L&F-formand: Debatten om værditab er stukket af

L&F-formand Søren Søndergaard ser efter delegeretmødet frem mod snarlig politisk vedtagelse af den grønne trepart. Hvis balancerne i den oprindelige aftale står, er det uden tvivl den bedste vej frem for landbruget, lyder det.

Du er lige blevet genvalgt på delegeretmødet. Hvordan ser du tilbage mod den netop overståede valgperiode?

Det har været endnu to år hvor jeg har været glad og beæret over at repræsentere verdens bedste erhverv.

For blot at tage internationale eksempler har vi undervejs  sat eksportrekorder, markeret et 50-års jubilæum for vores interessevaretagelse i Bruxelles, vi har sikret glyphosat i ti år frem for europæisk landbrug.

2024 har været et spændende, svært og hårdt år med forhandlingerne om grøn trepart. Herunder det, vi har været vidner til siden.

Hvorfor er de politiske forhandlinger om den grønne trepart blevet så svære?

Det er svært, fordi emnerne er så svære og så tæt forbundne. Det er jo faktisk netop derfor, grøn trepart blev skabt. I årevis har klima, natur, kvælstof og iltsvind, vandplaner, og drikkevand sat strøm til debatten og politikken, fordi mange ville markere sig. Og mange uden kontakt til og viden om vores erhverv og kompleksiteten i emnerne.

I treparten brugte vi over et halvt år på at afveje en aftale på en atomvægt. Det gjorde vi på meget professionel vis i et lukket rum med den dybeste fortrolighed. På den måde fik vi faglige overvejelse frem uden at måle og teste hinanden på avisforsider. Vi bøjede os mod hinanden og fandt sammen de nødvendige balancer og kompromiser.

Nu er forhandlingerne om den politiske aftale rykket ind på
Christiansborg. Og sandelig også ud i pressen. Der lækkes til medier, der gives interviews, mellemregninger og solomarkeringer. Det forhaler og besværliggør forhandlingerne.

Naturligvis skal der være en grundig politisk proces, når så stor en aftale skal omsættes til en politisk rammeaftale i Folketinget med så bredt flertal som muligt.

Den proces kan ske på mange måder. Det kan være med respekt for indholdets faglighed og kompleksitet. Og for de mennesker, der fortsat afventer kendskab til de grundlæggende rammevilkår, der skal præge deres hjem og arbejdsliv fremover. Eller det kan foregå som politisk teater med solomarkeringer og selvpromoveringer på bekostning af ansvarlighed.

Vi må konstatere, der ikke har manglet hårdt vinklede artikler og unuancerede udmeldinger om ”mere pisk”, rigsrevisionsrapporter, værditab og mere.

Det er ærlig talt rigtig træls. Men når forhandlingerne forhåbentlig meget snart er afsluttet, er trepartsaftalen stadig den bedste vej frem for landbruget. For i Landbrug & Fødevarer står vi fuldt på mål for trepartsaftalen, som den ligger.

Men vi står heller ikke på mål for hvad som helst, Folketinget kan forhandle sig frem til. I landbruget udskriver vi altså ikke blankochecks. Men jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at der nok skal komme en aftale, som vi kan se os selv i.

Hvad hører du fra baglandet?

Jeg hører en frustration over forskellige artikler og udsagn, som er vinklet meget hårdt. Jeg synes helt ærligt, vi fortjener respekt. Vi er det eneste land i verden, hvor det organiserede landbrug har indgået en epokegørende politisk aftale, hvor vi spiller med på det store samfundsønske om natur og rene fjorde samt leverer på vores andel af klimaloven.

Så skal samfundet også have respekt for den privat ejendomsret og give plads til en fortsat stor og stærk landbrugsproduktion. Mange landbrugsfamilier har investeret i tillid til, at værdierne ikke forsvinder ud mellem hænderne på os.

At samfundet understøtter vores fælles ambitioner med store investeringer synes vi er en helt fair måde at gøre det på. Hvad der ikke er fair er at udlægge det som en gaveregn til landbruget.

Du nævner værdier. Hvad med debatten om værditab?

