
Forkætret målrettet regulering skal væk med stærk motor
Diskussionen om kvælstof og scenarier endte med at dominere den politiske slutspurt om grøn trepart. Hvad venter der landmændene? Hvad har L&F sikret?
L&F’s miljødirektør Anders Panum Jensen begynder med et lokkende slutmål for alle, der sætter pris på godt landmandskab:
- Hele reguleringsåget med målrettede efterafgrøder, kvotetræk og datotyranni kan forsvinde. Vi har med aftalen fået en unik mulighed for mod kompensation og fuld erstatning at omlægge omkring 15 procent af vores arealer til skov og natur og så til gengæld få mulighed for at producere fødevarer for fuld kraft på de resterende 85 procent af arealerne. Det bliver ikke let, for det skal gå meget stærkt. Opgaven for landmændene, foreningerne og vores organisation er gigantisk. Men den potentielle gevinst er tilsvarende enorm, fastslår han
Overimplementering
Scenarie-diskussionen har fyldt meget. Skulle det være scenarie 3, der tager hensyn til EU’s fælles miljømål, 2nd opinion og det internationale ekspertpanels klare budskab om, at vand nu engang er internationalt, og Sveriges og Tysklands udledninger har stor betydning i Danmarks mere åbne vandområder? Eller skulle det være scenarie 1, som oppositionen hurtigt låste sig fast på, og som ikke respekterer den klare anbefaling fra Europas førende eksperter?
- I den politiske rammeaftale går partierne med scenarie 1. Jeg må sige, at regeringen har måtte give en indrømmelse til oppositionspartierne, som er en ærgerlig overimplementering af vandrammedirektivet, mener miljødirektøren.
Han fastslår, at alle tre scenarier lever op til vandrammedirektivet. Scenarie 1-målene er i konflikt med EU's fælles miljømål for de mere åbne kystvande i Danmark, hvor hovedparten af kvælstofbelastningen kommer fra vores nabolande.
- Dermed overimplementerer parterne i forhold til vandrammedirektivet og forfølger nu højere miljømål end god økologisk tilstand. Det står endda eksplicit i aftaleteksten, at det er tilfældet. Det er en politisk beslutning, vi ikke forstår. Ingen stiller spørgsmålstegn ved, at vi skal i mål. Vi skal have langt bedre tilstande i vores fjorde og have. Men at man politisk har besluttet at stramme grebet unødigt om flere vandoplande får alvorlige konsekvenser.
- Her kommer vi til at spilde en masse ressourcer på at forfølge miljømål, som vi ikke kan nå, når nabolandene ikke forfølger det samme mål i vores fælles vand.
Et afgørende MEN
Men. For der er et meget vigtigt MEN. Og det er begrebet interkalibrering.
- Det vil jeg ikke tøve med at kalde helt afgørende for danske landmænd og Landbrug & Fødevarer. Det betyder, vi fortsat også skal arbejde internationalt med vandmiljøet, så vi ikke kæmper forgæves for god økologisk tilstand de mange steder, hvor ydre påvirkninger spiller en stor rolle.
Aftalens ”Interkalibreringesgaranti” betyder, at regeringen skal forhandle med Sverige og Tyskland om fælles miljømål for vores fælles vandområder.
- Lykkes det ikke, går vi i 2029 tilbage til de aktuelle interkalibrerede EU-besluttede miljømål i scenarie 3 i åbne vandområder. Det er helt afgørende for os. Så kan vi fokusere ressourcerne på at reducere kvælstofudledning i de mere lukkede fjorde, hvor danske udledninger har meget større betydning for vandmiljøet, siger miljødirektøren og uddyber:
- Med scenarie 1 er der store konsekvenser for landmænd, især omkring Lillebælt og Fyn. Her vil kravene - i hvert fald indtil interkalibreringen er gennemført senest i 2029 - blive unødigt høje og unødigt dyre. Det komplicerer arealplanlægningen i en årrække. At politikerne sådan set forstår problematikken, kan vi se ved, at Bornholm undtagelsesvist ikke omfattes af scenarie 1 og øgede kvælstofkrav., siger Anders Panum Jensen.
Men trods betydelig ærgrelse over scenarievalg benytter miljødirektøren lejligheden til endnu engang at minde om et afgørende paradigmeskift:
- I vandplanernes motorrum går vi fra en aldrende dieselhakker til en fintunet pyrolyseolie-motor med kystvandråd, lokale treparter og arealomlægning med vådområder og lavbundsprojekter. Frem for forkætret målrettet regulering, der helt skal forsvinde. Vi har sikret samfundets opbakning og midler til arealomlægningen. Og vi har perspektiv om en fortsat stærk landbrugsproduktion på størsteparten af Danmarks gode landbrugsjord.
Differentieret kompensation
Apropos den gode jord mener Anders Panum Jensen, at værditabsdebatten, der i forvejen har været præget af misforståelse og unuancerede udmeldinger, nu kan afmonteres.
- Aftalen har flere væsentlige elementer i forhold til beskyttelse af jordværdier ved evt. øget målrettet regulering. I dag er taksten for efterafgrøder ens per hektar uanset omfang af krav. Det er helt skævt. Fremover er kompensationen differentieret afhængig af reguleringsniveau. Det bør imødegå trykkede jordværdier ved midlertidig øget regulering. Samtidig er det endnu tydeligere slået fast, at målrettet regulering udfases i takt med at vi realiserer arealomlægninger. Og de arealomlægninger har L&F klart sikret tilstrækkelige midler til, for partierne har forpligtet sig til at finde yderligere finansiering, hvis behovet er der.