L&F fører §3-sag helt til ende
Det er gennemført urimeligt, når flere hundrede landmænd bliver mødt med krav om tilbagebetaling af tilskud i naturprojekter. Derfor stævner L&F nu styrelser.
Af Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer
Der er tvistigheder, hvor man kan sige, at der er gode argumenter for begge synspunkter. Og så er der dem, hvor der slet ingen tvivl er om, hvad der er ret og rimeligt.
En af de sidstnævnte kunne man læse om i sidste uges udgave af LandbrugsAvisen eller her og her. Landbrug & Fødevarer har udtaget stævninger mod Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen på vegne af to landmænd i de alt for velkendte ”§3-tilbagebetalings-sager.”
Stævningerne omhandler to af de flere hundrede tilfælde, hvor styrelserne nu vil have tilskud betalt tilbage og fremadrettet nedsat. Det er tilskud, som landmænd har fået for at gå ind i miljø- og naturordninger med jord i §3-arealer. Siden ordningernes etablering er der kommet et generelt forbud mod at sprøjte og gødske på arealerne, samtidig med at myndighederne mener, at der har været anvendt for høje satser i forhold til, hvilken indtægt der kunne være oppebåret på arealerne. Myndighederne vurderer derfor nu, mange år senere, at landmændene er overkompenseret og at tilskud muligvis er givet i strid med EU-retten.
Gennemført urimelige krav
Det er gennemført urimelige krav. Landmændene er gået ind i aftalerne i god tro og med en berettiget forventning om, at myndighederne har styr på tingene.
Som borger skal man være tryg ved sin retsstilling, når man indgår en aftale med det offentlige. Myndighederne skal selvsagt ikke kunne ændre en aftale med tilbagevirkende kraft, til skade for lodsejeren, fordi man selv har sovet i timen. Det er helt fundamentalt, og det er jo næsten absurd, at vi skal have behov for at gøre opmærksom på det.
Det er de to første sager i et af de mest principielle sagskomplekser, som jeg har set i Landbrug & Fødevarer-regi. Derfor kommer vi også til at følge det helt til dørs gennem det juridiske system.
Samtidig med, styrelserne stævnes, har L&F god dialog med regeringen for, at vi ikke igen oplever sådanne sager. Fremtidige frivillige tiltag og samarbejder hverken kan eller skal lide under dette. Ingen må afskrækkes. Det er et klart fælles mål.