Debatten har udløst dyb, dyb bekymring hos mange af Landbrug & Fødevarers medlemmer og deres familier. Det er jeg ærgerlig og trist over. Især fordi det ikke forholder sig sådan. En sådan aftale ville vi naturligvis aldrig have været med i.

På delegeretmøde talte blandt mange andre minister for grøn trepart Jeppe Bruus. Han afviste også klart nogle af de regnestykker, der har været. Som han sagde: ”Det har været fremme, at det efterlader en ubetalt regning på 17,6 milliarder kroner til landets landmænd. Det regnestykke er lige så langt ude, som det er at forsøge at så korn på en klippe”. Herefter påpegede han de mange ordninger, private tiltag og fonde, der sikrer endnu flere midler til skovrejsning, end de i forvejen mange treparten leverer.

Da grøn trepart begyndte, var en af vores største bekymringer, udover størrelse og opbygning af en CO2-afgift, at 250.000 hektar skov skulle finansieres af en CO2-afgift på landbrugets husdyr og på gødning. Det var udspillet fra Svarer-rapporten, der var udgangspunktet for arbejdet i den grønne trepart. Nu står vi uden den foreslåede afgift på gødning, og den klimaeffektive landmand kan investere sig ud af CO2-afgiften.  Skovrejsningen finansieres af samfundet, mens vi leverer jorden. En helt fair model, når det også var samfundet og os, der sammen opdyrkede heden og drænede jorde fra 1800-tallet og frem.

Jeg vil særligt minde om to forhold: Al omlægning af landbrugsjord til skov i treparten er baseret på frivillige aftaler. Ingen bliver tvunget til at indgå en aftale om omlægning, som man ikke er tilfreds med. Banker og kreditforeninger vil da heller aldrig gå med til, at vi forærer værdierne væk.

Det andet, jeg vil minde om, er, at skovrejsning ikke er det mest arealeffektive virkemiddel i forhold til næringsstoffer. Herunder kvælstof. Etablering af vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter er meget bedre. Og i de ordninger har vi i dag en fast model for værditab, som giver fuld erstatning for det tab, der opstår, når man ikke længere kan dyrke markerne på samme måde som i dag.

Derfor skal vi de kommende år først finde ud af, hvad der fungerer bedst hos de enkelte lodsejere og i de enkelte vandoplande for at komme i mål med vandplanerne. Og så skal vi fylde efter med skovrejsning, så vi også kommer i mål med den. For hvis der først er rejst skov, kan man ikke bagefter lave det om til vådområde.

Derfor mener jeg faktisk, der er særskilt pointe i, at incitamentet til at rejse skov overalt ikke skal være for stort. Og så genbesøges modellen for skovrejsning i 2027.

Så er der debatten om erstatning for et værditab som følge af midlertidig skærpet regulering de steder, man ikke er i mål med vandplanerne i 2027. Men her er intet epokegørende nyt.

På min bedrift har vi krav om 44 procent målrettede efterafgrøder. Har det påført min ejendom et værditab? Det har det måske, men begrænset af, at der følger en kompensation for omkostninger ved efterafgrødekravet. Sådan vil det også være fremadrettet med trepartsaftalen.

Derfor ser jeg ikke reguleringer for mig, som får jordpriser til at ryge i gulvet. Også fordi reguleringen netop er midlertidigt, når vi løser udfordringerne med arealomlægninger frem for markregulering, der på sigt skal forsvinde. Det er da et paradigmeskift, vi kan se os selv i med respekt for det gode landmandskab. 

Hvad betyder forsinkelsen af den politiske vedtagelse for vores muligheder for at indfri trepartens i forvejen meget ambitiøse deadlines?

Det giver alle en meget stor udfordring.

Blot for at tage et eksempel: Da vi indgik aftalen i juni, havde vi 18 måneder til at lave arbejdet i kystvandrådene. Det var allerede dengang en ambitiøs tidsplan. Nu, fire måneder senere, er arbejdet ikke engang sat i gang. Så nu er der ét år og to måneder tilbage.

