Langsommelig sagsbehandling & konsekvente afslag i §3-sager
Viceformand Lone Andersen er mildt sagt ikke imponeret af Miljøstyrelsens håndtering af ansøgninger fra landmænd, der mener sig atypisk hårdt ramt af forbud
Først venter man meget længe, og så får man afslag. Det er den trælse konklusion for næsten alle de landmænd, der har søgt dispensation eller erstatning for forbuddet mod gødskning, sprøjtning og omlægning i arealer, der er omfattet af §3 i Naturbeskyttelsesloven. Efter Landbrug & Fødevarers oplysninger har 26 landmænd søgt dispensation eller erstatning. Af dem har stort set alle fået afslag.
- Forbuddet trådte i kraft 1. juli 2022 og blev gennemført som en erstatningsfri regulering med mulighed for, at ’atypisk hårdt ramte’ landmænd kan få erstatning eller dispensation, da forbuddet så kan sidestilles med ekspropriation. Her godt to år senere kan vi konstatere, at det tilsyneladende er noget nær umuligt at få en erstatnings- eller dispensationsansøgning godkendt i Miljøstyrelsen. Det er på ingen måde i orden, siger Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Dybt kritisabel model
Landbrug & Fødevarer gjorde allerede før lovens tilblivelse opmærksom på, at modellen med erstatningsfri regulering var dybt kritisabel, og rummer store potentielle konsekvenser for de berørte landmænd.
- Når man trods det vælger at gennemføre en sådan model, så bør der som minimum sikres en hurtig, men grundig sagsbehandling, så landmænd, der kvalificerer til at være ’atypisk hårdt ramt’, kan få erstatning eller dispensation. Men det har der altså ikke været. Tværtimod, fastslår Lone Andersen.
Landmændene har oplevet en voldsom lang sagsbehandlingstid på mere end to år. Forsøg fra Landbrug & Fødevarer og SEGES Innovation på at få faglig afklaring af usikkerheder omkring et meget uklart ansøgningsskema er typisk mødt af manglende svar fra Miljøstyrelsen.
- Samtidig kan vi se af de afgørelser, der er kommet, at der er stor uklarhed om, hvilke kriterier styrelsen lægger til grund for vurderingen af, om en landmand er ’atypisk hårdt ramt’. Der findes tilsyneladende ingen konkrete retningslinjer. Samtidigt har styrelsen set bort fra dokumenterede, konkrete beregninger af indtægts- og værditab og læner sig i stedet op ad gennemsnitsberegninger fra IFRO, siger Lone Andersen.
Landbrug & Fødevarer har i samarbejde med SEGES Innovation og advokat Håkun Djurhuus bistået tre landmænd, der alle vurderes at være i gruppen, der bør have krav på dispensation eller erstatning. Af disse har én fået endeligt afslag, mens de to øvrige sager fortsat er under behandling i styrelsen.
- Vi må konstatere, at der nok er en lang sagsbehandling, men at den tilsyneladende så godt som aldrig munder ud i at landmanden får medhold. Det er dybt problematisk, at de tre nævnte sager ikke har ført til medhold, for det er gode eksempler på hårdt ramte landmænd.
Ingen klagemulighed
Der er ingen adgang til at klage over Miljøstyrelsens afgørelser. Det vil sige, at næste skridt er at indbringe sager for domstolene. Hvis sagen skal indbringes for domstolene som en principsag, skal Landbrug & Fødevares forretningsudvalg træffe beslutning herom på baggrund af en indstilling fra en lokal forening.
4 spørgsmål til: Per R. Bossen, AC-medarbejder, Arter & Naturbeskyttelse, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
1. L&F melder om sagsbehandlingstider på over to år. Er det godt nok?
- Det er lidt over to år siden, at forbuddet trådte i kraft 1. juli 2022, men ansøgninger om dispensation eller erstatning er først modtaget senere og på forskellige tidspunkter. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har modtaget 27 ansøgninger om dispensation eller erstatning og truffet 18 endelige afgørelser, hvor sagsbehandlingstiden har varieret alt efter sagernes kompleksitet med de længste sagsbehandlingstider værende på cirka halvandet år. Kun en enkelt ansøgning har på nuværende tidspunkt en sagsbehandlingstid over to år, og det skyldes, at den pågældende ansøgers konsulent anmodede om at få sat sagsbehandlingen i bero. Det kan hertil tilføjes, at styrelsen først kan påbegynde sagsbehandling af en ansøgning, når denne er modtaget og fuldt oplyst.
2. L&F kritiserer, at Miljøstyrelsen ofte ikke svarer på henvendelser om fx uklarheder i ansøgningsskemaet. Er det korrekt? Og i givet fald, hvorfor sker det?
- Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er ikke bekendt med henvendelser, som ikke skulle være besvaret.
3. Er det korrekt, at der ikke foreligger konkrete retningslinjer for vurdering af sagerne?
- Alle ansøgere behandles lige, og de vurderes ud fra de samme hensyn. Det er ikke fastsat konkrete grænseværdier i forbindelse med vurderingerne, da styrelsen er lovmæssigt forpligtet til at afgøre hver enkelt af disse sager ud fra et konkret skøn.
4. Opfylder Miljøstyrelsen intentionen om at hjælpe atypisk hårdt ramte landmænd, når, ifølge L&F, stort set alle får afslag?
- Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har truffet 18 endelige afgørelser, hvor der gives et afslag. Styrelsen har i hver enkelt sag vurderet, om ansøgere er atypisk hårdt ramt ud fra viden om samtlige ca. 9.000 berørte bedrifter samt viden om de 27 ansøgeres bedrifter. Styrelsen har hertil anvendt fagligt bidrag fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi i forbindelse med vurdering af ansøgernes driftsøkonomiske intensitet som følge af forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 4. På baggrund af en samlet konkret vurdering afgøres det, hvorvidt en ansøger er blevet ramt af forbuddet med en intensitet, som er atypisk hård i forhold til, hvorledes andre bedrifter er blevet berørt