Nyhed, 07.november 2024
L&F retter DR
Udtalelse om dyrevelfærd nuanceret af DR efter misvisende citat
DR postede den 12.september 2024 videoen ”Grisene har talt – og de er utilfredse” på instagram-profilen @drp3. Heri blev Landbrug & Fødevarer repræsenteret af direktør for branchefælleskabet gris, Christian Fink Hansen, men citatet i videoen var et forkortet uddrag, der ikke, på tilstrækkelig dækkende vis, gengav L&Fs holdning til forskningen bag videoen.
Citatet DR brugte lød:
-der ikke er nogen grund til at bekymre sig for dyrevelfærden ude i de danske grisestalde, for den er fin.
Dette var en klar forenkling af L&F respons. Derfor henvendte L&F sig til DR’s Seernes Redaktør for at få sagerne fremstilet korrekt.
DR erkender over for L&F behovet for nuancering og har rettet i en yderligere kommentar til videoen, hvor Christian Fink Hansen nu citeres for:
-Det er spændende forskning. Det ville være fantastisk, hvis teknologien kunne give en landmand en notifikation, så han kunne ændre noget, hvis en gris for eksempel skriger eller på anden måde signalerer, at den har brug for hjælp. Det ville være winwin for landmanden, der passer grisene og for grisen.
DR har beklaget fejlen og har opdateret opslaget med det fulde citat fra L&F.