Det samme gælder med arbejdsgrupper, der inden jul skulle afrapportere om alt fra klimavirkemidler over generationsskifter til kulstoflagring og biogen CO2. Nu sidder vi i november. Hvordan skulle de grupper kunne nå deres arbejde inden jul?

Hvorfor har L&F ikke fyldt endnu mere i medierne den seneste tid?

De fleste landmænd er opdraget til, at når vi laver en handel eller indgår en aftale, også politiske, står vi på mål for aftalen. Jeg ser det ikke som vores rolle at kaste endnu mere grus i maskineriet.

Der er ingen tvivl om, at når vi i Landbrug & Fødevarer beslutter os for at stemple ind med fuld kraft, så ser man os i den offentlige debat i et helt andet gear end det nuværende. Ligesom vi netop har gjort på delegeretmødet. For tag ikke fejl. Vi taler. Højt og tydeligt. Til dem, der skal høre os. Vi er i fuld gang. Vi har øjnene stift rettet på bolden. På resultatet. Det er danske landmænd bedre tjent med, end hvis vi bruger krudtet på det offentlige politiske teater, der udspiller sig lige nu.

Ser du stadig treparten som vores bedste vej frem?

Det er jeg slet ikke i tvivl om. Aftalen fra juni er den bedste vej frem. En aftale nu handler også om at sikre fremtidens landbrugere og de kommende generationer en tilværelse uden rammevilkår til evig forhandling. Og hvor verdens bedste fødevareproducenter kan koncentrere sig om deres faglighed frem for at være en evig politisk kastebold.

Ved dit genvalg i 2022 skete den største reorganisering af Landbrug & Fødevarers organisation siden fusionen i 2009 – L&F 2.0. Her sidder virksomheder og landmænd sammen i Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget. Hvad har det betydet undervejs i processen med grøn trepart?

I processen har jeg været utroligt stolt af L&F, af vores medlemmer og ikke mindst L&F’s ansatte.

L&F 2.0 har givet den helt nødvendige store medlemsinddragelse i processen. I Forretningsudvalget og i Hovedbestyrelsen har vi fået et rum, hvor vi kunne gå ind i og diskutere åbent, frit og ærligt. Når vi var blevet enige, havde jeg et stærkt mandat at gå ind og forhandle med. Vi havde ikke håndteret treparten så effektivt uden. Det giver os mulighed for at påtage os et stort politisk ansvar.  

Et hovedformål med L&F 2.0 var at bringe foreningerne endnu tættere på Axelborg og samle landmænd og virksomhederne. Jeg vil hellere, vi sidder i samme rum og taler med hinanden end i forskellige rum og taler om hinanden. Det giver stor værdi for virksomheder at høre, hvad den enkelte landmænd tænker, og landmænd og foreninger får værdi i at høre om overvejelserne fra virksomheder placeret andre steder i værdikæden.

Derfor: Tak til alle medlemmer for at gøre det muligt at lave så stor og vigtig en trepartsaftale. Uden den store hjælp og opbakning havde vi ikke kunnet udrette noget som helst.

Tak til det øvrige formandskab, forretningsudvalget, hovedbestyrelsen og de mange kollegaer og foreningsformænd, som har stået last og brast hele vejen. Både når der var noget at snakke om, og når jeg i respekt for fortroligheden i forhandlingslokalet bare måtte bede om jeres tillid.

Hvordan ser du helt overordnet på erhvervets fremtid?

Overordnet ser jeg en meget lys fremtid med store mulighed for værditilvækst. Udover en stærk og robust fødevareproduktion, er der så mange nye forretningsmuligheder, uanset om vi taler energi, biomasse, kulstoflagring, eller skovrejsning. Det var også derfor, et stort afsnit i min beretning handlede om biogen CO2.

Ja vi har bestemt også trusler og udfordringer, men mange af dem pakker vi netop ind i den grønne trepartsaftale og kan arbejde med dem i det rum de næste 10-15 år.

Vi kan gøde jorden godt for de nye generationer, for treparten sikrer fokus på de finansielle muligheder for næste generations indtræden i erhvervet.