Nyhed, 03.juli 2024

Hurtigere tal fra dyrevelfærdskontrol gavner indsatsen

Sanktionsprocenten hos kvægbesætninger faldt i 2023 til 31 pct. fra 40 pct. i 2022, mens den for grisebesætninger er uændret.

Fødevarestyrelsen har offentliggjort deres resultater fra dyrevelfærdskontrollen i 2023. Der er gennemført besøg i 1961 besætninger. 

For grisebesætninger udgør de primære sanktioner direkte relateret til dyrevelfærd:

 

  • Syge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandling: 16, 3 pct. af de kontrollerede besætninger er sanktioneret for forholdet.
  • Risikovurdering for forekomst af halebid, inkl. handlingsplan forefindes ikke: 12, 4 pct. af de kontrollerede besætninger er sanktioneret for forholdet.
  • Krav om adgang til beskæftigelse- og/eller rodemateriale samt redebygningsmateriale er ikke opfyldt: 8, 3 pct. af de kontrollerede besætninger er sanktioneret for forholdet.
  • Arealkrav og krav til indretning af sygestier er ikke opfyldt: 5,5 pct. af de kontrollerede besætninger er sanktioneret for forholdet.

 

 

For kvægbesætninger udgør de primære sanktioner direkte relateret til dyrevelfærd:

 

  • Dyrene har ikke adgang til at udføre hudpleje: 23,4 pct. af de kontrollerede besætninger er sanktioneret for forholdet.
  • Fodring og vanding opfylder ikke fysiologiske og sundhedsmæssige behov: 10,2 pct. af de kontrollerede besætninger er sanktioneret for forholdet.
  • Erhvervsmæssige dyrehold tilses ikke årligt af en dyrlæge: 6,4 pct. af de kontrollerede besætninger er sanktioneret for forholdet.
  • Syge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandling: 4,1 pct. af de kontrollerede besætninger er sanktioneret for forholdet.
    Dyrene behandles ikke forsvarligt: 3,9 pct. af de kontrollerede besætninger er sanktioneret for forholdet.

 

Rapporten viser samtidig, at 86 procent af de kontrollerede besætninger i 2023 havde rettet op på overtrædelserne ved første opfølgende kontrolbesøg.