Sluser, fosfor, lokale løsninger: Kystvandråd viser nye veje

Kystvandrådene har færdiggjort arbejdet og afleveret deres anbefalinger, og hos to repræsentanter fra det lokale landbrug er der ingen tvivl: Der er afdækket værdifuld ny viden, som kan hjælpe vandmiljøet.

Stine Bundgaard, politisk chef i Sagro, glæder sig over, at det var et enigt kystvandråd for Vadehavet med repræsentanter fra fem erhvervsorganisationer, fem grønne organisationer og fire kommuner, der stod bag de anbefalinger, man kort før årsskiftet sendte til Miljøstyrelsen.

- Det må jo alt andet lige betyde noget, at vi kan skabe en enighed på tværs af interesser om nye metoder, der virker, siger hun.

Konkret peger man i Vadehavet blandt andet på et øget fokus på fosfor. Faktisk kan reduktion af et ton fosfor til Vadehavet nogle steder gøre det ud for mere end to ton kvælstof.

- Særligt i forbindelse med udtagning af lavbundsjorde. og når vandløbene eroderer. udvaskes store mængder fosfor. Ved at plante træer langs velvalgte vandløbsstrækninger kan eroderingen nedsættes og udledningen af fosfor reduceres. At få et ekstra redskab i form af fosfor at arbejde med er selvfølgelig til gavn for landbruget, men bestemt også alle andre interessenter fortæller Stine Bundgaard.

Hun fremhæver, at en stor øjenåbner for kystvandrådet var en analyse fra DHI. Den viste, at 20-40 procent af den samlede udledning af næringsstoffer til den danske del af vadehavet kommer fra Danmark, mens resten primært stammer fra Tyskland. DHI vurderer, at der ikke er mulighed for at opnå den gode økologiske tilstand i vadehavsområderne, hvis ikke Tyskland gennemfører betydelige kvælstofreduktioner.

- Det er noget af den megen nye viden, som vi har skabt, og som kan danne basis for det videre arbejde med at udvikle løsninger, som giver mening lokalt, og som ikke bare bevidstløst belaster landbrugsproduktionen.

Viden og indsigt

I Vestjysk Landboforening er politik- og miljørådgiver Helle Borum helt på linje. Arbejdet i kystvandrådet for Ringkøbing Fjord har givet ny viden og indsigt i, hvilke indsatser der giver mest udbytte for fjordens tilstand.

Blandt rådets hovedpointer til Miljøstyrelsen er blandt andet, at slusen ved Hvide Sande er af afgørende betydning for fjordens miljøtilstand.

- I anbefalingerne peger vi også på, at pumper ved slusen i fremtiden vil kunne hjælpe med at dæmme op for ubalancer i fjordvandets saltindhold. De vil formentlig kun blive større i takt med klimaforandringerne, siger Helle Borum.

En anden central læring og anbefaling er, at en genopretning af cirka 23.000 hektar vådområder i ådalene i oplandet til fjorden vil kunne reducere kvælstofbelastningen med omkring 38 procent - og dermed hente hele den kvælstofindsats, der er i vandplanen for Ringkøbing Fjord. Herudover viser modellerne, som Kystvandrådet har arbejdet med, at genopretning af vådområder er mere effektiv end at udlægge hele det dyrkede areal på i alt 216.000 ha i græs uden gødning.

- Det er virkelig markant og nyttig ny viden, som gør op med meget af den klassiske tænkning om at kun kvælstofreduktioner og efterafgrøder kan løse opgaven. Dermed har kystvandrådet for Ringkøbing Fjord virkelig vist sin værdi, siger Helle Borum.