Nyhed, 15.maj 2024

Rapportering af ressourceforbrug i husdyrbrug

Fremover skal større svine- og fjerkræbrug som noget nyt rapportere deres ressourceforbrug til Portalen for Industrielle Emissioner.

De nye regler om rapportering af miljødata fra industrianlæg er netop blevet offentliggjort af EU den 24. april 2024. Reglerne afløser den tidligere PRTR -forordning fra 2006, som virksomheder herunder større husdyrbrug hidtil har indrapporteret efter. De nye regler gælder fra dataåret 2027 og vil skulle indberettes i 2028. 

L&F har fulgt forhandlinger i EU tæt i årene 2022-2024 og har arbejdet for at reducere øget omfang af rapportering samt at administrative byrder mindsket mest muligt. L&F vil ved gennemførelsen af forordningen nøje overvåge om Miljøministeriet benytter sig af de muligheder, som forordningen giver, for at lette de administrative byrder.  L& F vil også gå i dialog med Miljøstyrelsen og COPA for at minimere de administrative byrder i praksis ved de nye EU-krav. 


Definitionen af ”relevante råstoffer” for svine- og fjerkræbrug skal afklares af Kommissionen inden udgangen af 2025.
 

Der skal rapporteres på de samme forurenede stoffer til luft og vand som hidtil. For omfattede husdyrbrug og akvakultur- anlæg giver de nye regler mulighed for, at medlemsstaterne kan indberette på vegne af driftslederne. Dette har i praksis været den måde emission af ammoniak fra de omfattede husdyrbrug har været håndteret i Danmark under de nuværende regler.