Kvægformand: Der er sat skub i et virkemiddel, som rykker
L&F har arbejdet hårdt for rammerne i tilskuds- og kompensationsordninger for fodertilsætningsstoffer, der skal reducere kvægs metanudledning
Fra årsskiftet træder reglerne i kraft, der kræver, at konventionelle mælkeproducenter reducerer metanudledningen fra køernes fordøjelse. Det kan ske ved at anvende fodertilsætningsstoffet Bovaer eller ved at øge foderets fedtindhold.
Kravet har økonomiske konsekvenser for producenterne. Derfor åbnede Landbrugsstyrelsen sidst i oktober for ansøgninger til to ordninger: En kompensation for at opfylde kravet om ekstra fedt hele året eller Bovaer i 80 dage, og en tilskudsordning for dem, der frivilligt vil bruge Bovaer hele året.
- Vi har fra L&F’s side haft et klart mål om at sikre en ordning, der gør det muligt for flest mulige mælkeproducenter at tage dette effektive klimavirkemiddel i brug. Det er grundigt afprøvet hos mange af vores kollegaer og har vist sig både sikkert, ret enkelt at bruge og med en stor klimaeffekt. Prisen er en udfordring, men med den nye ordning bliver det muligt at realisere det store klimapotentiale, siger Christian Lund, formand for Sektor for Kvæg i Landbrug & Fødevarer.
Stor søgning til kompensation
Ministeriet for Grøn Trepart har netop offentliggjort tallene for søgningen til de to ordninger. Kompensationsordningen er blevet søgt af 1410 mælkeproducenter svarende til næsten 92 procent af de støtteberettigede malkekøer.
- Jeg er rigtig glad for at så mange har taget den nye ordning til sig. Der bliver i forvejen gjort mange ting hos de danske mælkeproducenter for at mindske klimaaftrykket, men nu får vi sat skub i et virkemiddel som virkelig rykker, fastslår Christian Lund.
Til gengæld er interessen for tilskudsordningen markant lavere, med ansøgninger svarende til kun tre procent af de støtteberettigede malkekøer.
- Ordningen for helårsbrug af Bovaer er der kun få der har søgt. Det gik meget stærkt i ministeriet med at få ordningen på plads og derfor var der nogle mindre heldige detaljer. Nu kigger vi sammen med Ministeriet for Grøn Trepart på, hvordan vi kan gøre ordningen bedre inden næste år, siger Ida Storm, direktør for Landbrug & Fødevarer, Sektor for Kvæg.
Forsinkelse efter indsigelse fra Østrig
Ansøgningsprocessen skulle egentlig være begyndt i starten af oktober, men blev forsinket, da Østrig indgav en indsigelse til EU-Kommissionen om, at ordningen muligvis var ulovlig statsstøtte. Efterfølgende trak Østrig sin indsigelse tilbage, men den forsinkelse skabte tidspres.
- Det gav et ekstra tidspres, som helt sikkert har påvirket tilslutningen til tilskudsordningen. Samtidig bliver tilskuddet først udbetalt i midten af 2026, hvilket betyder, at mælkeproducenterne selv skal foretage en betydelig investering på forhånd. Det er ikke alle, der har ressourcer til det, forklarer Ida Storm.
Kravet om at reducere metanudledning stammer fra landbrugsaftalen i 2021, som blev vedtaget med bred opbakning fra Folketinget – kun Alternativet og Frie Grønne stemte imod.
Mens de politiske mål blev konkretiseret, skete der også videnskabelige fremskridt. I 2021 godkendte Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) Bovaer som det første fodertilsætningsstof, der kan reducere metanudledningen med op til 27 procent.
- Uanset hvordan vi vender og drejer det, udleder koens biologiske processer metan. Mulighederne for at reducere udledningen er begrænsede, da vi ikke kan ændre fundamentalt på koens natur, vi kan jo ikke bare sætte strøm til en ko og elektrificere den, siger Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer.
Bovaer er aktuelt det eneste godkendte metanreducerende fodertilsætningsstof i Danmark, men flere virksomheder er i gang med at udvikle alternativer. Blandt andet tester DLG et produkt, Stof X, der ifølge de første resultater kan reducere metanudledningen med op til 30 procent.
- Vi står ved en skillevej, hvor teknologien giver nye muligheder, men hvor incitamenter, rammer og samarbejde skal følge med, siger Niels Peter Nørring og fortsætter:
- Når både eksisterende og nye fodertilsætningsstoffer bliver lettere tilgængelige, får landbruget bedre forudsætninger for at reducere metanudledningen yderligere. Det handler ikke kun om at indfri vores klimamål, men også om at sikre en bæredygtig fremtid for både mælkeproducenter og samfundet som helhed