der er ingen fund af TFA over sundhedsmæssige grænseværdier. Miljøstyrelsen har i øvrigt tidligere udtalt, at pesticider ikke er den primære kilde til TFA i miljøet.
NB: Denne artikel er mere end 30 dage gammel.