Nyhed, 18.november 2024

Treparten er samlet set en sejr

De grundlæggende rammevilkår for fremtidens landbrug på plads.

Et bredt flertal i Folketinget bakker op om den grønne trepartsaftale i sin helhed og har netop indgået en politisk rammeaftale, der samtidig udgør det genbesøg af vandmiljøindsatsen, der var aftalt med landbrugsaftalen fra 2021. Med aftalen får vi nu også en vandmiljøindsats, der tager højde for nabolandenes udledninger. Dermed er de grundlæggende rammevilkår for fremtidens landbrug på plads. 

 

I Landbrug & Fødevarer er man tilfredse med, at der nu er landet en politisk rammeaftale. 

 

-    Jeg er stolt af den aftale, vi indgik med parterne tilbage i juni, og jeg er selvfølgelig tilfreds med, at den nu er bekræftet af et bredt politisk flertal, der bakker op om aftalen i sin helhed og samtidig anerkender, at der er tale om en omfattende og balanceret aftale. Det har været helt afgørende for os, og det er vigtigt, at aftalen nu efter fem måneder endelig er sikret politisk opbakning i Folketinget. Vi har en kæmpe opgave forude, og landmændene er for længst trukket i arbejdstøjet, siger formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard.

 

Den 24. juni 2024 indgik den grønne trepart ”Aftale om et Grønt Danmark”. Aftalen tegner linjerne for fremtidens fødevareproduktion og et nyt og grønnere Danmarkskort. Regeringen, der også indgik som part i de oprindelige trepartsforhandlinger, har netop indgået en politisk rammeaftale med Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

 

-    Vi noterer os med stor tilfredshed, at regeringen og partierne i deres scenarievalg har indbygget en garanti om interkalibrering, der dækker over, at man skal tage højde for svenske og tyske udledninger. Det sikrer, at vi arbejder mod samme miljømål i de områder, hvor vi bogstaveligt talt deler vandene. Det har fyldt meget for os igennem mange år, og det er nu anerkendt af en bred aftalekreds, lyder det fra formanden.

 

Trepartsaftalen består ikke bare af målsætninger og regnestykker. Der er i aftalen bygget en helt ny motor for arbejdet med klima og miljø, ligesom nye strukturer - både kommunalt og med Ministeriet for Grøn Trepart - skal sikre et højere tempo fra myndighedernes side. Det er tiltrængt ifølge Landbrug & Fødevarer:

 

-    Både natur, klima og det gode landmandskab vinder, når vi erstatter forældede vandmiljøindsatser og alle deres funktionsfejl med nye tilgange. Når bureaukrati og ventetider mindskes for at få gang i nye klimavirkemidler. Og når skrivebordsløsninger erstattes af lokal forankring. Nu trækker Danmark på samme hammel. Dét er der en stor styrke i, siger Søren Søndergaard. 

 

Markante L&F-aftryk fra trepartsaftalen står ved magt 

På Landbrug & Fødevarers årlige Delegeretmøde, der løb af stablen i sidste uge, kritiserede formanden for Landbrug & Fødevarer den seneste tids politiske rabalder om rammeaftalen. 

 

-    Det, vi har været vidner til de seneste måneder, har bekymret mig, og det har kun bekræftet mig i, at det var rigtigt, at vi sad med ved bordet i de oprindelige trepartsforhandlinger. Vi har sat markante aftryk på resultatet. 

 

Han fortæller om tre afgørende forudsætninger for, at L&F sagde ja trepartsaftalen, der kulminerede i juni:

-    Vi skulle sikre, at en kommende CO2-afgift ikke tager livet af den klimaeffektive danske landmand. Vi skulle have en vandmiljøindsats, der virker og er lokalt forankret. Som bygger på en langsigtet arealomlægning frem for evig og ineffektiv markregulering. Og så skulle vores medlemmer have kendskab til deres helt grundlæggende rammevilkår i mere end 10 minutter ad gangen.  Alle tre forudsætninger står tilbage som stærke L&F-aftryk, og de gælder også nu, hvor der er landet en politisk rammeaftale.  

