Hvordan påvirker Danmark klimaet i resten af verden?
Årets globale afrapportering sætter fokus på Danmarks og danskernes klimaaftryk i verden. Og tallene giver indblik i nuancerne.
Når Danmarks klimaaftryk skal opgøres, tages der udgangspunkt i de territoriale drivhusgasudledninger. Det så vi senest i forbindelse med sidste uges offentliggørelse af den årlige Klimastatus og -fremskrivning (KF24), som alene beskæftiger sig med drivhusgasudledninger fra dansk grund.
Men vi sætter også, på godt og ondt, klimaftryk på resten af verden. På det bagtæppe udarbejder Klima- Energi- og Forsyningsministeriet årligt en kortlægning af Danmarks globale udledninger.
Den globale afrapportering for 2024 (GA24) viser, hvordan vores forbrug og samhandel belaster klimaet langt ud over enge landegrænser, men afrapporteringen kortlægger også, hvordan dansk eksport af grønne teknologier understøtter grøn omstilling over hele verden, og hvordan Danmark arbejder for at reducere globale udledninger gennem klimadiplomati, klimabistand, energisamarbejder og omfattende myndighedssamarbejder.
Her får du en indflyvning i nogle af de vigtigste temaer i GA24.
Danmarks globale forbrugsudledninger
Danmarks drivhusgasudledning opgøres normalt baseret på de territoriale udledninger, dvs. de udledninger, der finder sted på dansk grund. Den samlede udledning blev i år opgjort til ca. 41,7 mio. ton CO2e (KF24), og hver enkelt danskers udledning kan så opgøres ved at dividere denne udledning med antallet af indbyggere. Det giver en udledning på ca. 6,9 ton per dansker.
Dette tal er dog ikke retvisende for den klimabelastning, vi danskere har globalt, da en stor del af udledningen sker i udlandet. Det skyldes, at Danmark primært er en serviceøkonomi uden meget tung industriproduktion, og derfor har vi en væsentlig import af klimabelastende produkter, både til forbrugere og til industrien. Til sammenligning har et land som Kina med meget tung industri en stor territorial udledning per indbygger, mens forbrugsudledningen per indbygger er væsentligt lavere. Derfor er det vigtigt at opgøre Danmarks reelle globale udledning og samtidig belyse hvilke mønstre, der i særlig grad belaster klimaet.
GA24 opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til ca. 64 mio. ton CO2e. Det svarer til ca. 11 ton CO2e per dansker. Det betyder, at Danmarks klimapåvirkning er højere, når man med en forbrugstilgang indregner de drivhusgasudledninger, der sker i udlandet som følge af dansk forbrug og samtidig trækker de drivhusgasudledninger fra, som er knyttet til varer og serviceydelser, der eksporteres til forbrug i andre lande.
Husholdningers udledninger fylder mest og er især knyttet til føde- og drikkevarer samt transport. Det forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 0,6 mio. ton CO2e, svarende til 1 pct., ift. 2021. Faldet i de danske udledninger vurderes ikke at være på grund af ændrede forbrugsmønstre i Danmark, men fordi den danske energisektor er blevet væsentlig mindre klimabelastende, hvilket understøttes af en stigende VE-andel. Nøgletallet for fødevarer viser, at danskernes kødforbrug er faldet en lille smule siden 2010. Faldet er primært sket for forbruget af oksekød og kød fra fjerkræ, mens forbruget af svinekød er steget. Forbruget af kød pr. indbygger har imidlertid været relativt svingende i hele perioden 2010-2021.
I forhold til Danmarks forbrug i fremtiden viser Energistyrelsens beregninger, at danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk vil falde til mellem 30 og 49 millioner ton CO2e i 2035, alt efter hvordan omverdenen udvikler sig. Hvis verdens lande gør en fælles indsats for at begrænse de globale temperaturstigninger, bliver danskernes klimaaftryk uden for Danmarks grænser også mindre. Opgørelsen viser dermed tydeligt, at udviklingen i klimaaftrykket fra vores forbrug i høj grad afhænger af den globale klimaindsats og den grønne omstilling i de lande, som Danmark handler med.
