L&F: Landmænd drøner ikke med gødningssprederen
Statsrevisorerne giver en skarp kritik af myndighedernes gødningskontrol. L&F påpeger, landbruget har det laveste gødningsforbrug siden 1965
En skarp kritik fra Statsrevisorerne af tilsynet med landbrugsudledninger og gødning har givet politiske og mediemæssige bølger, især fordi slutspurten er i gang i forhandlingerne om den grønne trepart.
Og det er netop i den grønne trepart, en allerede stærk indsats skal fortsætte, fastslår L&F’s miljødirektør Anders Panum Jensen.
I citater sendt til danske medier siger han:
- Man tager fejl, hvis man sidder tilbage med det indtryk, at landmændene bare drøner afsted med gødningssprederen. Landbruget har flyttet sig enormt, når det kommer til kvælstof. I 2022 og 2023 var gødningsforbruget på det laveste siden 1965. Og indsatsen fortsætter. Med trepartens kan vi få en ny og stærkere motor til netop det arbejde – med en historisk stor omlægning af landbrugsarealer til skov og ny natur. Det er en meget mere robust og langtidssikker løsning på vores vandmiljøudfordringer end komplekse gødningsregler – og har desuden også værdi for klima og biodiversitet.
I citaterne fortsætter han med tanker om de ofte meget komplicerede regler for efterafgrøder, der nemt kan få kontroller til at slå ud for reelle bagateller.
- Der er ingen tvivl om, at regler skal overholdes. Vi oplever netop også, at landmændene bruger mange - kræfter på at efterleve et ekstremt kompliceret regelsæt og indberetningssystem. Nogle af de overtrædelser, rapporten omtaler - og som Landbrugsstyrelsen kalder ”bagatelagtige” – siger jo også noget om, at reglerne om bl.a. efterafgrøder er vanvittigt komplekse.
Giver ikke økonomisk mening
Han påpeger også, at det rent økonomisk ikke giver mening at gøde mere end nødvendigt.
- Landmændene er generelt meget fokuserede på kun at bruge den nødvendige gødning for at planterne kan vokse. Det er godt for både miljøet og for driftsøkonomien. Vi har set i årtier hvad præcisionsteknologi, udviklingen af kvælstofeffektive sorter og stadigt bedre management kan gøre. Samtidigt har mange stået i kø for at deltage i myndighedernes projekter til omlægning af landbrugsarealer til ny natur, der kan fjerne kvælstof mellem marken og fjorden.
Der venter en svær opgave efter vedtagelse af den grønne trepart, men med store midler og klar ansvarsfordeling kan det lykkes.
- Næste skridt er så mindre bureaukrati og et mere effektivt samarbejde med myndighederne, så tempoet bliver højere - og så ordningerne bliver bedre samt mere lokalt og fagligt funderede. Det er hele kernen i treparten. Der er samtidigt sat et historisk stort beløb af, kommunerne har fået et hovedansvar for at drive omlægningsprocesserne, og der er oprettet et egentligt ministerium fokuseret på denne opgave. Derfor tror vi også på, at det kan lykkes trods opgavens sværhedsgrad og omfang, siger Anders Panum Jensen.
Landbrug & Fødevarers svar kan du eksempelvis læse i: