Advokat: Landmændene står med en stærk sag

Det er min helt klare vurdering, at landmændene har en stærk sag. Men det er vigtigt at understrege, at det er et enormt kompliceret juridisk område. Det indebærer fortolkninger af både EU-retten, statsstøttelovgivningen og centrale forvaltningsprincipper, forklarer Michael Honoré, der er advokat og partner i advokatfirmaet Honoré, Fallesen og Andersen og fører retssagerne anlagt af L&F imod Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen.

I god tro

- Det helt store spørgsmål er, om lodsejerne kan have haft det, man i juridisk sprogbrug kalder ’en berettiget forventning’ om, at de tilskudssatser, de fik, var de rigtige. Altså om de har været i god tro. Her er det vigtigt, at myndighederne, som har al ekspertisen, på intet tidspunkt tidligere har været i tvivl om, at tilskuddene var i orden. Så er slutningen, at landmændene, som lægfolk på området naturligvis heller ikke kan forventes at være det, vurderer Michael Honoré.

En anden central pointe er, at selv om der måtte være lodsejere, der er blevet overkompenseret gennem brugen af standardiserede satser, så er det uproblematisk i forhold til EU-retten. Det ligger indbygget i ordningerne, at det kan være tilfældet, og det har EU-Kommissionen godkendt.
Det bliver blandt andet de to pointer, som vil blive fremført, når sagerne kommer for retten.

De første to af en række stævninger mod Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen er sendt. L&F anmoder om, at sagerne, på grund af deres principielle karakter, begynder hos landsretterne med ankeadgang til Højesteret. Udsigterne til at få en endelig afgørelse i sagskomplekset er ganske lange.

- Det går formentlig mindst halvandet år, før sagen kan blive afgjort af landsretten. Det kan trække yderligere ud, hvis landsretten beslutter sig for at konsultere EU-domstolen. En sag af så principiel karakter vil formodentlig ende ved Højesteret, og med et så stort sagskompleks ser vi ind i en ganske langvarig sagsproces, inden vi har en endelig afgørelse, fastslår Michael Honoré.

Agerede jeg sådan, kunne jeg ikke drive forretning

Søren Christensen driver planteavlsbedriften Østensgaard i Bringstrup ved Ringsted. Han er en af de første landmænd, som L&F har udtaget stævning på vegne af i sagerne om tilbagebetalingskrav.

Søren Christensen modtog i 2011 tilsagn om tilskud under ordningen ’Tilskud til 20-årig fastholdelse’ til et areal på 3,2 hektar ved Susåen, som blev henlagt som vådområde. Men i april i år traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om, at han havde modtaget for meget i tilskud. Det betød et nedsat tilskud fremadrettet og krav om tilbagebetaling for tidligere år. I alt en reduktion på mere end 100.000 kr.

- Jeg er dybt forarget over, at man som myndighed kan handle sådan. Hvis jeg drev min virksomhed på samme måde, så ville jeg blive anset for helt utroværdig og ville ikke kunne drive forretning. Hvis det kan være i orden fra myndighedernes side, hvor er vi så henne, spørger Søren Christensen.

Krænker retsbevidsthed

I afgørelserne om reduktion af tilskud er der blandt andet peget på, at landmændene burde have vidst, at de fik et for højt tilskud.

- Jeg har jo blot ansøgt på de betingelser, der er beskrevet. Det er styrelsen, der er den professionelle part i sagen, og som udbyder en ordning. Den synes jeg, lød fornuftig, men jeg kunne jo også have disponeret anderledes. Nu vil man med 13 års forsinkelse ændre præmisserne, og faktisk træde ud af aftalen, noget, som jeg aldrig har haft mulighed for. Det krænker min retsbevidsthed, mener Søren Christensen.
Derfor er han også glad for, at sagen nu bliver prøvet juridisk.

- Det er så stor en sag, at jeg ikke selv ville kunne løfte den. Derfor hilser jeg det selvfølgeligt også velkommen, at L&F tager den op på vegne af mig og de mange andre, der bliver mødt med samme urimelige behandling, siger Søren Christensen.