
L&F: Dyrevelfærdsudspil fra regeringen er længe ventet
Efter et langt tilløb er det positivt, at der nu ligger et konkret forhandlingsudspil, mener L&F.
Regeringen har netop fremlagt sit udspil til en omfattende dyrevelfærdspakke.
Veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Per Olsen, glæder sig over, at der nu er kommet et konkret udspil.
- Vi har længe efterlyst handling på området, så der kan komme en afklaring på, hvordan de dyrevelfærdsmæssige vilkår bliver fremover. Når en ny aftale er på plads, vil den give tiltrængt klarhed over, hvordan man som landmand skal investere i fremtidens dyrevelfærd, siger han.
Regeringens udspil er en blandet pose bolsjer, som dog rummer flere positive elementer, mener Per Olsen.
- Vi ser frem til at få styrket dyrevelfærdsmærket. Det er et vigtigt element i at indfri forbrugernes ønske om bedre dyrevelfærd gennem en markedsdrevet, og dermed økonomisk holdbar, omstilling.
Fjerkræsproducenter er skeptiske
Formand for Landbrug & Fødevarer Fjerkræ, Martin Hjort Jensen, er utilfreds med regeringens udspil på slagtekyllingeområdet.
- Jeg undrer mig over rækkefølgen på det her. Man vil fra regeringens side igangsætte nogle initiativer, uden at man har undersøgt, hvad man vinder ved det og hvilke konsekvenser det vil få, siger Martin Hjort Jensen.
Formanden har i flere omgange været yderst kritisk over for regeringens planer, og det ændrer udspillet ikke på.
- Følelser ender med at vinde over fakta. Man har fået fuld adgang til data fra de forskellige kyllingeracer, så der er åbenhed og transparens. Derfor ved regeringen også godt, at der er mange fordele ved de hurtigt voksende racer, der både har høj foderudnyttelse og et lavt CO2-aftryk. Alligevel ønsker man at udfase de mest effektive racer. Det giver ikke nogen mening, hverken for producenterne eller for forbrugerne. Vi producerer både de hurtigt og langsomt voksende kyllinger i dag. Så lad nu forbruget styre, hvor produktionen skal ligge, siger Martin Hjort.
Nye tiltag for danske grise er i tråd med erhvervets egen vision
På området for grisevelfærd er det positivt, at en række centrale tiltag fra erhvervets egen vision er medtaget.
- Det er en anerkendelse af grisesektorens arbejde med selv at løfte velfærden og det viser samtidig værdien af, at erhvervet selv er gået proaktivt i gang, siger Per Olsen.
Hvis udspillet bliver til egentlig politik, vil det sikre, at der kommer yderligere fremdrift i forhold til blandt andet løsdrift i farestierne og en omfordelingsmekanisme, der økonomisk belønner de landmænd, der producerer grise med hele haler.
- Det glæder mig, at ministeren har lyttet til de konstruktive forslag, vi som sektor har meldt ind. Men selvom vi som sektor tydeligt har sagt, at fremtiden for danske grise er løsdrift, er det helt afgørende, at vi får en lang overgangsordning på mindst 20 år, for ellers bliver resultatet ikke, at flere danske søer går i løsdrift, men at flere danske søer flytter adresse til andre EU-lande. Hvis det sker, har vi ikke opnået en bedre dyrevelfærd, men kun forringet vilkårene for danske landmænd, siger Erik Larsen.
Forslaget til en dyrevelfærdspakke indeholder også et øget kontroltryk, dog med den ændring at en sanktion ikke længere skal medføre dobbelt opfølgende besøg. Erik Larsen advarer imod at pålægge erhvervet flere kontroller og ikke mindst kontrolafgifter - afgifterne er allerede løbet løbsk, påpeger formanden.
- Det seneste år er udgifterne til kontrolbesøg løbet fuldstændig løbsk. I juni sidste år hævede Fødevarestyrelsen kontrolafgifterne igen og udsendte en ekstraregning til landbruget på 22,5 millioner kroner. Smertegrænsen er nået. Jeg noterer mig, at intentionen er, at det nye forslag skal være omkostningsneutralt. Men de stigninger, vi har set, vil det være mere passende, at ministeren fremlagde et forslag, der skulle reducere omkostningerne, slutter Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris.
Regeringen forventes nu at indkalde Folketingets øvrige partier til forhandlinger om den endelige lovpakke.