Hvordan definerer vi regenerativt landbrug?
Af Merete Juhl, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer
Der opstår konstant nye ord og begreber i vores sprog. Med hvert ord sker der en forhandling om betydningen – også i fødevare- og landbrugserhvervet, hvor regenerativt landbrug i 2024 er blevet et begreb i dansk kontekst.
Begrebet bruges bredt, og der findes ingen fast definition, mens efterspørgslen på regenerativt dyrkede råvarer stiger især fra store fødevarevirksomheder, som ser regenerativt landbrug som en vej mod et mere bæredygtigt fødevaresystem.
Skåret ind til benet dækker det over principper om at minimere jordforstyrrelser, holde jorden dækket, afgrødediversitet, bevare levende rødder og integrere husdyr samt recirkulering af ressourcer og re-duceret input af gødning og pesticider – alt sammen for at øge jordens frugtbarhed, kulstofbinding samt biodiversiteten over og under jorden.
Principperne kan opfyldes med forskellige kendte landbrugsmetoder under hensyn til lokale forhold. På én mark giver det måske mening at pløje mindre, mens nabomarken kræver pløjning.
Regenerativt landbrug er en dynamisk proces og et samlet system med fokus på jordens sundhed og effekten på miljø og klima. Dansk landbrug har gode forudsætninger, men for at det kan blive en reel løsning, må det skabe værdi gennem hele værdikæden. Der skal være en forretningsmodel og økonomi i det – både for landmanden og resten af værdikæden. Selvfølgelig bør der være retningslinjer, gerne på europæisk plan, som produktion og produkter, der markedsføres som regenerative, skal overholde.
Potentialet er stort. I L&F arbejder vi for at få de indfriet både for klimaet, naturen og for landbrugerne.