Farcen om faste efterafgrødedatoer fortsætter
Vi oplever endnu engang en høst, der specielt mod vest og nord i landet har været udfordret af den våde sommer.
Af Thor Gunnar Kofoed, viceformand, Landbrug & Fødevarer
I reguleringen af landbruget ser vi desværre ofte, at når realiteterne i bondelandet kolliderer med regnearkene hos myndighederne, så må virkeligheden vige. Og uagtet de mere end mudrede forhold, så er 20. august jo fortsat sidste frist for at så efterafgrøder uden kvotetræk. Vores frustration er klar.
Vi skal selvsagt væk fra kun at se på efterafgrøder og kvotereduktion. Det er det reelle tab af næringsstoffer, det handler om. Vi har brug for at få langt flere virkemidler at arbejde med, så den enkelte landmand kan løse sin miljøopgave på den måde, der fungerer bedst på hans bedrift.
Det er positivt, at vi i den grønne trepart fik med at arbejde for fleksible frister også for tidlig såning af vintersæd som alternativ til efterafgrøder. Ligesom det fremgår af aftalen, at der skal skabes mulighed for at etablere vinterafgrøder efter destruering af efterafgrøderne.
Men disse fornuftige skridt skal selvfølgelig også gennem det politiske system, før de – ligesom resten af den grønne trepart – kan blive en realitet.
Forrang til det gode landmandsskab
Der er grund til at kvittere for fødevare- og landbrugsministerens opbakning til vores forslag i sidste uge.
Dog er der også en erkendelse, som ministeren åbent erkender, ærgrer ham: 20. august forsvinder ikke lige foreløbig. Men dog måske engang, når vi går fra at regulere på udledning frem for tildeling af kvælstof. Med andre ord den markmodel, vi har arbejdet med i lang tid.
Dermed er vi forhåbentlig på vej mod en virkelighed, hvor det gode landmandskab igen får forrang, så landmanden kan løse sin opgave på en måde, der giver mening for både drift og miljø. Det arbejder vi hårdt for.