Slagtedyr skal være rene

Fødevarestyrelsen kontrollerer

Fødevarestyrelsen har øget fokus på kontrol af slagtedyrs renhedsgrad og har iværksat flere tiltag overfor slagterierne.

Fødevarestyrelsen kontrollerer slagteriets kontrol af dyrenes renhedsgrad ved modtagelse. Hvis slagterierne modtager meget urene dyr, kontrolleres det, hvordan disse håndteres under slagtningen, samt slagteriets opfølgning overfor for de relevante transportører og/eller leverandører.

Gentagen levering af urene dyr kan efterfølgende indgå ved udpegning af besætninger til kontrolbesøg.

Slagteriets pligt at følge op

Slagterierne er forpligtede til at følge op overfor leverandør eller transportør, når de modtager meget urene dyr. Du kan f.eks. modtage en mundtlig eller skriftlig præcisering samt fotos af det aktuelle urene dyr.

Da slagtning af meget urene dyr kræver ekstra ressourcer, kan slagterierne også vælge give et nedslag i afregningen for slagtning af meget urene dyr eller fremadrettet at forlange klipning af særlige kritiske områder på dyrene før levering.

Kategorier fra ”ren” til ”meget uren”

Kreaturer i kategori 3 og 4 er så urene, at de udgør en risiko for fødevaresikkerheden ved slagtning. Både gammel indgroet forurening og frisk forurening udgør en risiko.

Hvordan sikrer du selv rene slagtedyr?

Hvordan gøres dine dyr klar til levering til slagtning?

Melder du til slagtning i så god tid, at du om nødvendigt kan nå at flytte dyret til et rent areal, tørre eller klippe dem før levering og er transporten velstrøet?

Forebyggende tiltag handler især om klipnings-, rengørings- og strøelsesrutiner samt adgang til pelspleje - uanset staldsystem. Der er som regel pres på vandingssteder, foderhække og foderborde både indendørs og udendørs, hvor dyr kan lægge sig i foderrester, gødning eller mudder.

 Drøft og del gerne gode erfaringer med rene dyr til slagtning med besætningsdyrlæger, kolleger, konsulenter m.v. 

Tjek dig selv:

Tjekliste til rene slagtedyr

Malkekøer i løsdrift

•                                        Årsager til urene køer undersøges. Har de lidelser eller er lavt rangerende og forhindres adgang til pelspleje og hvile på rent leje?

•                                        Alle køer bør have mulighed for at ligge ned samtidigt. Spalteliggere forebygges ved, at kvier lærer staldsystemet godt at kende, før de kælver første gang.

•                                        Hensigtsmæssig placering af kobørster er en forudsætning for, at alle køer bruger dem.

•                                        Sengebåse med madrasser rengøres og strøs i nødvendigt omfang (mindst ½ kg strøelse per ko per dag).

•                                        Sengebåse med kummer er strøet op til kanten, så gødning skubbes bagud og ikke ophobes under koen.

•                                        Spild omkring foderbordet minimeres, så dyrene ikke lægger sig der.

•                                        Klipning af haler sker rutinemæssigt.

•                                        Klipning af dyr med lang eller tyk pels sker efter behov og ved indbinding.

•                                        Klipning af urene dyr med fastgroede ”lårkager” e.l. sker ved behov.

•                                        Faste gulve / spalter skrabes regelmæssigt.

Dyr på græs

•                                        Dyrene tages i relevant og muligt omfang ind på ren strøelse nogle dage før slagtning.

•                                        Drikke- og foderplads flyttes til tørt sted, og dyrene forhindres adgang til det mudrede areal i god tid før slagtning.

•                                        Stress og sammenblanding med ”fremmede” dyr undgås under indsamling og transport til slagteriet, da det øger risikoen for, at de afsætter gødning.

Dybstrøelse

•                                        Placering af kobørster reguleres i takt med højden af dybstrøelsen.

•                                        Der anvendes tør halm af god kvalitet med god absorberingsevne.

•                                        Behovet for halm varierer og afhænger bl.a. af indretning, belægningsgrad og gødningens konsistens.

Belægningsgrad

•                                        Høj belægningsgrad øger risikoen for, at dyrene afsætter gødning på hinanden.

•                                        Høj belægningsgrad øger risikoen for stress generelt.

•                                        Høj belægningsgrad og stor forskel på dyrenes størrelse øger risikoen for taberdyr i dårlig foderstand og med beskidt hårlag.

Diarré m.v.

•                                        Problemer med orm og andre parasitter håndteres korrekt.

•                                        Smitte med ektoparasitter, som for eksempel skab, der giver stressende kløe forebygges bl.a. ved klipning.

•                                        Struktur- og fodersammensætning er tilpasset til at forebygge diarré.

Hud og pels

•                                        Dyrenes hårlag/pels er tilpasset/klippet efter forholdene.

•                                        Huden er tør og intakt og beskyttet mod infektioner.

L&F/DSM Fødevaresikkerhed