 

Han udtrykker en eksplicit tak til regeringen og Liberal Alliance for at have fokus på balancerne i den oprindelige trepartsaftale. 

-    Et bredt flertal i Folketinget har heldigvis set og bevist, at et stærkt fødevareerhverv og en ambitiøs grøn omstilling ikke er hinandens modsætninger. Det ved vi i landbruget, og det ved de fleste heldigvis også på Christiansborg. Det vil jeg gerne kvittere for. Ikke mindst til regeringens forhandlere og Liberal Alliance, der må siges at være gået forrest i det kor. 

Vandmiljø: To skridt frem og ét tilbage

I den nye politiske rammeaftale har partierne taget stilling til indsatsbehov og scenarievalg i vandplanerne. Således er målene nu på plads, hvorimod motoren og tilgangen til arbejdet allerede er defineret i den oprindelige trepartsaftale.  
 

-    Det er vigtigt, at vi får en ny tilgang til arbejdet med vandmiljø. At lokal arealplanlægning, vådområder og lavbundsprojekter bliver drivende frem for en restriktiv regulering af vores marker. Vi har alle sammen været vidner til, at den hidtidige tilgang har fejlet. Nu går vi i stedet efter robuste løsninger, der i løbet af de kommende år kan rulle bureaukratiet på markerne tilbage, siger Søren Søndergaard. 

 

Aftaleparterne har valgt, at Danmark på den korte bane skal planlægge efter kvælstofmål i det såkaldte scenarie 1. Et valg Landbrug & Fødevarer er uenig i, for disse mål er i konflikt med EU's fælles miljømål for de mere åbne kystvande i Danmark, hvor hovedparten af kvælstofbelastningen kommer fra vores nabolande. 

 

-    Fagligheden lider et knæk i de områder, hvor man overimplementerer vandplanerne. Det er en politisk beslutning, vi ikke forstår. Her kommer vi til at spilde en masse ressourcer på at forfølge miljømål, som vi ikke kan nå, når nabolandene ikke følger samme målsætninger.

 

Derfor har førende europæiske eksperter også rådet Danmark til at følge de fælles EU-besluttede miljømål, som er grundlaget for det såkaldte scenarie 3.

 

-    For os er den såkaldte interkalibrering derfor en kæmpe sejr; at man også skal arbejde internationalt med vandmiljøet, så vi ikke kæmper forgæves for god økologisk tilstand de mange steder, hvor ydre påvirkninger spiller en stor rolle. Det er meget positivt, at overimplementeringen nu har fået en udløbsdato. Ifølge aftalen skal vores vandplaner senest i 2029 følge de fælles EU-bestemte miljømål i de åbne vandområder. Så kan vi fokusere ressourcerne på at reducere kvælstofudledning i de mere lukkede fjorde, hvor danske udledninger har meget større betydning for vandmiljøet. 

 

Han henviser her til det internationale fokus, der er aftalt i den oprindelige trepartsaftale, og som udmøntes i en interkalibreringsgaranti i den netop besluttede politiske rammeaftale. 

 

-    Ingen sætter spørgsmålstegn ved, at vi skal i mål. Vi skal have langt bedre tilstande i vores fjorde og have. Og i landbruget vil vi løfte vores del. Men at man politisk har besluttet at stramme grebet unødigt om flere vandoplande, får alvorlige konsekvenser. Ikke mindst omkring Lillebælt og Fyn. Her vil kravene - i hvert fald indtil interkalibreringen er gennemført - blive unødigt høje og unødigt dyre. Det komplicerer arealplanlægningen i en årrække. 

 

Formanden afslutter:

 

-    Når alt kommer til alt, kan jeg kun være tilfreds med den afgørende forskel, vores medvirken har betydet. Alternativet til en trepartsaftale med bred politisk opbakning havde været en stor ulykke for erhvervet, og aftalen er samlet set en sejr for både det gode landmandskab, klima, natur og miljø.