Landbruget har landets opmærksomhed- og danskernes opbakning

Af Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer

Dagens samfund er en evig kamp for opmærksomhed. H.M. Dronningen sikrede sig i sandhed hele landets opmærksomhed nytårsaften. Lad mig begynde mit nytårsskriv med en dybfølt tak til H.M. Dronningen for 52 års fornem indsats som regent for Danmark, også på mange eksportfremstød for danske fødevarer. Jeg glæder mig til min sidste nytårskur hos Margrethe II denne uge. 

På Instagram forsøger  influencere at sælge deres mere eller mindre spændende liv til hundredtusinder af følgere. Som følge af det skal børn og forældre nogle gange lokke telefonerne fra hinanden - hjemme hos os klarede vi det med det dejlige brætspil ”Landmandsspil” henover julen. 

Ligeledes skal organisationer kæmpe om plads i medier eller hos politikere. Men i Landbrug & Fødevarer har vi bestemt heller ikke svært ved at få opmærksomheden.

Det gælder på mange positive dagsordener. Vores kampagner har fået millioner af visninger på tværs af platforme. Den almene dansker er stadig begejstret for Åbent Landbrug. 91.100 danskere besøgte landmænd og fødevarevirksomheder i 2023. Gennem det forgangne år har vi mødtes med ministre, borgmestre, politikere og embedsfolk. På vores Delegeretmøde havde vi fire ministre og to partiledere som gæster foruden mange andre samarbejdspartnere. Også medierne har haft bud efter os om vores klimatiltag lige fra fodertilsætning hos køer over hyppig gylleudslusning i grisestalde til perspektiverne i biokul. 

Men det er også andre typer opmærksomhed, vi tiltrækker os. 

Grøn trepart

Lige før jul fik vi rammerne for regeringens grønne trepart fra Økonomiministeriet. I de kommende måneder skal treparten, der er inspireret af trepartstraditionen på arbejdsmarkedet, forsøge at nå til enighed om principper, anbefalinger og konkrete løsninger inden for både natur, biodiversitet, drikkevand, skov og klima, herunder en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer – oven i den vi i forvejen skal betale for fossile brændsler. Arbejdet i treparten forventes afsluttet til sommer.

Det er rigtigt set af regeringen at samarbejde på tværs af ministerielle områder i den grønne trepart. Jeg og L&F smøger ærmerne så langt op, som de overhovedet kan komme, og så længe det kræves. For det bliver virkelig svært. Regulering det ene sted påvirker det andet, og nogle løsninger er svaret på mere end én udfordring. Vores erhverv insisterer på at være en del af løsningen, og vi har brug for snarest at kende vores fremtidige rammevilkår og investeringsmuligheder. 

Det kan være vores vigtigste opgave i mange år. Jeg ser frem til samarbejdet i treparten trods opgavens sværhedsgrad og går positivt og konstruktivt til værks i jagten på løsninger. 

Det er lettere at lade være. Men det får vi med garanti ikke noget ud af.

CO2-afgift

I skrivende stund er meldingen, at Svarer-udvalgets rapport om en grøn skattereform – CO2-afgiften – kommer først i februar. Et stort politisk flertal ønsker en CO2-afgift på vores komplicerede biologiske processer. Som jeg har gentaget et utal af gange i 2023 er det et uforståeligt eksperiment og et totalt ukendt territorium, som ingen andre lande har betrådt eller har aktuelle planer om at betræde.

Vi har brugt store kræfter på at tale om vores grundlæggende modstand mod en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer i medier, kampagne og i dialog med befolkning, politikere og beslutningstagere.  

Debatten er blevet mere nuanceret, og konsekvenserne tydeliggjort. Og vi spiller ind med klimaløsninger, der er andet og mere end en rigid afgift. I 2023 lancerede vi 2030-klimaplan ”Dyrk Mulighederne”. Den udnytter kendte teknologier, som allerede er tilgængelige og med anerkendte effekter. Det ser vi som en mere produktiv tilgang end én afgift, som ingen reelt kender konsekvenserne af. 

Faktum er, vi hver dag rykker på den grønne dagsorden, når vi udvikler og innoverer i stalde og marker. Og vi vil rykke mere. Også fordi vi synes, vi er forpligtet til det. I Danmark har vi hverken bjerge eller tundra, men derimod noget af verdens bedste jord og klima til fødevareproduktion. Samtidigt har vi nogle af verdens dygtigste landmænd. De fordele må vi ikke smide på den frugtbare jord ved at eksportere fødevareproduktionen ud af landet med den betydning, det både har for fødevaresikkerheden i en usikker verden og for vores muligheder for at inspirere verden med gode, grønne løsninger. Det kræver investeringer og midler til at fortsætte udviklingen. De må ikke trækkes ud af erhvervet med en afgift. 

