Drop den trælse og forkerte retorik om frivillighed

Af Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer

’Man kan ikke lave frivillige aftaler med landbruget’.

Den bemærkning kan man næsten ikke undgå at høre, når der i disse år debatteres miljø- og klimaindsatser for landbruget. Det er blevet en slags mantra for grønne lobbyister, nogle politikere og sågar også for enkelte forskere. Og den trækkes frem, hver gang resultaterne af en frivillig indsats ikke materialiserer sig så hurtigt som ønsket.

Det er en både træls og forkert retorik, som ikke gør den saglige debat en tjeneste og giver udenforstående et fordrejet billede af, at landmænd ikke vil være med til at løse problemerne frivilligt.

Intet kunne være mere forkert. Det aktuelle eksempel er lavbundsprojekterne, hvor vi på 2½ år er nået over halvvejs mod målet fra landbrugsaftalen og godt 56.000 hektar er i proces med omlægning. Men der er mange andre eksempler.

Se indad, kritiske politikere

Måske skulle særligt de kritiske politikere rette blikket indad. Se på, hvad de selv har gjort for at fjerne barrierer og benspænd for en hurtig realisering.

En forsker fra Københavns Universitet har til mediet Ingeniøren sagt det meget præcist om lavbundsprojekterne: ’Den administrative kapacitet er et af de største bump.’

Jeg ville ønske, at medierne tog den bold op og spurgte ind til, hvad det egentlig er , landmændene skal gøre, ud over at gå positivt ind i de ordninger, som er vedtaget? Og har kommuner og styrelser de rigtige betingelser og ressourcer til arbejdet?

Det ville klæde den demokratiske samtale om miljø, klima og landbrug, at vi – i stedet for at stigmatisere hinanden – havde en konstruktiv dialog i medierne og med hinanden om, hvordan vi kan skabe og implementere løsninger. Til gavn for klima og miljø og på en måde, der er ubureaukratisk og til gevinst for os alle.