Naturgenopretning & fødevareproduktion skal og kan samspille
EU’s forordning om naturgenopretning er tæt på endelig vedtagelse, men bestemmelserne giver anledning til bekymring for landbrugserhvervet.
EU-parlamentet stemte den 27. februar 2024 for vedtagelse af Naturgenopretningsforordningen. Forslaget blev vedtaget med 329 stemmer for, 275 imod og 24, der afstod fra at stemme. Forordningen har været genstand for heftige diskussioner, siden den blev fremsat af Kommissionen i juni 2022, og der var også i forbindelse med den sidste afstemning forslag fra grupper i Parlamentet om at afvise forordningen. Baggrunden for debatten har i høj grad være bekymring for konsekvenserne for landbrugs- og fødevareerhvervet. Og selvom, der som led i forhandlingerne mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen – de såkaldte trilogforhandlinger – blev sikret en række vigtige forbedringer, vil forordningen når den vedtages endeligt, kunne få stor betydning for fødevareproduktionen både nationalt og i Europa. Den endelige vedtagelse af forordningen er nu betinget af vedtagelse på et kommende ministerrådsmøde – forventeligt i løbet af marts eller april måned.
L&F overordnede holdning til forordningen er, at den kan få store konsekvenser for landbrugserhvervet. Fra L&F’s side bakkes der op om, at der skal ske en indsats for natur og biodiversitet – men det er vigtigt at det kan ske i samspil med en stærk fødevareproduktion. På denne baggrund er der elementer i forordningen, som giver anledning til stor bekymring. Fra L&F’s side havde man gerne set, at man med forordningen i højere grad fokuserede på de eksisterende mål for natur i EU, som man endnu ikke er kommet i mål med.
Centrale elementer i forordningen
Forordningen sætter bindende juridiske rammer for en lang række indsatser på land og i havet, som alle har til formål at genoprette naturen i EU. De konkrete indsatser skal beskrives i nationale genopretningsplaner, der skal oversendes til kommissionen senest 2 år efter forordningens ikrafttrædelse.
Centrale indsatser i forordningen er:
- Et overordnet mål om, at EU skal genoprette mindst 20 % af EU’s land- og havområder inden 2030 og alle økosystemer, der trænger til genopretning, skal genoprettes inden 2050.
- For at nå de overordnede EU-mål skal medlemslandene genoprette mindst 30 % af deres areal med en række udvalgte naturtyper (svarende til habitatdirektivets naturtyper) til en god tilstand inden 2030, stigende til 60 % i 2040 og 90 % i 2050. Samtidig skal levesteder for en række udvalgte arter også genoprettes.
- Sideløbende hermed skal det sikres, at naturtyper i god tilstand eller som skal genoprettes ikke forringes væsentligt (ikke-forringelsesprincippet).
- For at forbedre biodiversiteten i landbrugets økosystemer skal medlemslandene sikre fremskridt i to af følgende tre indikatorer: græsarealernes sommerfugleindeks, andelen af landbrugsjord med landskabstræk med høj diversitet eller lageret af organisk kulstof i dyrkningsjordens mineralske jord. Der skal også træffes foranstaltninger til at sikre fremgang for agerlandsfugle.
- Medlemslandene skal genoprette mindst 30 % af drænede tørvearealer inden 2030 (mindst en fjerdedel skal vådgøres), 40 % i 2040 og 50 % inden 2050 (hvor mindst en tredjedel skal vådgøres). Vådgøring forbliver dog frivillig for landmænd og private jordejere.
Ud over ovenstående tiltag fastlægger forordningen også indsatser i forhold til genopretning af bestøver-populationer, genopretning af økosystemer i skov, plantning af 3 mia. træer, genopretning af 25.000 km floder samt indsatser for biodiversiteten i byerne.
Konsekvenser for landbrugserhvervet i Danmark
Der er ikke udarbejdet en dækkende konsekvensanalyse for påvirkningen af landbrugs- og fødevareerhvervet. Dette har været en af L&F’s centrale kritikpunkter i hele arbejdet med forordningen.
Miljøministeriet tidligt i processen udarbejdet en delvis konsekvensanalyse af udkastet til forordningen. I forhold til forordningens naturgenopretningsmål blev det vurderet, at der skal ske en indsats på ca. 175.000 hektar eksisterende naturarealer (der kan være indenfor eller udenfor udpegede Natura 2000-områder) og genetablering af i alt ca. 20.000 hektar natur, der i væsentligt omfang forventes at ville finde sted på landbrugsarealer.
Blandt de forhold, der fortsat giver anledning til stor bekymring for landbruget, er bestemmelserne om ikke-forringelse, der som noget nyt kommer til at gælde for habitatnaturtyper uden for Natura 2000-områderne. Det er ikke klart, hvordan de vil blive tolket og implementeret nationalt, men det kan ikke udelukkes, at det vil komme til at omfatte diffuse påvirkninger – og derved potentielt vil kunne få konsekvenser for fx husdyrbrug i stil med den eksisterende ammoniakregulering.
L&F har tilkendegivet bekymring overfor både miljøministeren og fødevareministeren i forhold til konsekvenserne af forordningen, og noterer sig i den forbindelse svar fra miljøministeren, hvor han blandt andet tilkendegiver, at der skal arbejdes med ”mulighederne for at håndtere kravet administrativt enkelt og under mest mulig hensyntagen til ikke at skade lodsejeres incitamenter til at bidrage positivt med at sikre og genoprette naturen”.
L&F indsats og videre proces
L&F har siden Kommissionens fremsættelse af forslaget til forordning i juni 2022 arbejdet målrettet for at reducere konsekvenserne for landbrugserhvervet – blandt andet gennem den Europæiske landbrugsorganisation COPA-COGECA.
Næste skridt vil være at arbejde målrettet for at sikre en dansk implementering af forordningen, som i videst muligt omfang muliggør opretholdelsen af et stærkt dansk fødevareerhverv.