Formænd: Hvad er dine forventninger til den grønne trepart?

Læs formændenes svar her.

Henrik Jessen, formand, Spiras

Lækagespørgsmålet er centralt.

Mine forventninger til den grønne trepart er faktisk lig med mine forhåbninger. De, der skal finde et kompromis, skal leve op til opgaven, de har taget på sig. Altså; ingen arbejdspladser og produktion ud af landet. Det er opdraget, som regeringsgrundlaget siger. Og det løser Svarers modeller ikke, og det er at løse det.

Ønsker nogen en model, der gør, at noget produktion vil ende med at flytte til udlandet, så mener jeg, vi skal tale meget mere med dem om usikkerheder og lækageeffekter. Det er en svær størrelse med mange variable. Men i beregningerne i Svarer- rapporten ligger der f.eks. præmisser om, at de lande, produktionen flytter til, vil sænke udledningen til samme belastningsniveau som i Danmark, altså at de laver en klimalov, som vi har gjort. Men er det realistisk. at Kina og Brasilien har det inden for overskuelig fremtid. Vi har brug for at blive meget klogere på, om det er realistisk. For ser vi på for eksempel mælk, så er belastningen ved at producere en liter mælk i Danmark under det halve af gennemsnittet på verdensplan. Jeg efterspørger derfor mere professionalisme og faglighed i hele debat- ten om lækagespørgsmålet, for det er jo enormt centralt, når vi taler om behovet for og nytten af en afgift.

Kurt Jørgensen, formand, nf plus

Godt med studieture ud i landet.

Treparten er jo i sin vorden endnu. Men det ligner, at der er en fornuftig dialog. Det er et godt udgangspunkt. Overordnet virker det til, at målet handler mere om at få en CO2-afgift end en CO2-reduktion. Det får en pris. Det er måske fair, at vi skal være foregangsland, men der skal også være fornuft i det. Vi skal videre med mindst mulig skade.

Jeg forstår, at der er lagt op til nogle studieture ud i landet. Det er godt, for verden ser nu altså anderledes ud herude end bag de tykke mure på Christiansborg.

For alle os i landbruget ligger der nu en fortsat stor opgave med at forklare, hvordan tingene hænger sammen, og hvordan verden ser ud. Det er godt nok mange, der har en hel skæv forståelse af, hvordan vores produktion påvirker klimaet, og hvad en afgift betyder. I den forbindelse så skal der være ros til L&F. Hvis man vil, så bliver man klædt utroligt godt på gennem videomøder og orienteringer. Rigtig god og ordentlig information, man kan bruge.

Torben Farum, formand, LandboNord

Husk energiproduktionens klimaeffekt.

Jeg er grundlæggende optimistisk i forhold til et fornuftigt resultat. Vi har et stærkt hold til at for- handle. Det helt rigtige. Så på den måde er der grund til at tro på det. Men jeg er til gengæld også bekym- ret i forhold til vores medlemmer og hele processen. Jeg oplever, at nogle er ved at miste gejsten og troen på fremtiden. Der var forleden en jobmesse heroppe, og der kom landmændene ikke og søgte medarbejdere. De ved ikke, om de er købt eller solgt, om der er en fremtid for dem. Det er brandærgerligt.

Vi har været vant til nye krav, men de er kommet gradvist. Der er nogle, som siger, at hvis der kommer de her høje afgifter, så ligner det minksagen. Bare uden erstatning. Vi sidder i et vakuum, og det mærker jeg også selv. Vil jeg gå ind i langvarige investeringer med den usikkerhed? Eller skal jeg slippe speederen?

Noget af det, der kunne bringe os i den rigtige retning, er en mere fair fordeling af den klimaeffekt, vi skaber gennem energiproduktionen. Fik vi eksempelvis kredit for klimaeffekten af biogas, så var vi allerede nået et godt stykke ad vejen med at nå målene. Jeg håber, sådanne pointer også bliver centrale i drøftelserne i treparten.

Leif Gravesen, formand, Fjordland

Fornuften må vinde i treparten.

Svarer-rapporten er jo desværre træls på den måde, at alle modeller peger på en eller anden form for afvikling. Selv den model med den mindste sats giver mindre produktion og arbejdspladser. Det er et rigtig ærgerligt udgangspunkt. Hvis man vil have et effektivt landbrug, der går foran, så er man nødt til at se på mere intelligente løsninger i den grønne trepart.

Jeg havde selvfølgelig meget gerne set et udviklingsspor i stedet. Der er sat så meget i gang omkring lav- bundsjord, pyrolyse og andre løsninger, der kan bringe os videre på en intelligent måde. Men alt er jo mere eller mindre sat på hold. For hvem vil investere under de nuværende præmisser?

