Nyhed, 11.september 2024

Hvis grise kunne tale – L&F bakker op om forskning

I sidste uge udkom DR med dokumentaren ’Hvis grise kunne tale’, der handler om grisenes sprog. Læs om L&Fs reaktion og tilstedeværelse i medierne her.

Onsdag den 4. september udkom DR med dokumentaren ’Hvis grise kunne tale’. En dokumentar, der handler om grisenes sprog, og som er et produkt af en række AI-analyser fra et hold internationale forskere fra Københavns Universitet.

I dokumentaren har forskerne har analyseret mere end 15.000 grisegrynt fra fire konventionelle, tre økologiske og to fritgående stalde i DK og Tyskland. Samtidig har de lavet en stikprøve fra en grisetransport.

Grisegryntene er optaget under forskellige livsomstændigheder for en gris. Her har de kunnet dele grisens sprog op i tre overordnede kategorier: Tilfreds, trist og stresset.

Stærk tilstedeværelse i medierne

L&F er blevet kontaktet af flere medier i slipstrømmen af dokumentaren.

L&Fs talsperson har været Landbrug & Fødevarers direktør i Sektor for Gris, Christian Fink Hansen. Han har bl.a. givet interview til DR, som er blevet brugt på både dr.dk og i Radioavisen. Han har derudover også medvirket i News og Co og i DR2 Deadline.

L&Fs hovedbudskab i sagen er, at vi er positive over for al ny forskning, der kan bidrage til at forbedre dyrevelfærden i de danske grisestalde. Vi fremhæver også, at dyrevelfærd er en vigtig del af fødevareproduktionen, og at det derfor er et område, som vi L&F arbejder på at udvikle og forbedre – til gavn for både dyr og landmænd.

Se og læs mere om dokumentaren og L&Fs linjer ved at følge nedenstående links: