Tidsregistrering bliver snart en realitet for alle
Nye regler pålægger arbejdsgiver en forpligtelse til at indføre et tidsregistreringssystem til måling af medarbejderes daglige arbejdstid.
Et flertal i Folketinget har i sidste uge stemt et lovforslag om ændring af arbejdstidsregler igennem. Lovforslaget bunder i en afgørelse truffet af EU-domstolen i 2019, som Beskæftigelsesministeriet nu er i gang med at implementere i dansk lovgivning, og som forventes gældende lov fra 1. juli 2024. Reglerne pålægger arbejdsgivere en række forpligtelser for at sikre, at regler om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid overholdes.
Lovforslaget indeholder blandt andet en ny regel om, at alle arbejdsgivere – uagtet virksomhedsstørrelse - skal indføre et arbejdstidsregistreringssystem, så det bliver muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkel medarbejder. Kravet til tidsregistreringen vedrører alene antallet af timer på en arbejdsdag, og ikke hvornår på dagen arbejdet er udført. Hvorvidt, det skal være via en digital platform, et stempelur, et regneark eller en helt fjerde løsning, fremgår ikke af lovforslaget. Derfor er der for arbejdsgivere metodefrihed i forhold til, hvordan et sådant system skal indrettes. Det skal blot være ”et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”.
Det er samtidig nødvendigt, at medarbejderen har adgang til egne oplysninger i arbejdstidsregistreringssystemet. Arbejdsgiveren skal ligeledes bevare de registrerede oplysninger i en periode på 5 år.
Lovforslaget åbner samtidig op for, at der kan ske en fravigelse af 48-timers reglen, hvis de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter har lavet specifikke aftaler på det enkelte overenskomstområde. Denne regel tilsiger, at man som medarbejder ikke må arbejde mere end 48 timer gennemsnitligt per uge de seneste 4 måneder. Derfor kan man ikke fravige reglen, medmindre muligheden fremgår af ens overenskomst. Denne mulighed indebærer, at den enkelte medarbejder kan arbejde op til 60 timer om ugen i gennemsnit over en periode på 4 måneder. I visse særlige tilfælde kan referenceperioden sættes op til 12 måneder. Fravigelsen af 48-timer reglen skal fremgå af den enkelte medarbejders ansættelseskontrakt, hvor vedkommende giver samtykke til at stille sin arbejdskraft til rådighed i et større omfang. Det vil dog altid være muligt for den enkelte medarbejder at trække sit samtykke tilbage.
Arbejdsgivere vil ikke blive mødt af sanktioner som bøde eller godtgørelse for manglende implementering af et tidsregistreringssystem. Men ved en eventuel sag om overtrædelse af arbejdstidsreglerne, kan det få processuel skadevirkning for arbejdsgiver, som kan ende med at skulle betale en godtgørelse på, som udgangspunkt, 25.000 kr.
L&F vurderer, at mange arbejdsgivere i forvejen anvender tidsregistrering af medarbejdernes arbejdstid. Samtidig er der metodefrihed i forbindelse med arbejdstidsregistreringen, hvorfor arbejdsgivere ikke nødvendigvis behøver investere i dyre løsninger. L&F anbefaler dog, at arbejdsgivere udarbejder en personalepolitik vedrørende arbejdstidsregistrering for at sikre, at medarbejderne er velinformerede om, hvad det indebærer.
L&F planlægger at afholde et webinar i foråret med fokus på de nye regler vedrørende arbejdstid og tidsregistrering.