Akutpakke-fokus på kollektive virkemidler og kystvandråd

Regeringen lancerede i efteråret en akutpakke for vandmiljøet. I alt 405 mio. kr. er afsat, heraf er de 80 mio. kr. på forhånd øremærket til indsatsen med udtagning af lavbundsjord. Lige nu er det politiske arbejde om udmøntningen af de resterende 325 mio. kr. i gang. Landbrug & Fødevarer havde onsdag i sidste uge mulighed for at præsentere kredsen af partier bag akutpakken for vandmiljøet, som er en del af finansloven for 2024, for sine tanker om, hvordan der sikres mest miljøindsats for pengene.

- Helt grundlæggende så støtter vi jo op om hele præmissen for landbrugsaftalen. Nemlig, at kvælstofindsatsbehovet realiseres med kollektive virkemidler, så det ikke bliver nødvendigt at øge den målrettede regulering. Det er en klog og god indgang, som selvfølgelig også skal kunne genfindes i den måde, man bruger midlerne i akutpakken, siger miljødirektør i L&F Anders Panum Jensen, som fortsætter.

- Kollektive virkemidler sikrer, at der er tale om permanente kvælstofreduktioner, som er uafhængige af vejrlig og klimaforandringer, der er mulighed for synergier, og vi kan opretholde fødevareproduktionen. Det i modsætning til efterafgrøder, der skal etableres år efter år, og som er en kæmpe sten i skoen for landbrugerne og det gode landmandskab, særligt med mere ekstremt vejr og alt for rigidt datotyranni.

Speed processen os

Der har i processen været talt om behovet for at speede indsatsen med etablering af kollektive virkemidler op. Det er Landbrug & Fødevarer helt enig i.

- Der skal uden tvivl mere fart på. Der er brug for at styrke processen i alle led, så udviklingen kan gå hurtigere. Her er det en vigtig pointe, at der skal afsættes midler til myndighedsarbejde og projektledelse i kommunerne og til udtagningskonsulenter også for 2026-27, siger Anders Panum Jensen.

Miljøministeren har foreslået, at der afsættes midler til køb af jord og bygninger. Den idé ser Landbrug & Fødevarer positivt på.

- Det vil kunne understøtte implementeringen af de kollektive virkemidler. I de gældende ordninger er det en udfordring, at man ikke kan få erstatning for bygninger. Ved en kombination af nuværende udtagningsordning og nye midler til nedlæggelse af en ejendom med bygninger og produktionsapparat, vil man kunne sætte hurtigere gang i indsatsen. Det kan være med til at binde projekterne sammen og hjælpe til at gennemføre helhedsprojekter, siger Anders Panum Jensen.

Kystvandråd er centrale

Centralt for Landbrug & Fødevarer er også, at der arbejdes videre med udvikling og udbredelse af kystvandråd. De fire eksisterende kystvandråd, der er nedsat som led i landbrugsaftalen, har hver især gennemført lokale analyser for at belyse alternative veje til at opfylde miljømålene i deres lokale vandoplande.

- Skal der skabes forandringer, sker det bedst, hvis lokale interesser inddrages og sikres medbestemmelse fra start. Det har arbejdet i kystvandrådene tydeligt demonstreret. Interessenter med lokal viden assisteret af eksterne videnspartnere, som for eksempel universiteter, til at sikre fagligheden, har vist, at vi kan nå markant længere ved en tilgang, hvor vi fokuserer på, hvad der kan lade sig gøre i de enkelte områder. For ikke to områder har samme betingelser. Derfor anbefaler vi også stærkt, at man etablerer kystvandråd ved alle fjorde og kystvande med et væsentligt indsatsbehov, siger Anders Panum Jensen.

L&F arbejder også for, at en del af akutpakkens midler bruges til at implementere indsatser, de fire eksisterende kystvandråd har peget på. Et af forslagene, som alle fire råd har arbejdet med, er træplantning langs vandløbsbrinker. Det mindsker brinkerosionen, som er den største kilde til diffus fosforudledning. Fosforreduktioner vil i de fleste oplande betyde reduceret behov for kvælstofreduktioner.

Endelig peger Landbrug & Fødevarer også på, at akutpakken skal arbejde med den del af påvirkningen af vandmiljøet, der stammer fra udenlandske kilder.

- Selvfølgelig er hovedfokus på de danske kvælstofreduktioner, men faktum er bare, at vi ikke kan nå et sundt vandmiljø alene gennem danske indsatser. Sidste år så vi for eksempel kraftigt iltsvind i Vejle yderfjord, men kun 30-40 pct. af algerne dér skyldes, ifølge DHI, danske udledninger. Derfor foreslår vi, at der afsættes midler til en forstærket indsats for at fremme reduktioner hos nabolande, der er nødvendige for danske fjorde og kystvande. Det kan være et godt første skridt i en langt mere helhedsorienteret måde at arbejde med vandmiljø, siger Anders Panum Jensen.