Fire procents brak er ikke et krav fra EU

Danmark etablerer allerede både pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder.

Selv om det er i sidste øjeblik, så hilser Landbrug & Fødevarer initiativet meget velkomment.

EU's beslutning kommer som konsekvens af den lave indtjening og usikkerhed om fremtiden, som langt hovedparten af de europæiske landmænd står overfor netop nu. Beslutningen fra EU overlader det til det enkelte medlemsland at beslutte, hvorvidt man vil udnytte muligheden.

- Man bør have med i baghovedet, at danske landmænd var blandt de eneste, der sidste år skulle leve op til kravet om fire procents brak. Stort set alle andre lande, valgte at udnytte muligheden for at lave en undtagelse fra kravet, siger Søren Søndergaard, formand i Landbrug & Fødevarer.

Formanden mener, at man bør gøre brug af undtagelsen i Danmark.

- Det vil ikke være rimeligt, hvis danske landmænd for andet år i træk skal stilles væsentligt dårligere sammenlignet med deres udenlandske kolleger. Særligt når vi nu kan høre, at EU giver medlemslandene lov til at tage selvstændig stilling. Vi skal huske, at EU er et fællesskab, der handler om lige konkurrencevilkår, siger han.

Stor efterspørgsel efter arealer

I den offentlige debat har der tidligere været bekymring for, at store, gamle brakarealer ville blive pløjet op til skade for natur og biodiversitet. Men den bekymring er udelukkende teoretiske, mener Søren Søndergaard.

- Vi taler ikke om områder, der har ligget uberørt hen i årevis. Der er alene tale om arealer, der har ligget i brak et enkelt år. Det betyder, at biodiversitetsværdien er lav. I det hele taget er braklægning af jord ikke den mest optimale og kloge måde at forvalte vores arealer på. For der er i forvejen stor efterspørgsel på arealer til både produktion af fødevarer, energiproduktion, skovrejsning og naturbaserede løsninger på både klima og vandmiljødagsordenen, siger han.