Den grønne trepart er en ubeskriveligt kompleks opgave
Rundturen i uge 10 viste trepartens deltagere de mange dilemmaer og enorme kompleksitet i den grønne treparts forhandlinger.
Af Morten Boje Hviid, direktør, Landbrug & Fødevarer
I uge ti var flere deltagere i den grønne trepart på besøg hos innovative landmænd, diverse virksomheder, blandt andre Arla og AGCO, naturplejere og et vandværk.
Jeg tvivler ikke på, alle ti besøg gjordet det endnu mere klart for trepartens parter, at arbejdet og indsatsen i den grønne trepart er af næsten ubegribelig kompleksitet. Ikke alene er en CO2-afgift et eksperiment, ingen i verden har skruet sammen før. Vi skal også håndtere drikkevand, skov og biodiversitet.
Trepartens mål, jævnfør regeringsgrundlaget, er en samlet løsning, der tænker i samspil og understøtter den udvikling, dansk landbrug allerede er godt i gang med. Målet er at levere på målsætningerne om at nedbringe drivhusgasserne frem mod 2030 som aftalt i landbrugsaftalen. Vi vil skabe yderligere incitamenter til den positive udvikling, der allerede er i fuld gang.
Godskrivning af optag
Men der er mange afgørende detaljer at tage hensyn til. Eksempelvis i omlægning til skov, sådan som vi så på rundturen på en slægtsgård i Hadsund. Her er halvdelen af jorden plantet til med skov, som næste år optager 3.000 tons Co2. Et optag, som landmanden ikke bliver godskrevet i nogle af de modeller, der indledningsvist er på bordet.
Hos en landmand i Vejen Mose oplevede vi, hvordan det tog otte år for at komme i mål med et lavbundsprojekt. Det er jo helt på månen.
En Arla-landmand gør alt, hvad han kan for at nedbringe sin CO2 udledning. Men alligevel vil han være blandt dem, der bliver ramt allerhårdest økonomisk, uanset hvilken af Svarer-modellerne, der lægges til grund. Konkrete tiltag på bedriften tager Svarers modeller ikke hensyn til.
Kun afgift på det man kan gøre noget ved
Det er blot nogle af de mange dilemmaer, vi skal forholde os til her i de kommende måneders intensive forhandlinger. Næste officielle møde i den grønne trepart er først i slutningen af april. Men naturligvis er den bilaterale dialog mellem os, politikere, embedsmænd og de andre deltagere i treparten intens mellem de officielle møder.
Lad mig afrunde med, at hos AGCO, sidste stop på rundturen, sagde de, at AGCO havde overvejelser om at placere sit innovationscenter andre steder i Europa. Men Danmark vandt, fordi vi har de dygtigste og mest innovative landmænd. I dag har AGCO et samarbejde med 400 danske landmænd om udviklingen af fremtidens landbrugsmaskiner.
Sådan inspirer vi verden og leverer klimaløsninger og inspiration, som giver gennemslagskraft på globalt plan. Vi tror på, det kan lade sig gøre, så vi er et forbillede for landbrug i andre dele af verden. Frem for måske at levere flotte nationale klimaregnskaber, men reelt blot flytte produktion ud af landet til mindre bæredygtig og klimaeffektiv fødevareproduktion.