8 lokalformænd om aftalen i den grønne trepart

Vi har nu fået rammer til at løse de store udfordringer i vandplanerne.

Torben Hansen, formand, VKST

De store og uløste udfordringer i vandplanerne består fortsat. Vi er vores ansvar bevidst, særligt i fjorde og indre farvande. Sammen med en stærk fødevareproduktion ønsker vi fjorde med liv og ålegræs.

Men en gennemførelse af vandområdeplanerne bliver bestemt ikke gratis. I treparten har vi sikret penge til jordfordeling, fået mange kystvandråd og forpligtende ophæng i Vandooplandsstyregrupperne. Vi har fået rammerne til at løse udfordringerne. Nu skal vi i gang med den store opgave, det bliver lokalt at drive arbejdet de kommende år, så vi undgår endnu hårdere målrettet regulering fra 2027.

Den lokale indsats står stærkt i aftalen. Arealomlægninger skal drives lokalt på baggrund af frivillighed og erstatning til lodsejere for værditab. Kommunerne har mange steder vist velvilje til at få projekter gennemført, men har manglet midler og rammer. Det får de nu. Ansvaret er tydeligt placeret. Det har vi savnet før.

For planteproducenter er det en stor glæde, at der ikke kommer afgift på gødningsanvendelse i marken. Udgiften truede en overgang på at blive omkring én milliard kroner. Det havde virkelig belastet visionen om en endnu stærkere og mere omfangsrig produktion af planter. I stedet kommer der et tilskud til reduceret gødningsanvendelse, dog via omlægning af den direkte landbrugsstøtte.

Aftalens 18 kystvandråd viser, hvad der virker

Torben Lyngsøe Povlsen, formand, L&F Centrovice

Det er ubetinget den største aftale, jeg har set for erhvervet. Jeg kan godt huske hvilken bekymring og nærmest rædsel, der var hos mange medlemmer, da Svarer-rapporten kom. Med CO2-afgiften er vi landet et helt andet sted. Det er stadig ikke en nem opgave, vi står over for. Men vi får rammerne og midlerne.

Hvad angår vandplaner er det helt tydeligt, der er blevet givet og taget. Vi står over for en kæmpe opgave med at nå i mål med vandplanerne fra 2027. Kun på den måde kan vi blive fri for den forhadte målrettede regulering – som vi jo risikerer meget mere af fra 2027, hvis vi ikke leverer på de kollektive virkemidler. Indtil nu har det taget omkring en håndfuld år at gå fra idé til tinglysning med ex vådområder. Derfor skal vi have fart på, men det ansvar er vi også klar til at påtage os lokalt.

I Odense Fjord har jeg og Centrovice været part i kystvandrådet sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Vandcenter Syd, Syddansk Universitet, Odense Kommune og mange flere. At vi med aftalen får op imod 18 nye kystvandråd ser jeg som bevis for, at samarbejdet med andre organisationer og politikere lokalt er den helt rette vej og fungerer. Vi ved, hvad der virker.

At lokale indsatser er fundamentet gør en massiv opgave bare lidt mere overskuelig.

Afgørende at bekæmpe bureaukratiet for de mindre landbrug

Inger Skamriis, formand, Vendsyssel Familielandbrug

At så mange parter med hver deres ønsker har nået hinanden i en så stor og omfattende aftale er imponerende.

Det var spændende at se de overordnede principper bag aftalen. I Familielandbruget har vi traditionelt haft et særligt fokus på natur og biodiversitet kombineret med produktionen af gode, sunde fødevarer. Så på den måde flugter aftalen med vores værdier.

Men udfordringer er der ubetinget også, og særligt er jeg bekymret for, når provenuet fra en afgift skal tilbage til erhvervet. Vi har før bøvlet med, at det for mindre landbrug kan være utroligt administrativt tungt at søge midler i diverse grønne puljer.

Et tydeligt eksempel var overdækning af gylletanke, hvor der først efter stort L&F-pres kom et reduceret mindstekrav. Det kommer til at være et vigtigt indsatspunkt for os, at klimatilskuddene bliver nemme at søge for de mindre bedrifter og også kommer til at gavne økologi og naturafgræsning.

På samme måde vil det være positivt for os, hvis man giver en højere støtte for de første hektar. Men samfundet har tydeligvis prioriteret midler til både omlægning, natur og klimainvesteringer. Det gør mig positiv, især når kommunernes handlepligt er understreget.

Landbruget kan gøre en forskel

Henrik Jessen, formand, SPIRAS

Nu har vi den brede aftale, der gør, at vi for alvor kan se muligheder og finde løsninger. Det var min første tanke, da den grønne trepartsaftale efter lange og hårde forhandlinger kom i hus. Selvfølgelig er der dele af aftalen, vi alene havde skrevet anderledes, men jeg har stor respekt for de mange parter, der har taget ansvar og landet en fornuftig aftale. Det skaber ro, og nu skal vi i landbruget gøre en forskel sammen med parterne.

Derfor er det også vigtigt, at vi landmænd med aftalen får en periode, hvor vi kan planlægge, hvilke virkemidler vi kan bruge. Nu skal vi have realiseret og godkendt virkemidler, så vi ikke bare kan fastholde, men også udvikle en bæredygtig og arealeffektiv landbrugsproduktion.

