Lavbundsprojekter er succeshistorie, om man vil det eller ej

Af Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.

Ting tager tid, og store jordomlægningsprojekter lang tid. Det er en erkendelse, som alle, der kommenterer på indsatsen med at omlægge lavbundsjord, anlægge vådområder og rejse skov, bør gøre sig.

For det er forbundet med et stort administrativt og praktisk arbejde at få projekterne igennem systemet og sikre, at det lever op til reglerne og ikke er i konflikt med anden lovgivning.

Men frivilligheden virker altså. Landmændene ønsker frivilligt og talstærkt at omlægge lavbundsjorde. Det illustrerer for eksempel de mange hektar lavbundsjord, der er i proces med at blive omlagt og vådgjort.

For en god uge siden kom den seneste status for omlægning fra Fødevareministeriet.

Den viser, at 56.200 hektar enten er færdigetableret, under realisering eller under forundersøgelse. Der er hele 17.600 hektar mere i forhold til sidste opgørelse i november 2023 og over målet for vådgjorte lavbundsarealer i landbrugsaftalen.

Det er flotte tal, som alle må glæde sig over. Og der er grund til at anerkende mange kommuner og Naturstyrelsen for at gøre et stort og dygtigt stykke arbejde med dialog med landmændene, søge midler til projekterne og styre processen hele vejen gennem.

De flotte tal understreger, at vi kan nå målet om omlægning af 100.000 hektar og altså fuldt ud høste udbyttet af et af de helt centrale klimavirkemidler, som samtidig bidrager med mere natur og har en gavnlig effekt i forhold til vandmiljøet.

Projekter sander til

Men vi har gennem de seneste år alt for ofte set projekter strande i sagsbehandling og årelange ventetider - eller endnu værre decideret krav om tilbagebetaling af tilskud med renters rente. På den baggrund er det nødvendigt med øget politisk interesse for, hvorfor det tager tid at nå vores fælles mål. Lad os finde de konstruktive løsninger i stedet for kritik uden indsigt. Et konkret eksempel er ekspertgruppen for udtagning, som er kommet med 24 anbefalinger til, hvordan arbejdet speedes op. De anbefalinger bakker vi op om, og flere er ved at blive gennemført.

For at udføre et lavbundsprojekt skal der først gennemføres en forundersøgelse af det påtænkte projekt, og dernæst følger en længere realiseringsfase. Og selv når projektet står færdigt, så tæller det kun med som realiseret i statistikkerne, når arealet er tinglyst som permanent vådområde.

Fødevareministeriet vurderer selv, at det typisk tager 4-7 år fra, at der igangsættes forundersøgelser på et lavbundsprojekt, til projektet er færdigetableret. Det er i det lys, man skal se meget af den kritik af indsatsen med lavbundsprojekter for at mangle fremdrift, som med jævne mellemrum dukker op i medierne. Den kritik er grundlæggende skudt forbi målet. For ambitionen om indsatserne og målet på 100.000 hektar omlagt lavbundsjord er resultat af landbrugsaftalen fra oktober 2021. Derfor kan ingen med rimelighed forvente, at man på nuværende tidspunkt, 2½ år efter aftalens indgåelse, er nået i mål med store dele af arealerne. Det er helt urealistisk i forhold til de forventede fire til syv år, det tager at gennemføre projekter.

Men vi ønsker naturligvis, som alle andre, at udviklingen går hurtigere. At processen kan speedes op. Der er lovgivningsmæssige barrierer, der kan fjernes, og der er administration hos myndighederne, der kunne lettes, uden at give køb på den gode faglighed og korrekte sagsbehandling.

Frivilligheden og den grønne trepart

Vi håber, at der både hos politikere og myndigheder er den nødvendige vilje til at fjerne benspændene for at få kørt omlægningsprojekterne i mål. Det er også et af de afgørende punkter for os i det arbejde, som i disse uger intensiveres i den grønne trepart. Vores budskaber om frivillighedens vej er centrale, mens vi sidder ved forhandlingsbordet. Lodsejerne skal involveres og høres for at skabe den nødvendige opbakning og fremdrift.

Virkeligheden viser tydeligt, at frivillighedens vej er den helt rigtige retning og, i fællesskab kan vi nå en af de vigtigste milepæle i landbrugets klimaindsats. Og så håber jeg, at såvel politikere som journalister anerkender, at ting altså tager tid – ikke mindst, når det handler om et område, der er reguleret af så mange regler som omlægningsprojekter.