VOS – forkortelsen som giver effektiv klima- og miljøindsats

Med mindre du har helt særlig interesse i vandmiljøpolitik og -forvaltning, så siger forkortelsen VOS dig formentlig ikke noget. Det ændrer sig efter al sandsynlighed i de kommende år, for vandoplandsstyregrupper, som VOS er forkortelse af, står til at blive vigtige organer i det fremtidige, lokalt funderede vandmiljøarbejde. L&F mener, det er den helt rette vej at gå for at sikre lokal involvering, styring og tilstrækkelige midler til arbejdet.

VOS har faktisk eksisteret længe som begreb, fortæller Mikael Strandbygaard, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Han forklarer, at Vandområdeplanerne opdeler Danmark i 3 vanddistrikter med en yderligere underopdeling i 23 hovedvandoplande. I hvert hovedvandopland er der oprettet vandoplandsstyregrupper, som er sammensat af kommunerne i oplandet. VOS’erne blev nedsat i 2010 og blev dengang nedsat for at facilitere vandløbsindsatsen på tværs af kommuner i et hovedvandopland. Som en udløber af landbrugsaftalen blev der i 2022 afsat penge til at understøtte kommunernes rolle med at hjælpe indsatsen med lavbundsprojekter og kollektive virkemidler på vej. I den nye finanslov er der afsat flere penge til det arbejde, og i april åbnede en særlig tilskudsordning, som VOS’erne kan søge.

- Formålet med puljen er at bruge midlerne til at udbygge og styrke det administrative niveau i VOS’erne ved at understøtte kommunernes koordinerende og opsøgende aktiviteter. På den måde vil der på tværs af kommuner kunne gennemføres en større og mere effektiv indsats for udtagning og omlægning af lavbundsjord og reduktion af kvælstof gennem kollektive virkemidler. Altså det, som er målsætningen i landbrugsaftalen, siger Mikael Strandbygaard.

VOS-rollen bør udvides

VOS’erne har de seneste år levet med vidt forskellig opmærksomhed fra kommunerne bag. Nogle steder er der satset stort. Det gælder for eksempel arbejdet i Limfjordsrådet, mens der andre steder har været kørt på lavt blus.

Landbrug & Fødevarer ser gode muligheder i det fornyede fokus på VOS’erne, og ønsker, at de VOS’er, der har været lagt lidt i mølposen får et nyt og stærkt fundament. Det kan være med til at styrke de lokalt funderede processer, som bedst sikrer, at vandmiljø- og lavbundsindsatsen bliver effektiv og samtidig levner plads til en effektiv fødevareproduktion.

- Vi ser helt sikkert VOS’erne spille en central rolle i fremtidens arbejde, og deres rolle bør udvides yderligere. Der er bred enighed om, at multifunktionel arealanvendelse er et centralt element i den grønne omstilling på tværs af sektorer, og der skal leveres på flere vigtige dagsordener.

Mikael Strandbygaard remser dem op:

- Klima, vandmiljø, drikkevandsbeskyttelse, klimatilpasning, natur og biodiversitet, vedvarende energi og landdistriktsudvikling.

Derfor ser Landbrug & Fødevarer også gerne koordinationen af alle relevante projekter om ændret arealanvendelse forankret i vandoplandsstyregrupperne.

- Det vil være oplagt at bruge det setup, man har omkring VOS’erne til at arbejde med lokalt forankret implementering af kollektive løsninger. Vi har set gode erfaringer med kystvandrådene, som skal finde de lokale løsninger. VOS’erne skal varetage implementering. Så får vi en vellykket proces, hvor de forskellige interessenter har en fælles interesse i at komme videre med tingene, forklarer Mikael Strandbygaard.

Landbrugets rolle

I det arbejde skal landbruget naturligvis også spille en rolle.

- Vi kunne forestille os, at VOS’erne organiseres med et politisk niveau bestående af repræsentanter for aktørerne i projekterne, landbrugsorganisationerne, kommunerne, Naturstyrelsen med videre. Den organisering har virket ved Kystvandrådene, og vi tror, vi vil få en tilsvarende vellykket proces med arbejdet i VOS’erne. Så får vi en mere effektiv og hurtigere implementering af lavbundsprojekter og andre kollektive indsatser. Det vil være til stor nytte foralle, da det jo er en af de mest centrale indsatser, som gavner både miljø, klima og natur på samme hektar.