
Varde rykker på lavbundsprojekter
Landmænd, der tager initiativer, og en kommune, der har fokus på at skubbe projekterne videre. Den kombination flytter projekterne mod realisering.
Et af de steder, hvor det går godt og hurtigt med at få sat lavbunds- og vådområdeprojekter på sporet er i det sydvestjyske. Det fortæller Niels Laursen, formand for Jysk Landbrug.
- Der er slet ingen tvivl om, at vores medlemmer har stor opmærksomhed på mulighederne i lavbundsprojekter. Det er noget af den klimaindsats, der giver umiddelbar mening. Derfor oplever vi også en meget stor interesse fra landmænd og lodsejere, som vil have undersøgt, hvad der er af muligheder for at indgå i et udtagnings- eller omlægningsprojekt, siger Niels Laursen.
Mange af udtagningsprojekterne i Varde Kommune opstår nedefra på baggrund af henvendelser fra lodsejerne.
- Det, at lodsejerne selv tager et ekstra initiativ betyder meget i forhold til at få projekterne gennem forundersøgelse og realisering. Det skal man ikke underkende. Det er godt at mærke, at motivationen og engagementet kommer fra lodsejerne selv. Det er jo ellers noget, som vi landmænd tit bliver skudt i skoene fra politikere og andre, at vi mangler. Det kan jeg nu blankt afvise. Det er rigtig træls og uværdigt, at vi skal have det mærkat sat på os, siger Niels Laursen og fortsætter:
- Lodsejernes engagement i samspil med det suveræne og tætte samarbejde, der er mellem udtagningskonsulenterne i SAGRO, Jysk Landboforening og Varde Kommune er vejen til at få projekterne videre. Varde Kommune tager ikke blot politisk ansvar, men viser også stor vilje til at hjælpe landbruget med at komme i mål. Det er et eksempel til efterfølgelse, siger Niels Laursen.
Lokal forankring
I Varde Kommune er man også glad for samarbejdet. Projektleder i kommunens naturcenter Jan Pedersen mener, at succesen i høj grad handler om, at der tages udgangspunkt i lodsejernes ønsker.
- Det skal meget gerne gro nedefra. Initiativerne kommer fra landmænd og lodsejerne, og så tager vi den videre i samarbejde med SAGRO. Der er regler, vi skal holde os inden for, og det sørger vi for. Men når det er sikret, så er det ofte landmændene, der er de klogeste. De kender områderne. Og når vi kommer ud, så er det som projektmagere, vi har ikke kommunekasketten på. Det skal være et fælles projekt. En del af, at vi lykkes, er også, at vi arbejder lokalt. Projekterne baserer sig på lokal forankring og lokal viden. Vi har således ikke eksterne konsulenter til at hjælpe os, ud over SAGRO’s, og det hjælper til at sikre løsninger, som virker hos os, siger Jan Pedersen.
Han oplever, at langt de fleste landmænd er positivt indstillet over for at bidrage til projekter, hvis de kan.
- Der er naturligvis landmænd, for hvem det aktuelle fokus er at få tjent nogle penge til at forrente bedriften, og som gerne vil vente med omlægning af arealer. Her kan vi så gå ind og arbejde med jordfordeling. Generelt er der en meget positiv stemning om projekterne. Jeg kan såmænd dårligt huske en, der ikke har haft lyst til at være med. Vi har flere gange set, at de første ideer handler om et mindre område, og så kommer der flere med. Et lille projekt på 10-15 hektar ender måske med at blive 200. Så helt overordnet er der stor lyst til at bidrage hos landmændene, og vi har da også projekter stående på venteliste.