Uagtet er Danmarks forbrugsudledninger per indbygger stadig blandt verdens højeste og bevæger sig kun langsomt nedad. Hvis alle verdensborgere udledte lige så meget som os, ville den globale drivhusgasudledning være næsten dobbelt så høj som i dag. Udledningen på 11 ton CO2e årligt per dansker er meget langt fra de under 3 ton CO2e per verdensborger, som vi ifølge IPCC bør reducere til i 2030 for at opfylde Parisaftalens 1,5 graders-målsætning.
Klimaaftrykket fra import
Udledningerne knyttet til de varer og serviceydelser, som Danmark importerer, er i 2022 opgjort til 108 mio. ton CO2e. Det svarer til ca. 1,7 gange Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk og er mere end en fordobling siden 1990. Omtrent to tredjedele af udledningerne knyttet til dansk import er ifølge GA24 indlejret i varer og serviceydelser, som eksporteres videre ud af Danmark.
Vi importerer varer og serviceydelser fra store dele af verden. Ca. 40 pct. af udledningerne fra dansk import finder sted i Europa, mens en tredjedel af udledningerne finder sted i asiatiske lande, hvor størstedelen er i Kina.
Klimaaftrykket fra eksport
Udledningerne fra dansk eksport er opgjort til knap 130 mio. ton CO2e i 2022. Det svarer til to gange Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Dermed er der knyttet flere udledninger til vores eksport end til vores forbrug, hvilket skyldes, at Danmark er en åben økonomi, der handler meget med omverdenen. En stor del af udledningerne fra dansk eksport er knyttet til danske rederiers fragt af varer med dansk opererede skibe.
Vi har heldigvis også et erhvervsliv med fokus på grønne løsninger, der kan eksporteres til udlandet. Derfor opgør GA24 også Danmarks grønne eksport, altså eksport af elementer, som kan bidrage positivt til drivhusgasreduktion eller til miljø- og ressourcebesparelser globalt. I rapporten estimeres det, at Danmarks grønne eksport muliggør en drivhusgasreduktion 120-212 mio. ton CO2e globalt. Det svarer til, at den grønne eksport sikrer en årlig reduktion på 4-8 mio. ton CO2e gennem teknologiernes eller produkternes levetid. Opgørelsen bygger på, hvor meget CO2e der potentielt reduceres globalt ift. hvis den grønne eksport ikke havde fundet sted. Det er særligt vind- og vandteknologi, der dominerer Danmarks grønne eksport.
Opgørelsen af dansk eksport af grønne løsninger er begrænset til energi- og miljøteknologi. Hvert år eksporterer vores globalt positionerede virksomheder imidlertid en lang række andre teknologier og services, som også bidrager positivt i det globale CO2-regnskab, men som ikke medregnes i den globale afrapportering. Derfor har Landbrug & Fødevarer henstillet til, at Energistyrelsen favner bredere, da der trods alt findes mange drivhusgasreduktioner uden for de danske grænser, som ikke er afledt af eksport af de mere traditionelle teknologier.
Landbrugs- og fødevaresektoren med globale briller på
0,7 promille af populationen. 0,1 promille af arealet. 1 promille af verdens udledninger. Danmark fylder på flere parametre ikke meget af kloden. Derfor er det vigtigt, at vi udvikler klimaløsninger til det globale marked og deler ud af vores knowhow. Gennem bilaterale samarbejder har Danmark igen i 2023 delt viden og erfaringer på energi-, miljø-, og fødevareområdet mhp. at opbygge andre landes kapacitet. Selvom det er svært at kvantificere, er det vigtige indsatser for at sikre den grønne omstilling globalt.
Den danske fødevaresektor har opnået vigtige resultater inden for innovative og bæredygtige fødevareløsninger. Der er et betydeligt potentiale i at udbrede disse løsninger til andre lande. Det gør vi bl.a. i Kina, Kenya, Ukraine, Indien, Mexico, Nigeria, Indonesien, Vietnam, Sydafrika og Bangladesh, hvor vi har programmer, der sikrer grøn omstilling og opbygning af klimarobuste fødevaresystemer og langsigtet fødevaresikkerhed.
Regler, bureaukrati og afgifter gør ikke i sig selv en forskel for klimaet, og der er meget lidt tjent ved kun at se snævert på det danske klimaregnskab. Vi når bedst i mål med succes for klimaet og vores sektor ved hele tiden at udvikle fødevareproduktionen og ved at sikre, at danske landmænd og virksomheder bliver ved med at være frontløberne, der kan gå forrest med klimaløsninger, der kan deles med resten af verden.