Endnu en forestilling i ’Cirkus Efterafgrøder’

I sidste uge kom status for ansøgningsrunden til 2024’s målrettede efterafgrøder – endelig. Landmænd har jo for længst lagt deres markplan og disponeret efter den. Og jo senere vi får udmeldingen om efterafgrøder, jo sværere bliver det at implementere i markplanerne.

Det meget våde forår giver grund til ekstra bekymring. Vi har mange steder meget sen såning, og man kan nemt forestille sig, at man i de vådeste områder vil få særligt svært ved at udlægge arealer med efterafgrøder i år. Så rammer august og septembers rigide datotyranni endnu hårdere. Planter vokser og modner nu engang ikke efter skrivebordsregler.

Derfor opfordrer vi også stærkt til, at et eventuelt mindre udestående behov i år ikke pålægges landbruget, men bliver overført til næste års indsats. Så vil landmanden, alt andet lige, have bedre mulighed for at planlægge sig ud af det. 

Djursland og Bornholm

I år har vi tilmed den ekstra faktor, at uvisheden om indsatsbehovet for blandt andet Djursland og Bornholm, hvor et internationalt ekspertpanel har vurderet, at miljømålene er fastsat i strid med EU-mål, gør det ekstra relevant og vigtigt at et eventuelt restindsatsbehov udskydes. Det er helt urimeligt, at der endnu ikke er klarhed om udfaldet af opfølgning på second opinion i disse områder. 

Men udskydelse eller ej, det er, som altid med efterafgrødereglerne, lappeløsninger og små hop fra tue til tue for at få tingene til at hænge blot nogenlunde sammen. Grundlæggende er der brug for en anden tilgang til hele kvælstofreguleringen med fokus på kollektive virkemidler og flere af dem og med lokale muligheder i fokus. Det vil tjene både landmænd og miljø.

Det bliver fortsat et af vores helt store indsatsområder.