Jeg har også bidt mærke i bedre vilkår for generationsskifte i landbruget, ligesom det er værd at notere, at kommunerne, som vi i landbrugsorganisationerne har et godt samarbejde med, får handlepligt og ansvar for processen ved arealomlægning. Her skal vi bruge vores viden og erfaring og spille konstruktivt med.

Vi tager samfundsopgaven på os

Henrik Bertelsen, formand, Familielandbruget Sydvest

Tilbage i marts havde jeg på min gård besøg af den grønne trepart, der skulle se på mit lavbundsjordsprojekt. Jeg fortalte dem om de barrierer, jeg har haft i processen, og jeg forklarede dem om, hvordan man bedre kan indtænke natur i lavbundsprojekter.

Nu, godt fire måneder senere, har parterne så landet en grøn trepartsaftale. Jeg må sige, at jeg har svært ved at få armene ned, når der nu kommer en lokal forankret model, som løser flere ting på de samme arealer. Vi og fremtidens landbrugere i Danmark bliver nu set som arealforvaltere – uanset om vi har marker, skov, enge eller vådområder. Det er en samfundsopgave, som vi helt i tråd med vores historie tager på os i landbruget. Natur, biodiversitet og landbrug kan og skal kombineres. Det sker bedst i dialogen mellem landbruget, fagfolk på naturområdet og samfundet i det hele taget.

Vi bor og arbejder ude i det danske landskab og kender vores bedrifter. Derfor skal natur og biodiversitetstiltag tilpasses vores individuelle forhold for at give mest gevinst.


Den positive udvikling skal fortsætte

Af Carl Chr. Pedersen, formand, Agri Nord

Det glæder mig, at den grønne trepartsaftale er faldet på plads, og at det er en aftale, der rækker langt frem i tiden. Det er vigtigt, at aftalen bliver respekteret politisk. Der er brug for ro og rum til investeringer og belønning til de klimaeffektive. I landbruget har vi i mange år været optaget af at reducere klimaaftrykket.

En rentabel landbrugsdrift og et sundt vandmiljø er begge vigtige. Jeg glæder mig over, at kystvandrådenes arbejde bliver genoptaget. For det er her, vi finder løsningerne hele vejen rundt. Derfor er det godt, at der lægges op til 18 kystvandråd, til én indgang via udtagningskonsulenter, og at regeringen vil sikre en kortere og smidigere sagsbehandling. Kommunal handlepligt kombineret med betydelige midler giver tryghed. Og vi vil alle op i fart, for vi skal nå meget på kort tid.

Hvis ikke alle parter i fællesskab havde taget ansvar, så ville vi ikke kunne sætte rammerne for dansk landbrug og fødevareproduktion i årene frem.

Anerkendelse af udlandets betydning og spildevand er vigtig

Lennart Westh formand, Bornholms Landbrug & Fødevarer

CO2-afgiften er gået fra noget, mange med rette frygtede ville koste dem bedriften, til nu at være noget, hvor vi kan investere os ud af meget af det. Og generelt er der gode ting at hente, også om generationsskifter.

Vi har klart måtte sluge kompromiser. Sådan er det i en aftale med mange parter. Det gælder især afsnittet om vandplaner, hvor vi jo nu spændt venter på second opinion, så vi kan komme i gang lokalt. I aftalen har vi måtte acceptere brugen af endnu større grad af målrettet regulering fra 2027, de steder hvor vi ikke er i en god proces med at nå i mål. Det kan blive både rigtig bøvlet og rigtig dyrt. Her må vi håbe på en effektiv proces, så vi kan få de kollektive virkemidler og den arealomlægning, vi skal levere, til at virke hurtigt. Og den opgave tager vi på os, for der er ingen grund til andet. For det første havde det ramt os alligevel. For det andet har vi fælles interesse i, at landbrug og natur kan sameksistere mange generationer frem.

I de åbne danske farvande, med Bornholm som klart eksempel, betyder udlandets udledninger noget. Det har vi fået anerkendt i aftalen. Sammen med en markant styrket indsats mod spildevandsudledninger, hvor kvælstofudledningen skal ned med 860 tons. Og så vil regeringen ændre spildevandsafgiften, så urenset spildevand får en højere afgift end udledning af renset spildevand.


Langt flere roser end tidsler

Nis Hjort, formand, Vejle-Fredericia Landboforening

Vi er nu rustet og klar til fremtiden. Så enkelt kan det siges ovenpå den trepartsaftale, som blev præsenteret i sidste uge. Selvfølgelig er der også tidsler i buketten, men det er uundgåeligt, når så mange parter – med forskellige baghaver – tager ansvar, indgår et kompromis og sammensætter en buket.

At håndtere vandplanerne bliver svært, men gennem den grønne trepart bliver der beskrevet nogle værktøjer, kommunal handlepligt og anvist finansiering til at løse udfordringerne. Leverer vi på arealomlægningen, får vi på sigt mere plads til det gode landmandskab på dyrkningsfladen. Lokalt vil det få et betydeligt impact på landbruget blandt mine medlemmer.

Jeg noterer mig også, at landmænd, som benytter sig af gode og økonomisk bæredygtige klimaløsninger, kan investere sig ud af afgiftsbetalingen ved at tage virkemidler i brug, som rent faktisk gør en forskel for klimaaftrykket. På trods af, at CO2-afgiften ikke er groet i vores baghave, er det positivt, at pisken er lagt til side, og at guleroden i stedet er gravet op af jorden. Derfor fokuserer jeg på bukettens roser.