
Nu vil EU-Kommissionen høre landmændenes synspunkter direkte
Som led i arbejdet med at forenkle reglerne på landbrugsområdet, spørger EU-Kommissionen nu landmændene om, hvilke regler, der tynger dem.
EU-Kommissionen lancerer nu en stor spørgeundersøgelse, som skal give bedre indblik i, hvad det er for nogle administrative byrder landmændene står overfor og som følger af EU’s fælles landbrugspolitik.
Kommissionen har allerede taget hul på arbejdet med regelforenkling på landbrugsområdet. Senest er det blevet forslået at fjerne fireprocentskravet. Spørgeundersøgelsen blandt landmændene skal nu give input til det videre arbejde, som skal gøre det nemmere at være landmand i EU.
Spørgeundersøgelsen kan give et værdifuldt indblik i, hvad det er for nogle byrder landmændene møder i deres dagligdag.
- Landbrug & Fødevarer opfodrer derfor alle medlemmer til at deltage i undersøgelsen, som kan findes her.