Men vi anerkender også den politiske virkelighed på Christiansborg. Et bredt og stort politisk flertal vil afgiften. Vi har tiltro til, at SVM-regeringen følger løfterne fra regeringsgrundlaget om, at afgiften ikke må koste arbejdspladser, erhvervet skal udvikles og pengene fra afgiften skal krone for krone tilbage til erhvervet.

Vandmiljøet

I efteråret 2023 fik vi i Danmark det værste iltsvind i over 20 år, og få uger efter fulgte dele af den længe ventede second opinion af vandplanerne. Debatten bølgede om årsager og ansvar.

Berlingskes billedserie var ikke rar at se.  Som landmænd lever vi af, men også i naturen. Vi ønsker levende vandløb og fjorde fyldt med liv. Vi har et medansvar for tingenes tilstand. Vi insisterer på faglige løsninger, der tager afsæt i lokal viden, forhold og behov. Vi kan levere resultater med kollektive virkemidler, med etablering af våde enge, moser og søer, der fjerner kvælstof mellem marken og havet. At udtagning af lavbundsjord så samtidig er en af de afgørende elementer i at nå vores 2030-klimamål er kun en yderligere, men meget velkommen ekstragevinst. Vi skal fortsat være opmærksomme på udlandets betydning i de ydre farvande og betydningen af overløb fra kommunale anlæg.

I disse uger kommer kystvandrådene med deres anbefalinger til, hvordan vi sikrer godt vandmiljø kombineret med rentabel landbrugsdrift i Odense Fjord, Ringkøbing Fjord samt dele af Vadehavet og Limfjorden. Lokal viden skal i brug. De gode resultater herfra og tilgangen skal ud i hele landet, og derfor var midlerne til flere kystvandråd i finansloven meget værdsat. 

Genbesøg af landbrugsaftalen

Den politiske opmærksomhed på området bliver massiv i 2024. For det første genbesøg af landbrugsaftalen venter. Her skal forligspartierne vurdere, om målene fra aftalen både inden for klima og miljø er inden for rækkevidde.

Vi har alle en opgave i at fortælle, om det vi leverer i landbruget. For vi både vil og kan leve op til de krav, som samfundet stiller, hvis bare vi får de nødvendige rammer til at investere i.

Når vi frivilligt og talstærkt ønsker at tage lavbundsjorde ud, lave minivådområder eller rejse skov, og ser projekter strande i sagsbehandling og årelange ventetider - eller endnu værre decideret krav om tilbagebetaling af tilskud med renters rente – efterspørger jeg mere nysgerrighed fra politisk side på, hvorfor vi ikke når de fælles mål. Og lad os så finde de konstruktive løsninger i stedet for kritik uden indsigt. Et eksempel er ekspertgruppen for udtagning, som for ganske nylig kom med 12 anbefalinger til, hvordan det konkret kan gøres. Anbefalingerne bakker vi op om, og flere er ved at blive udført. 

Og så var det en fornøjelse med nyheden kort før nytår om, at med ansøgning via diverse puljer og gennem Landbrugsstyrelsens lavbundsordning er der nu fundet halvdelen af de 100.000 hektar lavbundsjord, som blev vedtaget med landbrugsaftalen i 2021. Jeg glæder mig over, at det gode samarbejde mellem landbrug, styrelser og kommuner om udtagningsindsatsen lokalt bærer frugt. Lad os forfølge det spor i det videre arbejde med klima- og vandmiljøindsatser.

2024 helt afgørende år for vores erhverv

I sin tid troede jeg ikke, vi ville få et vildere, mere krævende og afgørende år end 2021, hvor vi både arbejdede intenst med minkskandalen og der blev indgået en landbrugsaftale. Men med 2024’s genbesøg af landbrugsaftalen, CO2-afgift og grøn trepart, fokus på kvælstof, vandmiljø og biodiversitet samt Europa-Parlamentsvalg tyder 2024 på at blive et endnu mere afgørende år for dansk landbrug og fødevareindustri.

Vi er klar til indsatsen og tror på, at i 2030 leverer vi på vores klimamål og viser, at et endnu mere bæredygtigt landbrug også kan tjene penge til Danmark og skabe arbejdspladser i landdistrikterne.

Heldigvis kan vi i den proces glæde os over at have danskernes opbakning. I efteråret viste en meningsmåling fra Altinget, at syv ud af ti danskere mener, at landbruget enten fylder passende eller måske endda kunne fylde lidt mere. Samtidig viste en undersøgelse fra Radius, at landmændenes troværdighed i befolkningen det seneste år er steget mere end nogen anden faggruppes. 

Målingerne er et stort skulderklap fra danskerne. Og lad det være stof til eftertanke om, at hvis vi til tider oplever noget, der føles som massiv modstand i medierne, så er det langt fra et udtryk for, hvad de fleste danskere mener om os og vores erhverv. 

Godt nytår.