Men ministrene har jo flere gange gentaget, at regeringsgrundlaget ligger fast. Og at vi skal have et effektivt, konkurrencedygtigt landbrugserhverv i Danmark. Samt at en afgift ikke må koste arbejdspladser. Og det må vi selvfølgelig tro på, indtil andet er bevist. Jeg har da også svært ved at se regeringen vælge den grimmeste model fra rapporten. Jeg tror på, at fornuften vil vinde i treparten med al den viden, Søren Søndergaard bringer med sig ind i forhandlingerne

H.C. Gæmelke, formand, Jysk Landbrug

Regeringsgrundlaget sætter klare rammer.

Jeg må forvente en afgift under en eller anden form. Om det bliver med udgangspunkt i en af udvalgets anbefalinger er svært at sige, men i et svagt øjeblik kunne jeg da godt være bange for, at det blev svært at komme helt udenom de skitserede modeller.

Det er for så vidt fair at tale om en incitaments- struktur, men der skal jo også være et marked. Folk ændrer jo ikke deres adfærd, bare fordi, der kommer en afgift på den danske produktion.

Jeg tror, Svarer-rapportens anbefalinger er kommet som en hammer for mange landmænd. Det er helt forståeligt, for det virker vildt, hvis man ville hen imod at nedlægge en stor del af landbrugserhvervet. Vi har noget af det bedste klima til at producere fødevarer i, og det er danske landmænd, der i forvejen producerer meget klimaeffektivt. Samtidigt har vi vist masser af engagement til at udvikle os gennem årene og har også flyttet os meget.

Torben Povlsen, formand, L&F Centrovice

Svarer-rapporten er kun modeller og forslag.

Jeg glæder mig først og fremmest over, at Michael Svarer nu har leveret sine svar. Usikkerheden om udvalgets input har været med til at forhale processen, så det er godt at få Svarers input bordet. Ekspertudvalget har haft en ekstrem svær opgave ud fra et udfordrende kommissorie, og jeg mener heller ikke, rapporten leverer på regeringsgrundlaget, som Svarer også har været ude at problematisere. Derfor bliver den politiske proces enormt vigtig. Det er stærkt, at vi er med ved bordet og kan påvirke til en grøn omstilling, der samtidig styrker fødevareproduktionen.

Når jeg ser modellerne, så føler jeg mig overbevist om, at de vil blive udfordret, når de møder virkeligheden. Hvad sker der for eksempel, hvis 20 procent af grisene på Bornholm forsvinder? Bliver der så også 20 procent færre arbejdspladser på slagteriet, eller når vi en kritisk masse? Så det er centralt at holde fast i, at det, er er kommet, kun er modeller og forslag, der skal danne en del af basis for det politiske arbejde, så der leves op til regeringsgrundlaget.

Antoni Stenger, formand, Sønderjysk Familielandbrug

Svarer taget let på tabet af arbejdspladser.

Jeg kan i hvert fald under ingen omstændigheder se, at det kan blive en høj, ensartet afgift. Det vil sende 20 procent af landbrugene direkte i konkurs, og det vil slet ikke være i overensstemmelse med regeringsgrundlaget. Jeg kan godt være bekymret over, hvor let Svarer tog på tabet af arbejdspladser. Vi kan jo bare se på, hvor mange der stadig er ledige efter lukningen af slagteriet i Sæby.

Jeg synes, mange politikere virker til ikke at have gjort sig konsekvenserne af en afgift klar. Derfor kan rapportens forsinkelse måske være en fordel, da vi har haft tid til en mere kvalificeret debat. Mange kan se, at det vil være at rette bager for smed at straffe særligt kvægsektoren i stedet for at se på fossile udledninger. Det er jo tåbeligt at lukke en mælkeproduktion, der udleder 1 kg. CO2 pr kg. mælk, mens snittet på verdensplan er 2,5 pr kg. mælk.

Lars Jonsson, formand, Nordsjællands Landboforening

Det er Søren Søndergaards største og sværeste opgave.

Forhåbningen og forventningen er, at vi lander et sted, vi alle kan se os selv i. Men det ser da svært ud. Når man for eksempel hører reaktionerne fra Danmarks Naturfredningsforening, der vil have den høje afgiftssats, men samtidigt ikke vil af med landbruget, så er det svært at få tingene til at hænge sammen. Jeg ville ønske, at nogle af organisationerne med de holdninger blev presset meget mere på, hvad jeg rent konkret skal gøre for få min produktion til at hænge sammen, hvis jeg skal af med 750 kr. pr. ton CO2. Jeg kan blive tvunget til at producere noget, som forbrugerne dybest set ikke efterspørger. Det er måske det allerstørste issue i hele debatten.

Jeg hæfter mig ved, at Svarer-rapporten forholder sig meget lidt til praktiske virkemidler, der er for eksempel lidt om teltoverdækning og Bovaer. Det er vigtigt at holde fast i, at tingene ikke er sat i sten, fordi, rapporten er kommet. Følg Landbrug & Fødevarer på sociale medier. Selv om det bliver svært, så er det godt, at vi er med om bordet. Det er folks levebrød, vi snakker om, så vi skal være lige så skarpe, som vi har været hidtil. Jeg kan godt forestille mig, at den her opgave bliver Sørens Søndergaards største og sværeste som formand.