Anne Kring

Nyhed, 25.juni 2024

Gode initiativer i regeringens erhvervsudspil med enkelt men

I sit nye erhvervsudspil lægger regeringen op til flere tiltag, der tilsammen kan lette generationsskifte i landbruget.

Regeringen har netop præsenteret et nyt erhvervsudspil, hvori de blandt andet lægger op til at sænke bo- og arveafgiften, samt at F&U-fradraget gøres permanent. 


Det er et par initiativer, som kan få stor betydning for de danske virksomheder og de nye generationer af erhvervsdrivende, og det glæder Landbrug & Fødevarers administrerende direktør, Merete Juhl:


-    Vi glæder sig over, at bo- og gaveafgiften nu sættes ned til de lovede 10 pct. En nedsættelse af bo- og gaveafgiften er noget som vil gavne virksomheder og den nye generation af erhvervsdrivende. Større kapital kan bevares i virksomheden og derved give den nye generation bedre mulighed for at investere i den grønne omstilling samt skabe råderum til større vækst, siger hun.


Derudover siger Merete Juhl:


-    Vi er meget positive overfor udvidelsen af successionsreglerne i forhold til ejendomsvirksomheder, der udlejer fast ejendom. Det understøtter mulighederne for generationsskifte at pengetanksreglen justeres for udlejningsejendomme i direkte tilknytning til virksomheder. Vi havde gerne set, at reglen også havde omfattet VE-anlæg for at understøtte den grønne omstilling, siger hun og fortsætter: 


-    Vi er tilfredse med, at F&U-fradraget på 120 pct bliver gjort permanent, dette skaber tryghed og vil fastholde lavere omkostningerne ved forskning og udvikling i fremtiden. Fradraget vil sikre innovationen og gøre det lettere for virksomheder at investere i nye teknologier og produkter, hvilket er afgørende for væksten og konkurrenceevnen i Danmark.