L&F tager afstand fra konkrete streger på naturkort

Der er generelt en faglig enighed om, at man for at vende udviklingen for biodiversiteten, skal sikre, at naturen får mere plads. Gerne i form af større sammenhængende områder med naturlig dynamik. Med dette som udgangspunkt har forskere fra Københavns Universitet med en ny rapport ”Mere, bedre og større natur i Danmark – hvor, hvordan og hvor meget?” givet deres bud på, hvor og hvordan man kan etablere større sammenhængende naturområder i Danmark.

Forskernes konklusion er, at der potentiale for at etablere en række støtte sammenhængende naturområder i Danmark, og de peger konkret på 149 områder, der tilsammen udgør 16 pct. af Danmarks areal. 

Ifølge rapporten vil en sådan udlægning af naturområder betyde, at 54 pct. af landets dyrkede skove, 34 pct. af de ekstensive landbrugsarealer og 8 pct. af landbrugsarealet i omdrift skal overgå fra produktion til natur. Dette vil angiveligt koste mellem 1,5 til 3 mia. kroner årligt i indkomsttab. 

Ensidigt 

Selvom Landbrug & Fødevarer anerkender det faglige grundlag for rapporten, forekommer rapportens hovedscenarie med udtagning af i alt ca. 450.000 ha landbrugsjord og produktionsskov meget ensidig. Med de mange samfundsønsker til arealanvendelsen i Danmark er det nødvendig også at se på, hvordan der kan sikres samspil med blandt andet klima- og miljøindsatsen samtidig med, at der opretholdes en konkurrencedygtig fødevareproduktion.

Hvem ejer jorden?

Det er en stor udfordring ved rapporten, at den ikke i sine opstillede scenarier og forslag til nye store sammenhængende naturområder forholder sig til ejerskabet af de arealer, som ifølge forskerne foreslås taget ud.  Det vil alt andet lige være mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at prioritere en indsats på statens arealer, ligesom ejerskabet til private arealer er en helt afgørende faktor i forhold til i, hvilket omfang naturprojekter vil kunne realiseres. Det er ligeledes en stor mangel, at der kun ses på driftstab fra land- og skovbrugsarealer og ikke regnes med hvad værditabet på de private arealer vil være. Rapporten giver således langt fra et reelt billede af, hvad det vil koste at gennemføre den indsats, der foreslås. 

Inddragelse af lodsejere

Samtidig tager L&F afstand fra, at der med rapporten tegnes konkrete streger på landkortet med forslag om, hvor de konkrete naturområder bør udlægges. Det er Landbrug & Fødevares klare holdning, at hvis der skal prioriteres og udtages arealer til natur, er det vigtigt, at indsatsen forankres med lokal inddragelse og at deltagelse i projekter for større sammenhængende natur baseres på frivillig medvirken i en åben og overskuelig proces med respekt for den private ejendomsret.

Det er derfor vigtigt at understrege, at forskerne selv i rapporten konstaterer, at de foreslåede afgrænsninger ikke skal ses som absolutte og konkrete forslag, men som retningsgivende for en evt. indsats, og at det samfundsmæssigt kan være relevant at kigge på et færre antal arealer med den rigtige placering, hvor det giver størst effekt. L&F er således enige med forskerne i, at omfanget af udtagning af arealer til natur i sidste ende er en samfundsmæssig og politisk prioritering.