Landbrug og grøn energi spiller sammen

Da visionen om en bredt funderet aftale om landbrugets fremtidige rammer først blev lagt frem, handlede det rigtigt meget om CO2-afgift. Som de politiske forhandlinger skred frem, kom kvælstofindsatserne i fokus og endte med at blive den store politiske hurdle for at nå en bred aftale. Et centralt element i den politiske trepartsaftale, som der til gengæld ikke har været talt meget om, er udnyttelsen af mulighederne i landbrugsproduktionen til at styrke andre sektorer. Ikke mindst når det kommer til den grønne energi, hvor dansk husdyrgødning, biomasse og restprodukter finder vej til biogasanlæggene, og danske marker lægger jord til vindmøller og solceller.

-Omstillingen til et grønt energisystem er et meget fint eksempel på, hvordan landbrugets bidrag rækker ind i mange flere sektorer end bare land- og skovbrugssektoren alene. For landbruget er det selvfølgelig meget interessant at samarbejde om at udvikle og fremme de nye teknologier. Det kan blive et meget vigtigt forretningsområde for landmændene i fremtiden, siger Flemming Nør-Pedersen, viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Flere bundlinjer

Han er derfor stærkt begejstret for, at der som led i den politiske rammeaftale om treparten er nedsat et ekspertudvalg, der har til opgave at formulere en vision for opsamling af biogen CO2 fra biogasproduktionen, for kaskadeudnyttelse af kulstoffet fra afgrøderne, og for hvordan det kulstof kan anvendes klogt.

-Med grøn trepart skal landbrugsarealet bruges til flere bundlinjer. Med biogen CO2 og kaskadeudnyttelse står det klart, hvor tæt koblet landbrugssektoren er til andre erhverv som energisektoren. Ingen kan tvivle på, der er brug for en stærk landbrugssektor, som leverer grønt kulstof, mener Flemming Nør-Pedersen.

Han forklarer, at biogas er cirkulær økonomi og en vigtig byggesten i andre af fremtidens grønne energiformer. Biogasproduktion baseret på planter udskiller nemlig biogen CO2. Det sker, når biogassen opgraderes til den kvalitet, der skal bruges på gasnettet. Biogen CO2 er den CO2, som allerede er indlejret i planterne gennem fotosyntese. Denne cirkulære og ikke-fossilt baserede CO2 kan – når den tilsættes til den rene brint fra power-to-x anlæggene – skabe alternative brændstoffer til for eksempel fly- og skibstrafikken. I 2021 viste en analyse fra Green Power Denmark, at Danmark i år 2050 har behov for 7,2 mio. ton biogen CO2 om året, hvis vi skal omstille vej-, fly- og skibstrafikken til powerto-x baserede brændstoffer. Teknologien til at indfange den biogene CO2 er moden, men markedet endnu for umodent til at det vil være rentabelt at sætte den i drift. 

-Et columbusæg, som teknologien til at indfange biogen CO2, er et fint eksempel på, at den grønne omstilling af vores energiproduktion i meget høj grad tager sit udgangspunkt i landbruget. Det, at vi i landbruget kan fange og fastholde CO2, kan sendes videre i en kaskadeudnyttelse til andre brancher som transport og petrokemisk industri, hvor grøn energi kan fortrænge fossilt brændsel, siger Flemming Nør-Pedersen. 

Konkrete værktøjer

Derfor er det også hans håb, at arbejdet i ekspertudvalget vil bane vej for nogle konkrete værktøjer til at udvikle den danske styrkeposition på de dagsordener. Vigtigt er også, at der findes midler til de mange udviklingsprojekter, som det seneste år er blevet sat på pause.

Vi ved, at samfundet også fremover vil være afhængigt af kulstof til at fremstille de produkter, vi har brug for. Hvad enten vi taler om plastprodukter i medicinalindustrien eller energiprodukter til industriens processer og drivmidler til den tunge transport. Så hvordan stiller vi det behov uden hele tiden at pumpe ny CO2 ud i atmosfæren?, spørger Flemming Nør-Pedersen og svarer selv:

-Ja, det kan vi blandt andet gøre ved at bruge af den kulstofbank, vi allerede har gennem landbrugsproduktionen via fotosyntesen, og ved at optimere de værdikæder, som blandt andet findes ved biogasproduktionen. Men det kræver selvfølgelig rigtig meget biomasse, hvis vi skal dække behovet hele vejen rundt i værdipyramiden lige fra mad og medicin til legoklodser og energi.

Afgørende er det, at der skabes nogle rammevilkår, som understøtter, at der etableres et marked.

-Ellers får vi aldrig bevæget os væk fra det vadested, vi er havnet i, hvor vi sender den biogene CO2 ned i jorden og undergrunden og hiver den fossile op den anden vej. Vi skal have et mål for effekten. Vi skal afgøre, hvem der får værdien og kan tjene på klimareduktionerne. Når vi får de svar, så kan vi for alvor komme videre. Landbruget er mere end klar til at yde sit store bidrag, fastslår Flemming Nør-Pedersen.