Ejendomsvurderinger: Naturejendomme skal ikke frygte længere

L&F har i over et år arbejdet på at forbedre vilkårene for ejendomme med naturarealer, samt for ejendomme som har brak, permanent græs og andre ekstensive arealer. Regeringen bakker nu op om dette og vi forventer og håber, at Folketinget følger trop efter sommerferien. Såfremt den nye model vedtages skal  ejendomme med natur- og ekstensive arealer ikke længere frygte en højere vurdering og derved beskatning end naboens landbrugsejendom.   

Sammenlægning af kategorier:

Landbrug & Fødevarer er meget tilfredse med, at regeringen bakker op om, at der ikke oprettes en selvstændig kategori for naturejendomme.  I stedet sker der en forenkling ved at lave en samlet kategori for landbrugs-, skov og naturejendomme. En ny kategori for naturejendomme ville efter vores opfattelse kunne føre til endnu flere afgørelser, hvor sammenlignelige ejendomme ville kunne ende med forskellige kategorier.

Ændring af udgangspunktet for ejendommens kategori:
Med de nuværende regler og Vurderingsstyrelsens styresignal er udgangspunktet, at mindre ejendomme på landet anses for at være ejerboliger. Det betyder, at der skal være momenter som fx arealets størrelse, antal husdyr m.m. der taler for, at ejendommen er en erhvervsejendom eller landbrugsejendom. Med de nuværende regler skal der altså være – ofte flere – landbrugsmomenter der taler for, at ejendommen i stedet kategoriseres som en landbrugsejendom.

For Landbrug & Fødevarer har det været meget vigtigt, at udgangspunktet for kategoriseringen blev ændret. Derfor er det meget positivt, at dette princip med stor sansynlighed ændres til, at ejendomme i landzone over 2 ha som udgangspunkt skal kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendomme.
Kun hvis der er et væsentligt erhvervsmoment eller boligmoment på ejendommen, vil kategorien blive ændret fra landbrugsejendom til erhvervsejendom eller ejerbolig.

Arealernes anvendelse

Landbrug & Fødevarer er også meget tilfredse med, at det fremover ikke er arealernes anvendelse der er afgørende for kategorien. Som det er foreslået i modellen, skal der ikke længere skelnes mellem, om arealet anvendes intensivt eller ekstensivt.

Det vil fx betyde, at en omlægning af landbrugsjord til naturarealer mv. ikke fremover indebærer en risiko for en omkategorisering til ejerbolig. For Landbrug & Fødevarer er det meget positivt, idet det fjerner en af de store usikkerheder for mange lodsejere i forhold til deltagelse i omlægning af landbrugsarealer til lavbundsjord, vådområder, skovrejsning mv.
Det er også helt i tråd med aftalen om den grønne trepart.

Tidsplan og det kommende arbejde

Landbrug & Fødevarer er også meget tilfredse med, at den nye model lægger op til at dett fremover ikke er arealernes anvendelse der er afgørende for kategorien, da. Som det er foreslået i modellen, der ikke skal der ikke længere skal skelnes mellem, om arealet anvendes intensivt eller ekstensivt.

Da ejendomme med et areal over 2 ha vurderes i ulige år, er det vores forventning, at det vil vil det dog betyde at kategorien rent praktisk ændres ved vurderingen pr. 1. januar 2027. Ændringerne får kun fremadrettet betydning, så der bliver ikke tale om lovændringer med tilbagevirkende kraft.

Der er stadig en lang række uafklarede forhold, og Landbrug & Fødevarer vil naturligvis fortsat deltage aktivt i følgegruppens kommende arbejde. Noget af det vi har særligt fokus på er: 

• Følgevirkninger i den øvrige skattelovgivning som fx ejendomsavance, virksomhedsordningen mv.
• Betydning for den nuværende overgangsordning og evt. indførelse en ny overgangsordning
• Udarbejdelse af nyt/ændret styresignal.
• Overgang fra skatterabat-ordningen for ejerboliger til stigningsbegrænsningsordningen for landbrugs-, skov- og naturejendomme

Især arbejdet med udarbejdelse af ændringer til det nuværende styresignal har stort fokus fra vores side. Ud fra oplægget til kategorien ”Landbrugs-, skov- og naturejendomme” vil det betyde væsentlige ændringer i de nuværende grænseværdier. Det er derfor vigtigt, at det nye/ændrede styresignal danner grundlag for en mere ensartet sagsbehandling fra Vurderingsstyrelsens side.