
Tysk interesse for dansk økologimodel i offentlige køkkener
Tyskland har sat et politisk mål om 30% økologi i offentlige køkkener. I søgen efter gode løsninger kigger en af Europas største økonomier nu mod Danmark
Over 16 millioner tyskere spiser hver dag i kantiner i den offentlige sektor, og med et politisk mål i Tyskland om 30 procent økologi i offentlige køkkener skal man nu finde de gode løsninger. Og her kigger Tyskland til Danmark.
Mens mange kantiner i Tyskland stadig har svært ved at skifte til økologiske produkter, har 3.500 offentlige køkkener i Danmark et statsligt økologistempel, hvilket svarer til et økologi indhold på 30 til 100 procent. Især København viser, hvordan det er muligt at gøre offentlige køkkener sundere, lækrere og mere bæredygtige.
Med de tyske 30 procents økologi- ambitioner er der nu interesse fra politisk side i Tyskland, for at lære af de danske økologiske modeller og implementere mere økologi i de offentlige køkkener. Derfor har den danske ambassade i Tyskland og Landbrug & Fødevarer indgået et samarbejde for at udbrede den danske økologiske kunnen.
-I Tyskland leder man efter de gode løsninger på økologi og planter, og dem har Danmark. Og igennem det parløb og store arbejde, ambassaden i Berlin og Landbrug & Fødevarer har lagt i at understøtte udviklingen af økologien i foodservicesektoren i Tyskland, tager den nu for alvor fart.
Fortæller sektorekspert ved den danske ambassade i Berlin, Tanja Asmussen, og fortsætter:
-Med målet om 30 procent økologi i 2030 skal Tyskland ud at finde løsninger på, hvordan de kommer i mål. Offentlig bespisning er et særskilt fokuspunkt, og her kan vi fra dansk side bidrage med konkrete cases og inspiration til, hvordan vi i Danmark har understøttet udviklingen af økologiske og planterige måltider.

Mere dansk økologi i tysk foodservice
Tyskland er det land, som Danmark eksporterer mest økologi til. Derfor er forbindelsen mellem de to lande allerede stærk, når der tales om økologiske fødevarer og implementeringen af økologi.
Afdelingschef for Marked og Ernæring i Landbrug & Fødevare, Mette Jasper Gammicchia udtaler;
-Tyskland er et enormt marked med cirka 16 mio. daglige bespisninger i den offentlige sektor. I Landbrug & Fødevarer har vi i en årrække, i tæt samarbejde med Trade Council Berlin, haft et stort fokus på, hvordan vi fra dansk side kan understøtte økologien med erfaring, konkret værktøjskasse og politiske mål og ambitioner. Med tyskernes Bio-strategi fra 2023 og Ernæringsstrategi fra i år ser vi nu konkret politisk vilje til at rykke på både økologi og planter i offentlig bespisning, hvilket vil udmønte sig i eksportmuligheder for virksomheder i Danmark.I takt med at inflationen er faldet, har vi, særligt på det vigtige tyske marked, set stigninger i økologisalget igen, hvilket også har gjort det lettere at være eksportør, selvom der fortsat er stort fokus på pris. Vi forventer derfor en stigning i eksporten i 2024.
Valg i Tyskland
Selvom der snart er valg i Tyskland, og mange ting er blevet aflyst på grund af den politiske uro, er der fortsat bred interesse og opbakning til denne event.
-Efter valget i Tyskland blev udskrevet, er mange ting blevet aflyst, men denne event møder bred interesse og opbakning på trods af den politiske uro. Tyske politikere fra alle partier, statssekretærer, presse, embedsfolk og branchefolk prioriterer fortsat at deltage i eventen, selv midt i valgkampen. Det skyldes blandt andet den mangeårige indsats fra Landbrug & Fødevarer og The Trade Council i Tyskland, der har arbejdet målrettet med denne dagsorden. Den løbende viden- og erfaringsudveksling har banet vejen for eksporten og sikret opbakningen.
Fortæller Tanja Asmussen, sektorekspert ved Den danske ambassade i Berlin.
mandag d. 25. november var L&F medarrangører af et event med 130 deltagerere, heriblandt politikere, grossister, kantineoperatører, repræsentanter fra offentlige køkkener, hospitaler samt tyske medier og presse. Deltagerne hørte høre på paneldebatter med temaerne: planter og økologi i offentlig bespisning, og være forankret i både Danmark og Tyskland.
Arrangør af eventen var Landbrug & Fødevare, Trade Council Berlin og Bölw. Eventet blev støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
Debatterne gik på, hvordan arbejder hele den danske værdikæde sammen om at rykke på dagsordenerne? Hvilke politiske ambitioner/visioner kan bane vej for en positiv udvikling, og hvordan kan det offentlige gå forrest, når der for alvor skal rykkes? Debatterne vil både indeholde cases og best practices samt, hvad de to lande kan lære af hinanden.