Ordning til reduktion af metanudledning med store knaster

L&F har forsøgt at sikre kompensations- og tilskudsordning

L&F har arbejdet målrettet for at få sikret en kompensations- og tilskudsordning til metanreducerende foder til kvæg, og glæden var derfor også stor, da et bredt politisk flertal i april 2024 besluttede, at der skulle være en tilskudsordning for brugen af metanreducerende foder til kvæg. Ud over en midlertidig kompensationsordning for det generelle krav om en mindre reduktion for alle konventionelle malkekøer, skulle der også laves en tilskudsordning for de mælkeproducenter, som ønsker at øge klimaeffekten ved at bruge det metanreducerende fodertilskud Bovaer hele året.

Det har været et klart ønske fra L&F at sikre en ordning, så flest mulige mælkeproducenter kan komme i gang med dette effektive klimavirkemiddel; det er for alle vigtigt at få indfriet det store klimapotentiale. Prisen for Bovaer er en stor udfordring, da man er inde i en opstartsperiode uden reel konkurrence på markedet endnu. L&F har fundet det helt afgørende med en tilskudsordning for at sætte skub i metan-reduktionerne hurtigt og samtidig sikre rimelige konkurrencevilkår i forhold til mælkeproducenter i andre lande.

Den nye ordning kommer desværre alt for sent, og der er en række alvorlige knaster, som ikke er blevet høvlet af for 2025.

Fire kerne problematikker ved bekendtgørelsen

Ifølge bekendtgørelsen, som er kom i sidste uge, kan landmænd i perioden 31. oktober til 28. november søge om tilskud til at fodre med Bovaer hele 2025. Det vil sige, at fodringen skal starte 1. januar 2025.

Den første store knast er, at landmændene først får besked i januar 2025, om de kan få tilskud eller ej. Det vil sige, at landmændene skal indgå aftaler om indkøb af Bovaer og begynde at bruge det i fodringen uden at vide, om de kan få dækket merudgiften. Det er på ingen måde tilfredsstillende. Tilskuddet kommer jo netop for at sikre klimareduktioner uden at pålægge landmanden en udgift, der ødelægger konkurrenceevnen.  I L&F har vi gjort det klart for både politikere og embedsfolk at man først bør starte ordningen et par måneder inde i det nye år, så alt kan være på plads i den rigtige rækkefølge.

En anden stor knast ved ordningen er, at der vil gå lang tid, før landmændene kan få udbetalt deres tilskud. Brugen af metanreducerende foder medfører løbende udgifter til landmændene gennem hele 2025, men udbetalingen kan først ske medio 2026. Det binder landmændenes egenkapital og koster renteudgifter, som kunne være brugt til investeringer i grøn omstilling, dyrevelfærd, arbejdsmiljø mm.

En tredje af de store knaster er, at de midler, der er i kompensationsordningen for 3 måneders lovpligtig fodring med fedt eller Bovaer, er i en og samme kasse som midlerne til tilskudsordningen til helårsfodring med Bovaer. Det er meget problematisk. I L&F ønsker vi at så mange som muligt søger tilskudsordningen, men som processen er sat op nu, risikerer vi, at hvis der er mange, der søger tilskudsordningen, så vil der være nogle, som ikke får kompensation for det generelle krav. For L&F er det helt centralt først at sikre kompensation til alle, og derefter have en selvstændig pulje til dem, der ønsker at øge effekten med brug af Bovaer hele året.

Den fjerde og sidste af de store knaster er at ansøgningen, og dermed kompensation samt tilskuddet, baserer sig på bedriftens antal af malkekøer med udgangen af oktober. Vi har i L&F påpeget, at det er stærkt problematisk, at en bedrift i vækst ikke kan få tilskud til køer, som der udvides med i 2025.

Det er desværre ikke lykkedes at få høvlet de store knaster væk, hvilket vil gøre, at ordningen i det første år ikke bliver den succes, som vi i Landbrug & Fødevarer havde set frem til. I L&F er vi derfor allerede i dialog med Ministeriet for Grøn Trepart og Styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø om ordningen for 2026. Knasterne skal høvles af, bekendtgørelse og vejledning skal foreligge i god tid, og ordningen for 2026 skal åbnes, så man som mælkeproducent har fået tilsagn i god tid inden driftsåret.